Snak

Du kan ret godt lide teflon-belagte stråmænd, Halil?

Men det er da fair nok, at du ikke har lyst til at diskutere, hvad der reelt sker, hvis dit forslag bliver gennemført.

BS:

Ja, det er jo den debat du selv ønsker.

Implementering på regionalt niveau, Minimal-stat, USA-løsninger, Underklassen f.eks.

Så må du få den debat, men tro ikke at jeg gider deltage i den del.

Jeg er dog glad for din startbemærkning. Tak for den.

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-02-16-unge-koeber-toej-fra-kontroversiel-webshop-det-er-mega-ambivalent

Måske de har fundet den dummeste person. Alternativt er der ikke meget håb for fremtiden.

Ja, det er jo den debat du selv ønsker.

Implementering på regionalt niveau, Minimal-stat, USA-løsninger, Underklassen f.eks.
Næh, jeg argumenterer for, hvorfor jeg ser den udvikling som en konsekvens af hvad du foreslår. Du stikker hovedet i sandet og mener, at man sagtens kan afskære borgere fra behandling uden det vil have konsekvenser.

Og du gemmer dig bag abstraktioner for at undgå at forholde dig til, at "nedprioritering" jo reelt betyder, at de ikke får behandling mens det er muligt, og dermed reelt at en del formentlig kommer til at dø.

Så må du få den debat, men tro ikke at jeg gider deltage i den del.
Hvilken debat har du da tænkt dig at deltage i? Den hvor du bare antager, at dit forslag er genialt og slet ikke har nogen negative konsekvenser?

Den debat hvor vi skriver omkring Statens rolle for danske borgere.

Der har du frembragt dit synspunkt til udviklingen, hvilket er rart. Så kunne vi forsætte den debat på et tidspunkt.

Og ja, en nedprioritering vil have negative konsekvenser for nogle og positive for andre. Det giver sig selv og sker jo også idag. Troede du virkelig, at jeg ikke mente det ville have konsekvenser?

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-02-20-23-aarig-diskuterede-stress-paa-arbejdet-men-saa-trak-redaktoer-alderskortet

Vi må forstå, at Cille repræsenterer en vælgergruppe og så må man have en holdning til alt, og den holdning er lige så vigtig som erfaring og fakta. Det ved hun, for hun har faktisk arbejdet i Fakta engang, så hun kender til det der job.

Hvis jeg blev politiker, ville jeg ikke regne det som et arbejde.

Eller sagt på en anden måde: i min verden, kan man undgå arbejde og samtidig være politiker.


(Jeg betragter alle former for "arbejde" som fornedrende - ergo, er det eneste, man så kan blive, politiker, hvis ikke man vil fornedres).

Men ikke-politikeren taler selvfølgelig arbejdet op (eller i hvert fald ikke-skaberen, den ikke-kreative, dvs. en person som blot er en handelsvare modsat noget egenartet), mens politikeren, kunstneren, skaberen (og filosoffen) står halvt magtesløs tilbage, da man ikke kan bruge parolen "politik er også et stressende arbejde", da det ret beset ikke kan betragtes som et "reelt/formelt" arbejde, mere end hvis Dronningen sagde, at det også var et stressende arbejde at være regent!

Fordi tænk sig, hvis Dronningen sagde hun havde et arbejde! Men kan det være stressende at være Dronning Margrethe?


(Nu fik jeg selv PTSD som måske 13-14 årig, må man så ikke kalde sig stresset i den alder? Det var så selvfølgelig ikke relateret til arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet siger mig ikke mere end det siger vores regent her i landet - eller hendes kongelige efterfølger. Men alligevel ved jeg, hvad det vil sige at have en kronisk stresslidelse - som dog er noget andet, end den almindelige "stress" som folk oplever på arbejdsmarkedet. Så jeg har trods alt 20 års erfaring med PTSD (altså en form for stresslidelse), trods det jeg ikke har nogen arbejdsmarkedserfaring!).

(Jeg betragter alle former for "arbejde" som fornedrende - ergo, er det eneste, man så kan blive, politiker, hvis ikke man vil fornedres).


Du kan også bare fortsætte på din førtidspension/bistandshjælp. Same shit, bare mindre i fjæset på folk.

Nu ved du, hvorfor jeg ikke gider skrive mere mig dig herinde end det.


(Med andre ord, du er nødt til at kvalificere dine indlæg lidt mere end det der, hvis der skal være en samtale mellem to "voksne" parter). Best wishes.


Jeg prøver bare at forklare, hvorfor debatten egentligt er lidt forfejlet fra begge sider af - altså både Cilles og Mads Kastrups (og hans Twitter-hærs). Fordi det er som at sammenligne æbler og pærer.

Udover aldersargumentet, som Kastrup også selv kalder et falsum, altså et ugyldigt argument, som vel gælder generelt og ikke lige præcis ift. beskæftigelse af den ene eller anden art eller stress af den ene årsag eller den anden.

(Med andre ord, du er nødt til at kvalificere dine indlæg lidt mere end det der, hvis der skal være en samtale mellem to "voksne" parter).

Men det er jo netop problemet, når du sidder og ælter kød til din Nietzsche-fetich. Det er ikke mulig at føre samtale nogen art, da det bare bliver noget opstyltet nonsens. Du ser dig selv som en avantgarde performance artist, men det er ikke en acceptabel forklaring på hvorfor du sidder og skider i Storkespringvandet og tørrer dig med fingrene.

Debatten er jo simpel nok. Stress i arbejdslivet og det repræsentative demokrati.
For at starte med det sidste først, ser jeg det sidste som en voksende problematik, da en større og større andel af de folkevalgte er samfundskundskabere, som så skal repræsentere en vælgergruppe de i begrænset omfang deler erfaringer med. Det bliver så til den slags vi ser fra Cille, hvor man insisterer på at en holdning og fakta/erfaring skal sidestilles, fordi hun jo skal repræsentere. Det er, for dig der så godt kan lide filosofi, Platons hule.

Det andet du har er så den kedelige folkesygdom som er stress. Det er helt sikkert et emne som fortjener noget seriøsitet, men du får så dumskaller som Cille, der referer til sit deltidsarbejde i Fakta. Vælgergruppen hun repræsenterer kan nærmest koges ned til én person. Alternativet er så folk som dig. Hvis du stadig ikke forstår problemet, kan du jo tænke over hvorfor følgende udsagn kvalificerer dig til en spytklat i fjæset:

(Jeg betragter alle former for "arbejde" som fornedrende - ergo, er det eneste, man så kan blive, politiker, hvis ikke man vil fornedres).