Snak

Paludan.


Jeg sluger alle nyheder om Paludan råt, det medgiver jeg (og indrømmer jeg ...).

Manden gør det, han kan finde ud af. Nogen skal gøre det.


https://ekstrabladet.dk/sport/anden_sport/mma/ufc-stjerne-i-flaesket-paa-paludan/9602247

Lars Løkke og fårehyrderne bliver selvfølgelig urolig, når der er oprør, eller i det mindste uro, i (fåre-) flokken.

Selv fører jeg jo kamp mod både Gud og Nihilismen (så altså 95%+ af befolkningen), så jeg ikke kan undgå at have sympati for en mand som Paludan, trods hans eget lidt broget privatliv og tendens til lidt primitiv kommunikationsform lige så snart han bliver kritiseret (men manden gør jo, hvad han kan i situationen).


Ikke at jeg anti-muslim, fordi jeg er "også" anti-kristen.

Men når Paludan engang er død, så er jeg glad for at der var NOGEN, der udøvede den religionskritik, han gjorde. Også selvom han så selv falder i samme gryde mht. kristendommen.

Alle de himmelnisser hører jo, i tiltagende grad, fortiden til.

Der skal tit lidt særlige folk, på den ene eller anden måde, til at være "bannerførere", til at "go the extra mile", om det så er Thunberg, Breivik eller Paludan.

Det kræver en "særling" for at trække en rød linje.


Edit: og så er det ligegyldigt om det er moralsk eller ej, "lovligt eller ej" ...

Det er særlingene, der viser vejen i sidste ende. Jesus skal jo også betragtes som en særling.


-- altså, er man som folk er flest eller som folk er færrest? Livet udfolder sig derefter ...

Ta dine piller.

Godt svar. Jeg har sympati med alle særlinge. Så, ved jeg godt, du ikke falder i den kategori.


Men jeg kan nu godt lide dig alligevel.

😉

(Ikke relateret til dig, Bosse, men generelt: har man blot "et gram" pøbel i sig, af blod og natur, så lugter jeg det med det samme - desværre, min skæbne ...).


Osama Bin Laden skal vel også opfattes som "en særling" i en eller anden forstand, så ham må jeg også have sympati for ... på de evige græsmarker ...

Nå.

(I sidste ende, er vi jo alle bare tilfældige atomer, der farer rundt i dette mærkværdige univers ...).

Så, hvad vil det overhovedet sige at være anti-pøbel, om vi blot er "kvantefelter" (eller hvad pokker, vi er, i sidste ende)? ...

Mennesket med den mindste grad af pøbel i sig? ... hvordan kan sådan et menneske leve? Modsat pøblen på alle ledder og kanter? - ... er livet så overhovedet MULIGT? ...

Enough.

Alle de mennesker vi nu om dage hylder startede jo i tidernes morgen som kriminelle. Som imod moral, lovgivning, SÆDVANE. Men tiden arbejder og frugterne høstes i samfundet/civilisationen (videnskabsmanden som en forræder mod Gud f.eks.).

Det er ikke russiske indvandrere i Sverige, som brænder politibiler af og kaster sten mod hjemmehjælpere og ambulancefolk, ligesom det ikke er Putin, som har forlangt, at Sverige indfører censur.

Alligevel spiller svenskerne macho ovf Rusland og flæber ovf Tyrkiet, når det faktisk var Tyrkiet, der burde flæbe og undskylde.

Og Lederen af Den Regelbaserede Demokratiske Forsvarsalliance fordømmer Paludan, ikke Tyrkiet...

Nietzsche´s "løsning" på det hele:
https://www.goodreads.com/quotes/1015362-anyone-who-manages-to-experience-the-history-of-humanity-as

(Jeg har postet det før herinde. Observér "viljen til magt" i øvrigt).

Men vi er allesammen fanget i en umulighed i at vurdere, værdisætte ting ud fra et "lighedsprincip", "evighedsprincip", "retfærdighedsprincip" ... livet er dybt, dybt uretfærdigt ... det er Naturen. "It integrates empirically", som Einstein sagde det.

Det der "endelige mål" om et eller andet retfærdigt, evigt, lige demokratisk paradis er vist kun et fatamorgana ... guder eller ej ... der er ikke noget endeligt. Alt er i forandring, til diskussion. Vi opnår ikke noget, vi ommøblerer bare (efter moden). Det skal man jo nok lige gøre sig klart her i livet. Etc. ...

