Jeg synes, at magtfuldkommenheds-kampagnen mod MF er pinlig. At de første anklager dukkede op sølle to uger efter hendes tiltræden som statsminister, fortæller meget.
MF leder en mindretalsregering med kun 48 mandater. En sådan regering kan selvsagt ikke føre politik uden forhandlinger, kompromisser og forlig. Samtidig lever vi i et land med parlamentarisme og uden begrænsning på mistillidsvota. At tale om magtfuldkommenhed i den kontekst er ren volapyk.
Det er korrekt, at Statsministeriet under MF har oprustet. Få journalister har forstået og/eller vist interesse for formålet, selvom MF og andre med hende har forsøgt at forklare. De holder bare ukritisk mikrofonen op for R’s og blå stues klagesange om, at magten er blevet centraliseret.
Et meget centralt og erklæret formål har imidlertid været at skabe en modvægt til Finansministeriets allestedsnærværende magt på Slotsholmen og over andre fagministerier, hvor embedsmænd har fortalt om, hvordan Finansministeriet blander sig i faglige vurderinger og sager, som det ingen faglig indsigt har i. I Finansministeriet kan man mere eller mindre gøre, som man vil, for bryder man sig ikke om et forslag, estimerer man det bare til at være meget dyrt og risikabelt. Skøn af økonomiske konsekvenser afhænger af, hvilke antagelser Finansministeriet lægger til grund. Det bestemmer man i store træk selv. Ofte har embedsmænd i fagministerier haft meget svært ved at genkende de sagsfremstillinger, der er lagt op til Økonomiudvalget, efter turen forbi Finansministeriet.
To tidligere ministre i VLAK-regeringen, Merete Riisager (LA) og Mai Mercado (K), har udtalt kritik af Finansministeriet for at være alt for magtfuldt. Mercado har beskrevet ministeriet som:
meget politiske – og de er det helt ned på fuldmægtigniveau. De går langt, langt videre end til bare at overvåge rigets finanser, og der er en stærk kultur af egenrådighed i ministeriet, hvor man nogle gange, selv om der var en stærk minister, kunne have svært ved at gennemskue, hvem der faktisk bestemte«.https://politiken.dk/debat/kroniken/art8870903/Statsministeren-er-ikke-magtfuldkommenFinansministeriet har dikteret dansk politik i begge Løkkes perioder og i Thornings, hvor “nødvendighedens politik”/nedskæringsreformerne dominerede. Det var i den periode, det blev sværere og sværere at se forskel på rød og blå blok, og hvor den såkaldte værdipolitik tog over.
Ingen organisationer med en fornuftig økonomi bør lade kassemesteren diktere strategien. Det gør kassemesteren i høj grad på Slotsholmen. Mette Frederiksens såkaldte centralisering / oprustning af Statsministeriet har været et forsøg på at gøre op med teknokratisering af dansk politik og tage magten tilbage til politikkerne og dermed befolkningen. Desværre må vi bare konstatere, at Finansministeriet stadig er den - ja - magtfuldkomne koordinator på Slotsholmen. Så der er ikke meget nyt under solen.
Om man kan lide MF eller ej, bør man indse, at agendaen om magtfuldkommenhed er en kampagne. Hvordan kan man agere magtfuldkomment, når ens magt afhænger af evnen til at forhandle og indgå aftaler med et stort flertal uden om regeringen? Jeg forstår det ikke. Det afviger i mine øjne fra logikkens love.