Redigeretons 26. okt 2022
@Poor
Du illustrerer jo meget godt at du ikke er interesseret i en balanceret tilgang, men strukturelle ændringer.
Det er småt med inflationspåførte diskusprolapser, skulle jeg mene, så uheldige livsomstændigjeder og konjunkturændringer har ikke kausal sammenhæng i almindelighed. Ligeså er børnefattigdom ikke videre relevant i sammenhæng med konjunkturudsving, da de i sagens natur er udgør en midlertidig tilstand.
Hvis det ellers accepteres at inflationen er konjunkturbetinget, er det her man skal se på effekten. Det er oplagt at et antal som i forvejen ikke kan få det til at hænge sammen økonomisk bliver dårligere stillet, samt at et antal der danser på grænsen vil ende i samme kategori. Dem er der enighed om skal have hjælp mens det står på.
Det som man skal holde sig for øje, er at hjælp til de laveste indkomstgrupper er der hvor den største andel vil give udslag i inflation, fordi det går direkte til forbrug. Derfor er det også væsentlig at man designer hjælpen så det ikke bliver et varig indkomstsupplement, da du ellers har skabt en strukturel ændring.
Ydermere er økonomiske udsving noget man må acceptere. For nogen betyder det at livremmen må strammes, bøf og rødvin i weekenden udgår, det koster en ferie, man må vente et år med at købe den nye iPhone eller køre i sin gamle lortespand lidt til. Tough titties.
Og ja, så mener jeg da helt bestemt at folk faktisk bør forholde sig til det økonomiske i at sætte børn i verden, i stedet for at gøre det til samfundets ansvar, nøjagtig som jeg mener at folk har et ansvar for at indrette sit forbrug så man kan håndtere økonomiske udsving. Og nej, det er ikke børnenes skyld, hvorfor jeg også konsekvent siger at det er personerne som vælger at få børn som burde gøre sig nogle overvejelser.
Når det gælder det at folk som har det fint økonomisk vil bede om lønforhøjelse ved næste forhandling, har det ekstremt lidt med sagen at gøre. Tilfældet er typisk det, at jo bedre økonomisk stillet du er, jo mindre vil en øgning i indtægt slå ud i forbrug. Tendensen er at der substitueres med fritid eller at midlerne investeres eller spares, så en mindre andel går til forbrug og derved er inflationsdrivende.