Jeg kan huske, der engang var et program med der danske et-eller-andet, som i sin tid var det mest invandrerkritiske "parti"/forening, det var sådan set bare 5 gutter, der mødtes og snakkede om, hvordan det hele var bedre i gamle dage, og hvor slemme muhamedanerne var. Men én af dem, hovedpersonen, havde så brugt en del år som nødhjælps-/græsrodsarbejder i et fattigt afrikansk land. Det kom jo som lidt af en overraskelse. Man havde jo forventet at han ikke vidste noget om eller havde nogen sympati for afrikanere/sorte mennesker/"muhammedanere"/indvandrere, fordi hvordan kunne en mand ellers mene og agere, som han gjorde? Samtidig havde han vist en russisk eller sådan noget migrantkone/"købekone", som ikke måtte være i landet. Eller så blander jeg flere programmer sammen. Men pointen med mit skriv var, at han rent faktisk selv havde haft hånden nede i mulden, han havde selv forsøgt at gøre en positiv forskel for de mennesker, han så gerne ville fjerne fra Danmark. Altså forsøgt at hjælpe dem i deres hjemland.
Og på "samme måde" er det velkendt at Paludan som forsvarsadvokat også har skullet forsvare, også imod en udvisningsdom, lige præcis de mennesker, som han så hjertens gerne selv vil smide ud politisk.
Og på samme måde, så er jeg som fuldstændig erklæret ultraliberalist og som mere liberal end Liberal Alliance, og, hvis det nogensinde lykkes mig at komme ind på Borgen, nok den med det mest liberalistiske projekt ikke bare i DK men i hele Europa, af de nationale parlamenter.
Og det er jeg selvom jeg har været fuldstændigt afhængig af mine forældres og statens økonomiske midler og sandsynligvis aldrig nogensinde kommer til at tjene en rød reje selv og fremadrettet nok aldrig får flere penge mellem hænderne end de penge, jeg kan tiltuske mig i førtidspension og, hvis sol, måne og stjerne står rigtigt, folketingsvederlag. Og jeg har ikke nogen som helst interesse i at leve for noget som helst andet end statens midler, dvs. andre menneskers surt tjente skattekroner.
Og jeg er selv en klient og patient og hvad man ellers kan være i det moderne Dannevang.
Og sådan er der så meget whataboutism. Men fakta er, at vi allesammen er HELE mennesker, ikke tegneseriefigurer, og vi bærer alle på hele historier. Se bare på Yahya Hassan, han havde jo også en masse bagage. Selvom han er landets mest solgte digter (uanset hvad man mener om hans digte eller politiske/offentlige fremtræden).
Pointen med mit skriv er, at mange gange vil vi gerne sætte hinanden i kasser og lave hinanden til tegneseriefigurer og til karikaturer, som dem der males på gaden i Paris.
Men virkeligheden er bare, at vi allesammen er hele mennesker og 100% skabt og styret af universets naturlove og konstanter, og at der tit er rigtig mange ting, der skal til, for, at vi er blevet dem, vi er blevet, og gør, som vi gør.
Og alting i hele universet er i sidste 100% "logisk". Det skal man lige huske. Der er aldrig - i hele universets og dermed også Jordens og menneskehedens historie - sket noget som helst som var "ulogisk", dvs., som brød de regler og faktorer, som gælder for universet og livet i det hele taget.
Så alt i menneskets historie bagud og forud er 100% "logisk" og vil aldrig være andet.
Så, hvad er det overhovedet, vi diskuterer, når vi diskuterer (her og "i virkeligheden")? Hvad er overhovedet formålet med debatten og dialektikken?
Universet følger jo bare sin egen universelle og fuldstændigt "overtrumfende" logik, uanset hvad mennesker mener om dit eller dat. Vi kan med andre ord ikke gøre en døjt ved menneskehedens historie, fordi det ville svare til at vi skulle ændre på universets byggeklodser, men det kan vi ikke det mindste. Vi og verden er bare en film, der kører for vores øjne og ører og sind (bevidsthed).
