"Tom, når du nu mener, at du står på forhandlingens, frem for eskaleringens, side" "hvilken forhandlingsposition mener du, at Ukraine ville have stået i uden vestlig militær støtte?"
Jeg
mener ikke at jeg står på forhandlingens side - jeg står faktisk på dén position, selvom flere hér på kanalen
påstår at jeg er på russernes side (hvilket, jvf. min tidligere kommentar, generelt gælder hér i Vesten; er man imod den vestlige konfrontationspolitik, så er man pro-russisk, hvilket er absurd og forvrængende).
"hvilken forhandlingsposition mener du, at Ukraine ville have stået i uden vestlig militær støtte?"
Ukraine har modtaget stigende militær støtte fra vestlig side siden 2014 ... og Ukraine havde bedre forhandlingspositioner (hvilket jeg skrev forleden) da hhv. Minsk-og Istanbul-processerne var igang, end man har idag. Tidligere stod striden om NATO-medlemsskabet og Donbass/Krim; idag omfatter den også de 4 annekterede regioner (samt et både udvidet og forstærket internationalt konfliktterræn).
"Hvor meget forhandling tror du, at russerne ville have lagt op til, hvis de bare havde kunnet vade ind i Kiev?"
Russerne tog del i Minsk-processen i flere år - ligesom de tog del i Istanbul-processen (som Boris Johnson ifølge bl.a. ukrainske embedsmænd opfordrede ukrainerne til at afbryde), så historien viser os positionerne og mulighederne. Disse er nu ændret (russerne har annekteret 4 regioner og desuden via vestlig presse erfaret at Minsk-processen var bluf) ... hvilket der blev advaret mod ville kunne ske (men disse advarsler blev, som nævnt, i Vesten også kategoriseret som russisk propaganda).
Det er påfaldende, men ikke overraskende, at russerpropagandakortet atter trækkes, når jeg konstaterer de åbenlyse fakta (nemlig at påstandene om at russerne bare kunne tyres omkuld økonomisk og militært var enten naive eller decideret løgnagtige).
Løgnagtigt er det uao. at jeg personligt skulle have (hoved- eller ene)ansvaret for at bold.dk har lukket debatterne om krigen. Disse blev hovedsageligt lukket pga. utallige personfokuserede, usaglige og intrigante episoder ... a la tendensen hér (jvf. bemærkningerne fra Nancy, MotR og jennerdrengen). Læs gerne moderatorernes begrundelser i de respektive debatter.