@ Xenophon
Godt indlæg. Tak. Men der er nogle ting, som jeg ikke helt fanger.
Danmark har lige lavet en aftale med Tyskland, Holland og Belgien vedr. et giga vindmølle projekt i nordsøen
Jeg så godt EB artiklen, dengang den udkom. Og de tal lyder jo godt. Gigawatt er grundlæggende et behageligt ord og det bliver ikke dårligere, når man ganger med 150. Men det er kapaciteten på parken, og jeg antager, at den kapacitet udregnes som vindmøllens max ganget med antallet af vindmøller. Altså ikke hverken minimum eller gennemsnit.
Og typisk, når vi snakker vindmølleprojekter, så holdes det op imod vores elproduktion og forbrug heraf. Men forbruget er vel beregnet ud fra nuværende forbrug, hvor vi vel at mærke kører i oliedrevne biler og brænder gigantiske mængder biomasse af? Hvis det skal overgå til noget mere rent, fx elektricitet, så giver det vel en ret seriøs forhøjelse af vores elforbrug?
Jeg er dog en stor fan af, at vi forbedrer infrastrukturen, så de forskellige lande i det nordlige Europa kan samarbejde mere, frem for at optimere hver for sig. Men bedre infrastruktur ville jo selvfølgelig også være et plus, hvis vi havde et par a-kraftværker eller fem.
Vedr, den mere direkte løsning på svingninger i strømproduktionen så er vi ovre i brint- brændselsceller
Ja, den vinkel har jeg også læst om før. Og det lyder jo typisk godt. Men i det omfang jeg forstår det, med 20 år gammel naturvidenskab fra folkeskolen, så skal brinten laves gennem elektrolyse, og lige for tiden er elektrolyse 80% effektivt, dvs man taber 20% af strømmen.
Jeg ved ikke en bjælle om brændselsceller som sådan, men tanken er vel, at brinten skal opbevares i et stabilt materiale frem for som gas under gigantisk tryk? Men det materiale skal så helst ikke indvolvere sjældne og dyre materialer, og samtidigt være billigt at gemme og udtrække brint fra. Har vi rent faktisk en god løsning på det?
Hvis vi antager 20% energitab på elektrolysen og 50% på brændselscelleprocessen, så falder den samlede effektivitet til 40%, og selv en voldsom forbedring på elektrolysen helt ned til fx 2% giver stadigvæk kun en samlet effektivitet på 48%.
50% på brændselsceller lyder meget voldsomt, men brinten skal komprimeres, transporteres, konverteres ind i et stabilt materiale, og så senere konverteres ud af materialet, og så konverteres tilbage til energi. Det er mange trin, der hver især må medføre et tab. Hvor effektivt kan det ultimativt blive?
Dertil er der også sat penge af i EU til udvikling af brint-lagre og brint-produktion igennem grøn energi, der kan opbevare energi for nationale forbrugsstørrelser. Jeg mener vi pt. ligger på et tab på omkring 20%, hvor vi skulle kunne komme godt under de 10%, helst omkring 2%, mener jeg. Resultatet skulle i øvrigt (kunne) betyde en betragtelig billigere strøm produktion.
Det lyder jo godt, men jeg er nu alligevel lidt bekymret for detaljerne. Det her er penge, som er sat af til et fremtidigt formål, med en forhåbning om et resultat. Det er ikke et resultat, som faktisk er blevet opnået. Dertil er tabet du nævner vist kun for elektrolysen og som nævnt ovenfor, så er det ikke helt nok til, at de nødvendige krav for produktion undgår at blive vanvittige.
Forudsat at jeg ikke misforstår alle tallene og fuldstændigt går galt i skoven, selvfølgelig, hvilket jeg åbent indrømmer er en mulighed. Som sagt, jeg har ikke dyrket naturvidenskab i lidt over 20 år.