Snak

Jeg vil tro at Mette Frederiksen kunne lave præcis samme nummer som Inger, med et nyt parti.. Tror der er ret mange der er KÆMPE fan af hende.

I øvrigt også det jeg mente med at der er skabt en stor kontrast omkring MF og at jeg tror sjældent der har været så meget "had" (måske et hårdt ord) til en statsminister, men der er også rigtig stor opbakning til hende samtidigt.
Det er blevet meget polariseret omkring hende. Enten kan man lide hende, ellers kan man ikke - Sådan groft tegnet op

Men i _amerikansk kontekst_ er Sanders vel også noget mere yderligtgående end Trump anno 2016.

Det er uhørt med så meget opbakning til en erklæret socialist over there. Det var jo temmelig tæt.

Det er selvfølgelig trist med stor opbakning til antidemokrater som Ingse særligt når decrafikake lader tilsvarende spørgsmål i minksagen op til folkedomstolen så taber man lidt lysten til at tage vores system alvorligt.

Omvendt Danish boy hindrer det ikke Løkkes projekt fordi han skal kun bruge de radikale. Og du kan sige at det er svært at have dem og is som parlamentarisk grundlag for en V eller K ledet regering men det er stadig lesser of two evils for is og de radikale kommer med i en blå regering.

Inger er røvdygtig til at promovere sig selv, så det bør ikke være den helt store overraskelse at hun buldrer frem i den første meningsmåling, men jeg ser nu ikke nogen grund til at entusiasmen skulle falde frem imod et valg. Tvært imod, kunne jeg sagtens se Liste Inger få tættere på 15% til efteråret.

Hun sniper målgrupper helt sindssygt effektivt, og har udset set gruppen af "hårdtarbejdende danskere". Hun freder Arnepensionen så de danskere der har slidt et helt liv kan få "en værdig tilbagetrækning", og hun vil sænke skatten på arbejde så "det kan betale sig at arbejde" og vil sænke topskatten så man ikke "straffer de hårdtarbejdende". Hun henvender sig til håndværkere, slagtere, lastbilchauffører osv. De der i høj grad har følt sig underprioriteret af de store partier.

Inger endte jo så belejligt nok med at blive formand for "det nye DF".

Be careful what you wish for ...

... Og hun er jo fandme for Hadsund, hvad Tulle var for Thyregod.

Hvis de bare kan undgå (eller i det mindste udskyde) svenske tilstande, overlever de nok, at der pilles ved topskatten.

Nu har Socialdemokratiet en ganske stram udlændingepolitik, endda strammere end Ellemann. Så tilbage står altså en topskatte ændring som vil forøge uligheden kraftigt med en social slagside som rammer lige præcis DF-vælgersegmentet.

Hvorvidt det er gået op for den vælgergruppe endnu er selvfølgelig det gode spørgsmål.

@ Klykke

Det tror jeg ikke. Det er min opfattelse, at socialdemokratiske vælgere generelt er mere ideologisk forankrede og partiloyale end vælgerne på den yderste højrefløj. Bl.a. fordi socialdemokratisme i brede kredse er bundet op på historie, identitet og tradition.

Med andre ord: For flertallet betyder partiet/ideologien mere end personen.

Men det bliver en hypotetisk debat, der ikke giver meget mening. Lad mig sige det sådan, at jeg har svært ved at se det ske.

PST:

så kan vi da kigge lidt over 30 år tilbage:

hvis det for flertallet af socialdemokrater, gælder, at ideologien er vigtigere end personen, hvorfor væltede man så Svend Auken i sin tid?

@ Sten

Jeg kan ikke rigtigt følge pointen. Var Auken mere socialdemokrat end Nyrup?

Det er velkendt, at Svend Auken først og fremmest tabte kampvalget til Nyrup i Vejle, fordi flertallet af socialdemokrater mente, at man med Auken som formand ikke kunne vinde regeringsmagten tilbage, eftersom Auken og Helveg (formand for RV) nærmest ikke kunne være i samme rum.

Auken hørte til venstrefløjen i S, mens Nyrup hørte til højrefløjen. Nyrup stod for en politik, der var spiselig for RV. Indtil Nyrup pegede RV på en borgerlig statsminister, men de skiftede side efter Schlüter-regeringens fald.

Men i _amerikansk kontekst_ er Sanders vel også noget mere yderligtgående end Trump anno 2016.

Det er uhørt med så meget opbakning til en erklæret socialist over there. Det var jo temmelig tæt.

Personligt kan jeg ikke forestille mig en mere yderligtgående kandidat end Trump. I et så ekstremt tilfælde ville jeg fravælge personen uanset ideologi og politik. At så mange ikke kunne se, at Trump var utilregnelig og farlig, før han tilskyndede til angreb på den amerikanske kongres, finder jeg ret rystende.

I en amerikansk kontekst var Sanders klart yderligtgående, og han tabte jo også til Clinton. Men Sanders er et eksempel på, at der også er persondyrkelse på venstrefløjen. Hans tilhængere var dog ikke så ekstreme og voldsparate som Trump-tilhængerne er, og det er ikke min opfattelse, at det handlede så meget om personen som om politikken. Uligheden er på alle parametre ekstrem i USA, og det måtte der komme en reaktion på før eller siden. Trump var jo i en eller anden grad en reaktion på det samme.

Persondyrkelsen er generelt voldsom i amerikansk politik.