Snak

Hvis man mener, at Inger Støjberg havde en god sag, har man ikke forstået sagen.
Hun fik serveret for sig, hvordan det kunne løses, men nægtede at bruge det.
Det var en kæmpe omgang idioti, fordi kvinden ikke evnede at tænke dig ordentligt om, og i forhold til hvad der er brugt på sagen, kan det ikke have været billigt. Bistandsadvokaterne må dog have elsket bare at kunne skrive regninger ud.

Svoger

Jeg er ikke specielt godt inde i den sag nej, jeg forsøger blot at svare på de spørgsmål jeg bliver stillet - ikke mig der har blandet sagen om IS ind i minkskandalen.

Hvis vi sammenligner de to sager, vil de fleste vel være enige i at MF´s lovbrud er mere omfattende og har haft langt større omkostninger for samfundet?

Hvorfor er lovbruddet større i minksagen? Det kan jeg ikke umiddelbart se, at det er.

Du tænker nok på konsekvenserne af lovbruddet. Men den er jo svær. For ingen ved, hvad der ville være sket, hvis regeringen havde ladet smitte og mutationer brede sig i mink uden at gribe håndfast ind. Jeg tror ikke, at dét nogensinde var en mulighed for regeringen og reelt heller ikke for det store flertal i oppositionen. I hvert fald støttede jo bl.a. Venstre beslutningen, hvilket de lidt lader til at have glemt.

Den væsenligste forskel i de to sager er, at Inger Støjberg brød loven med åbne øjne. Og som en anden skriver, var det virkelig dumt, eftersom hun kunne have gennemført sin politik uden at bryde loven. I stedet så hun stort på et helt centralt retsprincip om individuel sagsbehandling.

Minksagen er mere kringlet, da den ressortansvarlige minister var Mogens Jensen - ikke Mette Frederiksen. Minksagen ligner et kommunikations- og koordinationsmæssigt sammenbrud i centraladministration, der førte til, at regeringens koordinationsudvalg kun i et bilag blev advaret om, at der ikke var hjemmel til beslutningen. At ingen af de tilstedeværende på mødet (og her tænker jeg især på topembedsmændene) tog spørgsmålet om hjemmel op, er svært at se som andet end et kæmpe svigt. Men hvor ansvaret primært bør placeres, er der fortsat megen diskussion om.

Nogen taler for en advokatvurdering af, om MF handlede groft uagtsomt. Det er der ikke mange med en højere juridisk indsigt, der tror på. Men skulle det ske, at der kommer en advokatvurdering, der siger, at MF handlede groft uagtsomt, har vi et problem, for så er det også nærliggende at konkludere, at embedsværket ikke meget tydeligt skal råbe vagt i gevær, når en eller flere ministre er ved at bryde loven (et bilag er nok). Det vil i mine øjne skabe risiko for, at det politiske arbejde sander til.

En regering SKAL kunne regne med, at embedsværket sikrer, at de politiske initiativer, der bliver besluttet og eksekveret, er lovlige. Det er en af de fornemste opgaver, som embedsværket har.

Skal embedsværket ikke også kunne forvente, at regeringen læser bilagene som embedværket laver, når der træffes afgørende beslutninger?

Eneste grund til at MF ikke vidste at der ikke var lovgrundlag, var at hun og de andre ministre i KU-udvalget, ikke havde læst bilagene. Eller også er det endnu værre, de traf belutningen, selv om de havde læst bilagene. Hastværk er ingen formildene undskyldning, rent juridisk.

Skal embedsværket ikke også kunne forvente, at regeringen læser bilagene som embedværket laver, når der træffes afgørende beslutninger?

Det korte svar: NEJ!

Embedsværket må aldrig bare forvente, at en minister læser og forstår en kort bemærkning i et bilag, når det drejer sig om noget så alvorligt som legalitetsprincippet. Der skal siges MEGET klart og tydeligt fra, hvis en regering/minister er ved at bryde loven. Det er en af de mest fundamentale pligter for embedsmænd.

Ministeren kan i princippet være uddannet tømrer eller hjemmehjælper. Uanset hvad er enhver minister dybt afhængig af sit embedsværk.

I minksagen havde beslutningen så store konsekvenser, at det kan diskuteres, om koordinationsudvalget blot burde have forudsat, at der var styr på hjemlen. Det er der 999 ud af 1000 gange. Men set i bagklogskabens lys var det en fejl i så stor en sag, som blev ført meget hurtigt igennem. De mest trænede i at tænke “hjemmel?” i den situation burde være topembedsmændene. Men som en af dem forklarede for kommissionen: Det var ikke “top of mind”.

Departementschefen i Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, erkendte blankt det ministerielle svigt ved ministeroverdragelsen fra Mogens Jensen til Rasmus Prehn:

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så har vores system fejlet. Vi har ikke hjulpet dig godt nok. Det er jeg ked af. Det er vi kede af i ministeriet.

Mit bud er, at Henrik Studsgaard lever på lånt tid. Men der venter nok en god stilling til ham et sted i det private erhvervsliv.

Den manglende hjemmel i minksagen vedrøret nogen farme udenfor risikozonerne og man opnåede frivillige aftaler med en del af dem.

Langt de fleste mink lbev slået ihjel lovligt.

Jo, men nu debatterer vi dem, der blev slagtet ulovligt.

Hvis man diskuterer hvor koordinationsudvalgets fokus burde/skulle være er det lige en tanke værd at dette er et lille hjørne af et stort kompleks hvor man havde regnet med at det var der styr.på selvom der havde været tvivl tidligre.

Her 4. gang hvor Forhammer skriver det med zonerne er jeg sgu tilbøjelig til at hoppe med på den vogn. Lad os da glemme det her og komme videre. Det var en lille fejl i en travl tid.