Redigeretons 19. okt 2022
Jeg kan virkelig også undre mig over at man fra politisk side er så apatisk over for den voldsomme og tiltagende krise vores sundhedssystem står i på stort set alle fronter.
Allerede det første møde med sundhedssystemet for mange, det akutte system, er på randen af overhovedet at være funktionelt.
Sidst jeg var i kontakt med det, da det familiemedlem havde brækket en arm, fik hun efter 3 timers ventetid at vide at hun da godt kunne komme ind og sidde og vente, men hun ville ikke få noget ud af det. Nuvel så må man jo håbe de kan hjælpe en dagen efter, eller dagen efter igen, eller i næste uge.
Gangen før et stod et familiemedlem med et sygdomsramt spædbarn, der var udsat for pludselig forværring og nedsat kontaktbarhed, de klassiske symptomer der betyder man skal ringe til lægen hurtigst muligt. De stod samtidig over en transportetape der bragte dem igennem 3 af vores regioner, normalt upraktisk, men dog fordelagtigt at kunne benytte alle 3 regioners akutsystem. Det hjalp dog ikke det fjerneste, da mindst 3 af vores 5 regioner havde telefonkøer på 3+ timer til deres akutsystem - Udover den dårlige service og det uhensigtsmæssige i at forældre pludselig selv vælge mellem 112 og ingenting, så skubber det jo også bare aben videre, da 112 pludselig begynder at få opkald der burde være håndteret i sundhedssystemet, hvorfor 112 da også nu er begyndt at få problemer.
Gangen før igen sad min skrantende bedstemor på 93 år ni timer og ventede med en brækket arm på en skadestue - ingen katastrofe, men heller ikke ligefrem det serviceniveau man drømmer om.
Jeg har selv tilbagevendende været opereret for en relativt normal skavank af adskillige omgange de sidste 10 år, ventelisterne har været tiltagende for hver gang, men jeg blev alligevel overrasket sidste gang, da min læge fortalte at de ikke mere som sådan havde planlagte operationer eller ventelister grundet sygeplejemangel. Lægen fik fra tid til anden tildelt en håndfuld operationstider med kort varsel, og så måtte man se hvem der lige var ledige den dag, så som patient kunne man håbe på måske at få tilbudt en operation en dag. Godt nok noget af et tilbageskridt.
Jeg har i min nære og perifære omgangskreds en del uddannede sygeplejersker, fælles for stort set alle er at de er startet på et sygehus efter uddannelse, og inden for 1-2 år har skiftet sygehusvæsenet med et andet job eller helt har skiftet profession.
En ting er at det sejler i stort set alle aspekter af sundhedssystemet (måske med kræftbehandling som den eneste undtagelse) og der er et stort behov for opprioritering og ændringer i dag, men når pilen på alle områder kun peger en retning, bliver det ikke ligefrem bedre. Hele sundhedsvæsenet er jo på vej med 80 i timen ud i afgrunden.
Her overrasker det mig især at et parti som socialdemokraterne (og deres støttepartier), der ellers er branded som forsvarere af den danske velfærdsstat, så tydeligt har valgt at ignorere problemet og den negative udvikling. Skal man virkelig stemme Enhedslisten for at finde et parti der mener at et bare nogenlunde fungerende sundhedssystem bør være målet? Det burde ellers være noget der er stemmer i, det er jo en problematik stort set alle i landet støder på.