(Og skulle vi opnå dette lige, retfærdige, evige demokratiske paradis, hvad så? - ja, så søger vi tyraner som aldrig før, så søger vi helt naturligt en tyran til at tyrannisere "dette (demokratiske) paradis", hint: Overmennesket. Skulle vi opnå det, som Anders Fogh så gerne vil have, hvad så? Så lever vi lykkeligt til vores dages ende til al evig tid? Næh, så søger vi nye tyraner, tyraner til at tyrannisere dette gigantiske, demokratiske "paradis", et fuldstændigt U-DEMOKRATISK menneske, der står udenfor - over! - dette demokratiske paradis, denne utopi medfødt i den demokratiske tankegang. Så er vi ikke længere tilfredse med blot "demokratiet" - så søger vi noget over demokratiet- et aristokrati - en form for autonome (dvs. autokrate) mennesker ... så ser vi pludseligt demokratiet UNDER OS ... !). Så kan demokratiet - i sig selv - være målet? Næh, kun som et middel til nye, større, hidtil usete, i omfang og styrke, former for autokrati, aristokrati, autonomi ... så målet er altså ARISTOKRATI og ikke demokrati, demokratiet er blot et middel til aristokratiet (til uafhængige, selvstændige mennesker), målet er det største aristokrati nogensinde, midlet er demokrati ...og så de få folk som magter og lykkedes med at undslippe demokratiet.

Så det! Demokratiet keder os lige så snart, vi har opnået det ... korthuset falder sammen som utopi, som ideal, lige så snart at det lykkedes ... og pludselig ser vi at der er/var noget over demokratiet (over slaveriet), at der var et ARISTOKRATI over demokratiet ... at hele den demokratiske tanke var et spørgsmål om at skabe slaver, om at skabe en slavestyrke hidtil uset.


!

Så, kan det ultimative mål, politisk, nogensinde være demokrati (som styreform og kodeks i samfundet)? Næh, det falder sammen lige så snart det er opnået. Målet er aristokratiet ovenpå demokratiet. En tyran over folket, over demokratiet, over slaverne.

Og så kæmpes der med så blå øjne for demokratiet mod de slemme aristokrater (og autokrater)! "The stupidity of the good human being is unfathomable" - Nietzsche.

Haha sort

Hr Tællende Tenver

Jeg sluger alle nyheder om Paludan råt, det medgiver jeg (og indrømmer jeg ...).

Så kan jeg fortælle dig (in other news), at han dukkede op til en klassisk musik-koncert for ikke så længe siden.

Han har tabt sig (hvilket ikke er en proces man har haft lyst til at få indblik i), var omgivet af sådan nogle bodyguard-lignende-typer, tog selfies konstant, og snakkede højlydt under koncerten.

Sådan noget gør man jo ikke, hvis man er bekendt med de vestlige, traditionalistiske værdier, som man jo ikke må vanære, vel Paludan?

Jeg aner seriøst ikke, hvordan han og 2 x Steven Seagal fik fumlet sig frem til dette nyskrevne værk, men miraklernes tid er vel ikke forbi.

Der er snak om at han skal ties ihjel, men nu gør vi det igen.

- altså skriver om ham. Her og hisset. Og hans eventuelle påvirkning på @paludanato.

Havde du husket lugtesaltet, Jussi?

Men når Paludan engang er død, så er jeg glad for at der var NOGEN, der udøvede den religionskritik, han gjorde.
Men det er jo ikke religionskritik. Det er bare skolegårdsfornærmelser og skrigeri.

Det er det samme tumpede nonsens, som Islamist-fjolserne nu fyrer af den anden vej. Og en række kristne klovner tuder over, at religion sådan grundlæggende bliver disrespekteret ved afbrændelsen af en "hellig bog". De samme "kristne", der lyver og snyder og grådigt rager til sig på alle andres bekostning.

Det Paludan gør er "religionskritik" på samme niveau som Muhammed-tegningerne var det i sin tid. Grundlæggende bare en barnlig provokation, der ikke lægger op til nogen reel diskussion.

Og hvis det bare er skrigeri uden dybde, hvordan er det så forskellig fra det hysteriske tosse-show, som Islamisme-typerne sætter på, hver gang nogen vover at kritisere dem? Hvordan er det forskelligt fra det latterlige antisemitisme-pladder, vi altid får fra Israel, hver gang nogen påpeger, at palestinensiske mennesker vel i grunden stadivæk er mennesker og derfor også burde have basale menneskerettigheder?

Paludan er i min optik bare en selvpromorende narrøv, der ikke bidrager med noget positivt i nogen kontekst.