Snak

Jeg tænker, at enten har vi et offentligt sundhedsvæsen eller også har vi ikke. Enten har vi behandling for borgerne eller også har vi ikke.

Og når først vi begynder at fravælge borgere ud fra subjektive vurderinger, så er vi godt på vej i en retning, hvor det begynder at være acceptabelt at snakke om overmennesker og undermennesker.

Det sagt må du gerne forsøge at forholde dig til det, jeg skriver, i stedet for det der teflon-sjov, hvor du bare antager dig forbi alle problemstillingerne. Hvordan balancerer du dine kriterier, så det ikke bliver alle dem, der har mest brug for hjælp, som pludselig har selvforskyldte problemer?

Og lige i forhold til individets ansvar, så er det skisme noget af en påstand, at individet ikke længere har incitament til at tage ansvar, bare fordi man kan få behandling. Der er vel eksempelvis ingen, der lige flækker en knæskal for sjov, uagtet at de kan få gratis behandling for det. Det er ikke sjovt at være syg og det er ikke sjovt at vente på behandling. Det er heller ikke skide skægt at modtage behandling og efter behandlingen skal man tilbage på benene igen, og det er heller ikke sjovt.

Vi fravælger allerede nogle borgere som fx har brug for meget dyr medicin.

Og når først vi begynder at fravælge borgere ud fra subjektive vurderinger, så er vi godt på vej i en retning, hvor det begynder at være acceptabelt at snakke om overmennesker og undermennesker.

Og Hitler

BS:

Tak for dit svar.

Staten skal tage sig af det hele kan jeg udlede. Det ved jeg ikke om er holdbart økonomisk.

En balancering af kriterierne vil for mit vedkommende være mindre påvirket af bevidstheden omkring det skadelige og i højere grad af det påregnelige.

Så f.eks. paraffinborgerne, hvor der er en høj grad bevidsthed omkring det skadelige, men hvor det også er decideret påregneligt at der vil ske en skade vil blive nedprioriteret.

[Censureret]

(Lidt selv-ironi, har jeg da ;-) )

Vi fravælger allerede nogle borgere som fx har brug for meget dyr medicin.
Ja, og vi fravælger også borgere, som har brug for anden behandling, end den som tilbydes her i landet. Men i det mindste er det behandlingen, det vurderes ud fra, og ikke den enkelte borger, der skal vejes og måles og efterfølgende vurderes som værende enten a-borger eller b-borger.

@ Halil

Det er, hvis du laver vurderingen. Men det vil du jo i praksis ikke komme til. Det vil formentlig blive rykket ud på regionalt niveau, hvor der pludselig kommer en gulerod i at nedprioritere så mange som muligt, så et billigere serviceniveau pludselig er til at opnå. Hvad tror du, konsekvensen vil være?

Det sagt, så rammer vi jo stadigvæk nogle jævnt vilde vurderinger, hvor folk i dag skal tæves for valg de traf for 15 eller 20 år siden. Hvor folk i praksis skal sendes i døden nu, fordi de festede lidt for vildt som unge.

Og det fører til en fundamental ændring i vores samfundskoncept, hvor vi ikke længere er ligeværdige, og hvor en lang række borgere skal betale skat for at finansiere services, som de permanent er afskåret fra at kunne udnytte. Jeg tænker, at den omvæltning nok vil have nogle følge-konsekvenser.

Staten skal tage sig af det hele kan jeg udlede.
Staten skal tage sig af de ting, som staten skal tage sig af. Det er formålet med staten. Hvis du vil have en minimalstatsløsning, så prøv dog at tage til lande, hvor det statslige ansvar er betydeligt mindre. USA er et godt eksempel. Er deres sundhedsvæsen at foretrække?

Det ved jeg ikke om er holdbart økonomisk.
Det kræver jo nok, at vi begynder at være lidt økonomiske hist og her. Eventuelt opkræver skat fra store virksomheder, skatteskyldnere, og måske vi også bliver nødt til at procesoptimere lidt på arbejdsgangene i sundhedssektoren. Vi kunne også på et eller andet tidspunkt holde op med at have regionale IHIS´er og nøjes med ét system, som samtlige sundhedsfolk så kan finde ud af at bruge.

Men jeg tænker, det er at foretrække, frem for at begynde at finde på undskyldninger for hvorfor underklassen faktisk ikke fortjener at modtage behandling.

Staten skal tage sig af det hele kan jeg udlede. Det ved jeg ikke om er holdbart økonomisk.

Selvfølgelig er det, det. Statskassen bugner af penge. I en snæver økonomisk sammenhæng er danmarks eneste problem demografi.

@ Pibe

Det er det jo åbenbart allerede. Tilsvarende med at genbruge ideer, tanker, holdninger og metoder fra den gruppe. Jeg er personligt ikke en fan, hvis du skulle være i tvivl.

Frem for at være kontrær på den nævenyttige måde og strø om dig med elendige one-liners, kunne du så ikke lige forklare, hvorfor det ikke skulle være et problem? Det her er jo trods alt et forum, hvor vi diskuterer ting. Der er ikke meget diskussion over en one-liner.

BS:

Så i praksis bare forsætte med Staten som den er nu.

Det er ærlig snak.