"Så kan man mene hvad man vil om politikerne, men det er nu sådan systemet er strikket sammen, sådan har det været længe og så længe der ikke er en bedre styreform (som jeg da også til tider ville ønske der var) så er det nok for det bedste."
Igen, naivitet og håbefuldhed. Der er masser, som kan gøres for at forbedre de demokratiske forhold i Danmark, herunder:
- reel adskillelse af udøvende (regering) og lovgivende (Folketinget) magt; dvs. valg til begge instanser
- etablering af en forfatningsdomstol, som kan afløse vor impotente ombudsmandsinstitution
- reformering af offentlighedsloven, således at borgernes indsigt i magtens forvaltning øges
- sænkning af loftet for anonyme bidrag til partier/politikere (vi ved at bidrag over ca. 2000 kr. typisk kommer fra erhvervslivet, interesseorganisationer og andre donorer uden folkelig legitimitet).
- reformering af Grundloven (følger af ovenstående) på en række punkter, herunder navnligt §3.
Det er bare at sætte igang, hvis man altså vil forbedre demokratiet. At slå ud med armene og leve med den stigende elendighed er ganske enkelt uansvarligt, set i et demokratisk perspektiv.