Redigeretsøn 29. jan 2023
Tjo, til det hele, men jeg tror, at årsagen til at regeringen holder fast, uanset folkemodstanden (og oppositionen tør næppe tvinge en folkeafstemning frem, der reelt kan gå alle veje og føre til usikkerhed omkring dem selv), er, at det mest af alt handler om at frigøre arbejdsmarkedet, sådan at det bliver mere fleksibelt (altså en form for liberal øvelse), og at det i øvrigt kun er den vej, det går.
Når først "Store Bededag" (Bertel Haarder havde jo en sjov forklaring om de "menneskeskabte og ikke-menneskeskabte helligdage") er afskaffet, vil det ikke give nogen mening at indføre den igen, hverken nu eller om 50 år.
Så skulle man jo enten lave nogle nye helligdage, der gav mening i stedet for de helligdage, som langsomt vil blive fjernet "bid for bid" (altså dag for dag), eller så skulle man vænne sig til færre helligdage i det hele taget.
Og derfor er det jo også en øvelse i liberalismens navn, på den måde at det simpelthen bare frigør arbejdsmarkedet, ift. at overenskomster, lovgivning osv. ikke er bundet op på disse søgnehelligdage.
Fordi jeg tror ikke nødvendigvis at den enkelte i sidste ende kommer til at arbejde mere, det vil hurtigt udjævne sig igen. I stedet vil man ansætte mere arbejdskraft. Om dét i sig selv, skulle give en samfundsgevinst, ved jeg ikke.
Fordi lønmodtager har jo stadig forhandlingsretten og vil i sidste ende kun gå med til det, som de kan acceptere. Uanset hvor mange helligdage, der er.
Og derfor er den økonomiske gevinst ved øvelsen jo også tvivlsom ift., hvordan Regeringen/Finansministeriet udlægger det.
Fordi det er jo stadig et forholdsvist frit arbejdsmarked. Og på de offentlige arbejdspladser et spørgsmål om at kunne have kvalificeret arbejdskraft nok.
Og arbejdstiden, historisk set, går jo kun ned og ned og ned. Og sådan fortsætter det vel også. Uanset antallet af helligdage. Men disse helligdage vil med tiden udfases. Måske til en form for erstatning. Men måske også bare til et mere liberalt arbejdsmarked, der så givet mulighed for flere kræfter på arbejdsmarkedet og bedre tilrettelæggelse til den enkelte medarbejder og virksomhed.
Også selvom øvelsen måske er svær hver gang, man skal gøre noget, som ikke er normalt at gøre (fødslen er svær, med andre ord).
Men det er en liberaliseringsøvelse, som måske ikke handler om at skaffe så mange flere penge nu og her (som påstået), men at skabe et mere frit og individuelt tilrettelagt arbejdsmarked med plads til flere hænder.
Og det fællesskab, der så måtte være omkring sådan en helligdag, den vil jo så skulle findes i noget andet.
Selvom det er en omstilling for både arbejdsgiver og arbejdstager.
Selvom jeg da anerkender at det måske logisk giver ganske god mening at man er fælles om at holde helligdage og weekend. Men jeg ser arbejdsfællesskabet eksistere udover (og stærkere end) disse (vedtagne) hellidage.
Så, når Store Bededag er afskaffet, så er det jo samme vej, det kommer til at gå med de andre helligdage (som er baseret i høj grad på kristen kultur), og så skal man jo enten finde på nye erstatningshelligdage eller simpelthen bare acceptere et mere frit og liberalt arbejdsmarked, med flere hænder og mere individualitet.
Når først katten er ude af sækken, tror jeg ikke man kan få den tilbage igen. Anyways ... 🙂😁