@ Bosse 1983
Nu er jeg ikke ude på, at lave "relativeringstricket", der ellers er meget anvendt - også på bold.
Problemerne i bankerne/den finansielle sektor er tilstrækkeligt voldsomme og udbredte til sagtens at kunne tåle en isoleret og selvstændig diskussion. Og jeg er bestemt ikke uenig i, at der er mange lig i lasten.
Når det er sagt, så synes jeg helt bestemt, ud fra mine egne, personlige værdier, at mishandling af børn, eller handicappede, ældre - eller andre "forsvarsløse" grupper, er noget slemmere, end dårlig økonomisk rådgivning. Hvis man altså skal rangordne.
At der kun skulle være tale om noge få, store sager, er - efter min opfattelse - en bemærkelsesværdig underdrivelse. Som du vil kunne informere dig om, hvis du kigger lidt i de forskellige TV-udsendelser, artikler, kronikker og læserbreve, der typisk omkrandser disse "store sager", så vil du kunne læse, at rigtig mange i kommunerne kender til sager, med alt fra begrundet mistanke til klokkeklare beviser, der syltes og/eller aldrig når til offentlighedens kendskab.
Også dette problem er derfor, uacceptabelt stort, efter min opfattelse. - Det får dog ikke de ansatte i kommunerne - som helhed, eller i de forvaltninger, der modtager, men ofte ikke behandler disse sager, i særdeleshed - til at sige op, eller endnu bedre, gøre noget effektivt ved problemerne.
Det er ikke kønt, men det er Human Nature og herunder nødvendigheden af, at kunne vælge sig selv og sin familie, når det spidser til - for at kunne overleve.
(Her har du i øvrigt en væsentlig årsag til, at de Radikales politik, som regel kun er genial på skrivebordet. Human Nature, findes ikke i det social-liberale univers, men er åbenbart ikke blevet effektfuldt udryddet i de fleste andres virkelighed.)