Snak

det er da interessant at socialdemokratiet få for år siden advarede mod at ændre helligdage
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE14823736/central-minister-advarede-direkte-mod-at-lovgive-om-helligdage/
Det er også så som så med at finde eksperter der ser en stor gevinst i tiltaget.

Jeg tænkte egentlig også at vi gradvis ser flere modeller med mere effektiv arbejdstid. 4 dages uger, m.m.

Det virker som et levn/reprise fra Bjarne Corydon-tiden, som så sandelig gjorde stor skade ved en så indædt tro på at øget arbejdsudbud var en vigtig vej og en tromlen ovenfra. Hvis man skal nå brugbare resultater skal man i hvert fald have folket med sig. Den lektie troede jeg egentlig, vi havde lært.

@Anders

Nu har jeg ikke abonnement, men jeg antager det er Hummelgaards svar til bøhtossen Sikandar Siddique, som mere eller mindre advokerede for individuelle retningslinjer i stedet for "kristne" helligdage.
Konkret blev følgende sagt:
Jeg vil gerne minde om, at det er et centralt element i den danske aftalemodel, at Folketinget og den til enhver tid siddende regering overlader den løbende regulering af løn- og ansættelsesvilkår til arbejdsmarkedets parter. Det gælder f.eks. også spørgsmål om frihed med og uden løn på helligdage

Det er en markant forskel, da Giga-amøben ville have det politisk gennemført, altså ved lov, at folk selv kunne vælge helligdage. Det er den del Hummelgaard opponerer mod.

https://friegronne.dk/sikandar-siddique-det-boer-vaere-valgfrit-hvilke-helligdage-man-har-fri-paa/

Som alle idiotens eksempler også viser, er det ikke staten eller andre som har indført dette, men arbejdsgiveren. For at føre Hummelgaards udsagn videre, kan Folketinget afskaffe helligdag, men intet hindrer principielt arbejdsgiver i at lade den stå. De styrer stadig om du skal have fri og om det skal lønnes. ligeså kan arbejdsmarkedets parter også selv komme til enighed om Flexi-helligdage, hvis de vil. Det er ikke rigtig en "Gotcha!".

Even so, "tradition" er en delmængde i "praksis" (jeg brugte ikke lighedstegn).

Og det er maksimal udvanding.

Og man kan gøre alt muligt praktisk, meget ville være nemmere uden religiøse traditioner.

Og så den fjollede stråmand.

Da det var på bordet i 2012 sagde et bredt udsnit af præster at det ingenting havde at sige at flytte det til en søndag, eksempelvis, fordi den ikke er teologisk forankret. For dem er det praktisk at have konfirmation på dagen, da de ellers skal holde gudstjeneste for de 5 personer som anvender dagen efter hensigten den blev indført.

Det er udelukkende en politisk værdikamp, hvor man direkte taler kirken imod i sit forsvar af selvsamme. Man kan også spise hveder og gå på volden søndag. I dag har bageren så uanset lov at have åben, så formålet med hveder er også væk.

@Halil

Det er normalt at inddrage arbejdsmarkedets parter i spørgsmål som vedrører arbejdsforhold. Det har Liste A også anerkendt i 2012(edit: og senere. Pt. er der ikke lovregulering af helligdage i Danmark). At der i spørgsmål om fjernelse af helligdage skal være en trepartsforhandling.

Det er nu ændret til at regeringen kører sologang.

Men arbejdsmarkedets parter behøver ikke rette ind. Alternativt kan de kompensere med en anden fridag, hvis de bliver enige om det.

Det var en præcisering. Ikke en afvisning. Iøvrigt en speciel kobling som regeringen laver.

Det er vel ret normalt at man i et omfang kobler investeringer op mod besparelser i et finansudkast. Dels for at det skal være mere konkret, men også for at signalere hvordan man rangordner under eventuelle forhandlinger.

Det står vel arbejdsmarkedets parter, nok primært fagforeningerne i denne henseende, frit for, at stå helt fast på at fredag før fjerde søndag efter Påske, skal være en betalt fridag.

Jeg håber da personligt lidt at de store fagforeninger går sammen om at kræve en fastlagt, betalt fridag enten på samme dato som St. Dagen-efter-Hvededag, eller de finder en mere fast årlig dato, bare for at understrege at regeringen godt kan afskaffe helligdage, men at fridage altså styres af den danske model.

Bosse:

Det kan de nok aftale efterfølgende. Med OK-forhandlinger igang er det dog ret væsentligt at få fastlagt, hvad regeringen vil.

Igen er det noget nyt, at regeringen går sologang uden inddragelse af arbejdsmarkedets parter.

Er et krav om accept af inddragelse af en fridag for at blive inviteret med til at forhandle forsvarsforlig normal praksis?

Det synes jeg ikke umiddelbart.

Det er jo det, der gør at det er svært at se ideen i forslaget

Endda i et overenskomstår. Det ville være oplagt, som andre nævner, for fagforeningerne at insistere på en ekstra fridag til lønmodtagerne. Og kommer den ikke nu, så kommer den senere.

Det minder mig om det teaterstykke, der har udspillet sig, når regeringspartier har planer om eks. at sænke bevillingen til KVINFO, hvorefter Enhedslisten og SF ved finanslovsforhandlinger så stolt proklamerer at de har reddet KVINFO, fordi regeringen fjerner et krav, de egentlig godt vidste ville falde men har kunnet bruge som forhandlingsværktøj

Det virker som en ualmindelig dum kamp at sætte sig for som regering. Man pisser folk af og får formentlig ikke noget ud af det i det lange løb. Til gengæld mobiliseres de utilfredse lønmodtagere og får alligevel på et eller andet snarligt tidspunkt udlignet et evt ferietab.

Det kan være manglende nærlæsning, men jeg er ikke helt sikker på, hvorfor du borer så meget i grundlaget for Pibes St Bededag, Bosse.
Jeg kan med sindsro sige, at det er en del år siden at jeg har spist hveder og at jeg ikke går i kirke. Til gengæld kan jeg rigtig godt lide at have en ekstra fridag ind imellem. Udover at det bliver lysere udenfor igen, er det det fede ved foråret.

I forvejen skal jeg bruge rigeligt feriedage på institutionens lukkedage og når min arbejdsgiver holder såkaldt ´virksomhedslukket´. Foruden at jeg stadig ikke tror mine såkaldte kutymefridage juleaften og nytårsaften freddede, før de står i en overenskomst.
Kan man uden vide æde helligdage, er det nærliggende at æde dem også.

Og det er maksimal udvanding.

Hvordan er det udvanding at konstatere, at en tradition er en form for praksis?


Da det var på bordet i 2012 sagde et bredt udsnit af præster at det ingenting havde at sige at flytte det til en søndag, eksempelvis, fordi den ikke er teologisk forankret. For dem er det praktisk at have konfirmation på dagen, da de ellers skal holde gudstjeneste for de 5 personer som anvender dagen efter hensigten den blev indført.

Det er udelukkende en politisk værdikamp, hvor man direkte taler kirken imod i sit forsvar af selvsamme. Man kan også spise hveder og gå på volden søndag. I dag har bageren så uanset lov at have åben, så formålet med hveder er også væk.

Er det BTs rundspørge blandt tre præster, du hentyder til?

Ha ha, ja, så kan hr og fru Danmark tale om grundlov når de mister en fridag ... efter at have givet en fuck for den gennem to års coronaindgreb.