Ja lad os da endelig sløjfe en helligdag, så vi kan øge vores krigsudgifter. Pengene bliver ikke brugt på "forsvar", men militæret.
Det er jo i grunden også noget sludder, at pengene bliver brugt på militæret. Nu og her kommer der øgede udgifter til militæret, og det skal så ske samtidigt med, at vi alle sammen afstår en fridag uden kompensation.
Men det er jo ikke noget, der kan overføres 1 til 1, og selv om regeringen lige nu snakker om at bruge flere penge på forsvaret, så ved ingen hvad regeringen har af underlige ideer om et år eller fem år eller ti år. Men vi ved, at afskaffelsen er permanent.
Altså er der ganske rigtigt en vedestyggelig sprogfordrejning her, men nok ikke lige den, du harcellerer over. Der er tale om, at regeringen gerne vil øge mængden af timer i et årsværk med 7,5. Frem for 200 arbejdsdage skal der nu være 201. Andet og mere er det trods alt ikke.
Men sproget som anvendes for at køre det igennem er irriterende uærligt. Den slags pikhoved-sprog som Steve ellers burde finde ganske inspirerende. Det kunne lige så godt være betalingen af Femern forbindelsen eller etableringen af en Kattegat-bro eller finansiering af en "genoprettelse" af sundhedsvæsnet eller en opgraderet klimaindsats, som man brugte som undskyldning.
Men det kan være, at de ting holdes i reserve, så der er et argument for at tage juleaften, nytårsaften, og 1. januar om et par år.
Det er en af de mest vederstyggelige fordrejninger af sproget at man lavede krigsministeriet om til "forsvars"ministeriet.
Nu er der jo også et forsvar til stede selv om vi ikke er ude i værden og deltage i aktiv krigsførelse. Det sagt, så kommer jeg sådan til at smile over, at SirC mente, jeg var meget rød. Hold da ferie for et Enhedsliste-kamphyl.
I øvrigt hvis det rent faktisk var forsvar de kære politikere gik op i så skaffede de nogle atomvåben, meeen det har MF så været ude og afvise.
Det kunne man jo godt forestille sig, men virkeligheden er som altid lidt mere kompliceret. Der er noget ikke-spredning af a-våben halløj, som vi har skrevet under på i FN. Og dertil er et a-våben i sig selv ikke specielt skræmmende, for hvad har du tænkt dig at gøre med det, sprænge et stort hul i baghaven? Der skal også være et leveringssystem til dem. Gerne et leveringssystem, som ikke trivielt bliver skudt ned. Og næste problem er så at forhindre, at en fjende laver et first strike og kvadrer dit a-våben, før du kan svare igen. Og hvad nu hvis fjenden finder på, at faktisk kan han godt leve med, at du affyrer dit a-våben, så længe du bliver udraderet fuldstændigt?
Altså er et enkelt a-våben ikke nok. 3 a-våben og en gammel Minuteman 3´er fra USA at stoppe dem i er ikke nok. Vi skal op i brintbomber og en okay stor bunke af dem, før det reelt er noget, der faktisk afskrækker andet end Tora-Bora og lignende.
Skal det fyres af med bombefly? Nok ikke, for vi har ikke bombefly til det. Fra landbaserede siloer? Nok ikke optimalt for den slags siloer er lidt for nemme at finde og ramme, og vi har ikke lyst til at skulle op i et antal, hvor det er svært at tage dem alle sammen på én gang. Altså er vi nok ude i Trident og ubåde. Hvilket er uheldigt, for vi har for et par år siden lige trukket vores gamle diesel-ubåd tilbage. Så skal vi ud i også at starte et program for atomubåde?
Dertil er der jo det praktiske problem, at man hele tiden skal vurdere, hvornår det er okay at bruge a-våben, og svaret er, at det er det sådan set aldrig. Hvis nogen bøffer dine skibe, hvad gør du så? Rasler med et a-våben, som du ikke har et godt mål for?
Og det er derfor, vi ikke bare lige anskaffer os nogle a-våben og så nedlægger alt det konventionelle forsvar. USA har røvstore bunker af a-våben, som de betaler rimeligt mange penge for at vedligeholde. England og Frankrig har også nogle stykker, og de betaler også jævnt mange penge for dem.
Og det er grundlæggende nok, forudsat at eventuelle fjender stoler på, at hvis nogen a-bomber os, så svarer vores "venner" og "allierede" igen med samme mønt. Men prisen for, at vi ikke selv behøver bøvle med a-våben, den er at vi har en konventionel kapacitet. Der har vi så dovnet den lidt, for hvor meget kapacitet har vi brug for? Der er jo ingen at kæmpe imod.
Hvis fjenderne ikke stoler på, at vores atombevæbnede NATO-venner skyder tilbage, så er vi grundlæggende på røven uanset, for et enkelt MIRV missil kan i det store og hele slagte det meste af landet. Kald det 10 sprænghoveder af 200 kt stykket. Kbh, Aarhus, Odense, Aalborg, Esjberg, og så yderligere 5 mål udvalgt for strategisk effekt. Direkte dødstal formentlig et stykke over en million, men ødelagt infrastruktur, bestråling, nedfald...
Jeg ved ikke med dig, men personligt ville jeg ikke have noget imod, at vi skippede ICBM-oprustning og fokuserede lidt mere på fungerende systemer til at stoppe dem. Det vil dine russiske venner dog utvivlsomt anse som værende en stor provokation. Så kunne vi jo blokere Østersøen og deres baltiske flådebaser med konventionelle metoder og deres atom-sabel ville være virkningsløs. Blot det, at de ikke kan true os med øjeblikkelig og total udslettelse er i deres øjne en offensiv handling.