@xzdu
Jeg forstår ikke behovet for at gradbøje graden af en krænkelse, hvor stor eller lille den er.
Uanset hvad, er det vel galt, i det øjeblik en person føler sik krænket?
Jeg er ked af at skulle være den der skal fortælle dig dette, men med lov skal man land bygge, ikke med følelser.
Det er ikke den individuelle persons følelsesregister der skal være definerende for hvornår noget er krænkende.
Hvis du vitterligt er en idiot og har gjort noget idiotisk og folk derefter kalder dig en idiot hvorefter du bliver krænket. Så er det ikke dem der har kaldt dig en idiot det er galt med, men din evne til selvindsigt.
Det er efterhånden sådan at man ikke længere kan kalde en spade for en spade, fordi man kan krænke en eller anden narcissist.
Eksemplet med en hånd der hviler for længe på en ryg. Vis mig lovteksten der siger hvor længe hånden skal være der?
Så er der en anden der skriver at hun er en gammel gris og det derfor er helt forfærdeligt. Ok, så hvis hun var en ung smuk kvinde, så var det bare helt fjong at hånden er x antal minutter på ryggen?
Jeg skriver ikke at personer ikke kan blive krænkede, jeg skriver blot, hvad så?
Det bliver et frygteligt land at vokse op i, hvis en gammel gris ikke kan sende en tekstbesked til en ung pige han komplet har misfortolket.
Hun kunne ryste på hovedet og skrive nej tak tilbage og så var den historie ikke længere, med mindre selvfølgelig at vi er ude i at han udøver sin magt som hendes chef og tvinger hende til noget hun ikke vil.
Men der er vi jo overhovedet ikke her.
Slap nu af, før vi får skabt et samfund hvor ingen tør udtrykke deres mening.