Snak

Venstre har da ikke bestilt andet end at lege logrende puppy for Mette F under corona og Ukraine, så why so surprised?

Så har SF også trukket sig fra regeringsforhandlingerne, mens DF og LA ikke længere bliver inviteret. tilbage er S, RV, Mod, og V

Fordi en stemme på Venstre ikke var en stemme på Mette Frederiksen som statsminister.
Prøv at se på det med socialdemokratiske briller. Forestil dig at stemme S, fordi S er jo partiet for arbejdere og whatnot, og pludselig har vi nuværende situation, hvor S nærmest hænger ud med LA og snakker om lavere topskat og et ræs mod bunden på virksomhedsskatten, rimeligvis finansieret gennem beskæringer på områder, der ikke har været prioriteret siden engang under Nyrup. For vi skal jo stoppe inflationen, forstås.

Jeg er ikke som sådan "rød", men jeg er omvendt heller ikke specielt blå, og det er halvgrove løjer, hvis vi skal til at tænke tilbage på Løkke som et modererende afbræk fra blå socialdemokrater.

Hvem er i øvrigt tilbage på venstre side af midten? Radikale har fuldstændigt opgivet det sociale i social-liberalismen, S har flyttet sig over hvor Foghs Venstre befandt sig, og Alternativet er så opsatte på at være selvmodsigende abstraktioner fra den etablerede politiske virkelighed, at deres placering vel grundlæggende kan beskrives som økologisk alkoholfri rødvin med smag af lige dele genbrugt mavesyre og mugne sokker.

Jeg gad godt vide, hvad Mette og sjakket vil gå til valg på næste gang, for socialdemokratiske kernevælgere må vel trods alt være lidt tvivlende efterhånden. Hvis ikke SF får et kanonvalg næste gang, så bliver jeg ekstremt forundret.

Jeg er kæmpe fan. SV kan noget. Kunne man få Corydon tilbage også, så kunne valgresultatet ikke forvaltes bedre.

Vi må se, om SV kan noget. Ideen om en stærk regering over midten i en tid, hvor virkeligheden i den grad banker på på mange fronter, giver mening. Men om SV i praksis kan få det til at fungere, er langt fra sikkert. Sidst vi havde en SV-regering, var det et kort og uskønt forløb.

En SV-regering tror jeg bliver dyrt for både S og V ved næste FT-valg. Venstre afliver sig selv som oppositionsparti, og gør de facto konservative til det primære oppositionsparti til S. Og en SV-regering ser jeg ikke være så populær hos S-vælgere som de er flest. Mere venstreorienterede socialdemokrater, vil formentlig kigge mod andre løsninger næste gang, end at håbe på S er den naturlige leder for centrumvenstreregeringer.

Derudover synes jeg sjældent det virker til at blive en succes med de her apolitiske midterregeringer. I hvert fald ikke for de involverede partier.

Den store tilslutning til Ingerdemokraterne og Løkkeridderne vidner også om, at mange centrumhøjre vælgere føler sig politisk hjemløse. At Venstre nu lægger i med S får næppe de mange tabte vælgere tilbage i folden. Tværtimod.

Du er det jeg husker LA´er, Sir, så det overrasker egentlig ikke så meget, at du udtrykker glæde over hvad der for mig at se ligner et blåt pamper-helvede, hvor det eneste alle er enige om, er, at de små i samfundet kun eksisterer for at blive trampet på.

Det nuværende England burde være et skræmmebillede, men der er vel næppe nogen, der ender på en ministerpost, som ikke også ville have gjort det fint under BoJo eller Truss.

Du kan godt!

I grunden tror jeg egentlig, at min modstand mod VS er mere person-præget end politisk. Jeg bryder mig ikke om Cepos-tankegangen, men jeg har det fint med en helblå regering, hvis jeg ellers føler, at den er styret af nogenlunde kompetente folk, der trods alt kan sætte grænser. Folk der har en rygrad. Folk jeg har en eller anden form for tillid til.

Et VS-kompromis burde eliminere de værste ideer fra begge sider og grundlæggende være et skridt fremad. Det burde give en stabil regering, der har en ide om hvad den vil, og som endelig har antydningen af fred til at få noget gjort.

Men Mette kan vel efterhånden næppe tro på, at nogen regler kan gælde for hende, og Elleman er jo tydeligvis heller ikke specielt bebyrdet med principper. Hvor kommer dømmekraften fra? Hvor kommer selvforståelsen til at beslutte, at selv om man kunne lave numre og sjove løjer, så er det ikke ensbetydende med, at det er okay?

Og det vi så ender med, er en jævnt giftig situation, hvor Mette har oppositionens åbenlyse hovednavn som underordnet. Hvor meget samarbejde og tillid kan der være? Elleman vil selvfølgelig gerne være statsminister, og Mette vil selvfølgelig gerne save ham over ved knæene, så hun ikke har nogen reel udfordrer ved næste valg.

Det bliver helt fantastisk, hvis Løkke også får sneget sig med i regeringen. Løkke bliver nok aldrig statsminister igen, men kan nogen forestille sig, at han gerne vil være en loyal undersåt? At han ikke "spiller spillet" og laver rævekager og lægger fælder?

“ men jeg har det fint med en helblå regering, hvis jeg ellers føler, at den er styret af nogenlunde kompetente folk,”

Må være Fogjh og Schlutter som de gode eksempler.
Vi kan sagtens blive enige om at udvalget i dansk politik pt er utrolig sløjt.