Så, hvad er pointen med alt det her? Jo, det er at universet er ikke simpelt, og det er mennesker heller ikke. Mange gange er vi og deraf vores meninger og holdninger ganske komplekse, og vi er allesammen 100% fanget og fastlåst i dem, i det øjeblik vi hver især hele tiden befinder os i, lige så sikkert som at Solen står op og ned over Jorden hver dag (i X antal "milliarder" af år).
Og på trods af at vi gerne vil lave tegneseriefigurer og parisiske karikaturer ud af hinanden, så er virkeligheden mange gange meget mere kompleks og meget mere urokkelig (dvs., virkeligheden/universet er — igen — 100% "logisk"/styret af naturlige årsager).
Og nu skal jeg nok lade være med at blande Nietzsche, Den Evige Genkomst og Overmennesket ind i det, her, men nu fik I så lige endnu et "tosset" indlæg fra min side — jeg indrømmer at jeg er en "galning", men der er også "risiko" for det geniale.
Og på "samme måde" er det velkendt at Paludan som forsvarsadvokat også har skullet forsvare, også imod en udvisningsdom, lige præcis de mennesker, som han så hjertens gerne selv vil smide ud politisk.
Og på samme måde, så er jeg som fuldstændig erklæret ultraliberalist og som mere liberal end Liberal Alliance, og, hvis det nogensinde lykkes mig at komme ind på Borgen, nok den med det mest liberalistiske projekt ikke bare i DK men i hele Europa, af de nationale parlamenter.
Og det er jeg selvom jeg har været fuldstændigt afhængig af mine forældres og statens økonomiske midler og sandsynligvis aldrig nogensinde kommer til at tjene en rød reje selv og fremadrettet nok aldrig får flere penge mellem hænderne end de penge, jeg kan tiltuske mig i førtidspension og, hvis sol, måne og stjerne står rigtigt, folketingsvederlag. Og jeg har ikke nogen som helst interesse i at leve for noget som helst andet end statens midler, dvs. andre menneskers surt tjente skattekroner.
Og jeg er selv en klient og patient og hvad man ellers kan være i det moderne Dannevang.
Og sådan er der så meget whataboutism. Men fakta er, at vi allesammen er HELE mennesker, ikke tegneseriefigurer, og vi bærer alle på hele historier. Se bare på Yahya Hassan, han havde jo også en masse bagage. Selvom han er landets mest solgte digter (uanset hvad man mener om hans digte eller politiske/offentlige fremtræden).
Pointen med mit skriv er, at mange gange vil vi gerne sætte hinanden i kasser og lave hinanden til tegneseriefigurer og til karikaturer, som dem der males på gaden i Paris.
Men virkeligheden er bare, at vi allesammen er hele mennesker og 100% skabt og styret af universets naturlove og konstanter, og at der tit er rigtig mange ting, der skal til, for, at vi er blevet dem, vi er blevet, og gør, som vi gør.
Og alting i hele universet er i sidste 100% "logisk". Det skal man lige huske. Der er aldrig - i hele universets og dermed også Jordens og menneskehedens historie - sket noget som helst som var "ulogisk", dvs., som brød de regler og faktorer, som gælder for universet og livet i det hele taget.
Så alt i menneskets historie bagud og forud er 100% "logisk" og vil aldrig være andet.
Så, hvad er det overhovedet, vi diskuterer, når vi diskuterer (her og "i virkeligheden")? Hvad er overhovedet formålet med debatten og dialektikken?
Universet følger jo bare sin egen universelle og fuldstændigt "overtrumfende" logik, uanset hvad mennesker mener om dit eller dat. Vi kan med andre ord ikke gøre en døjt ved menneskehedens historie, fordi det ville svare til at vi skulle ændre på universets byggeklodser, men det kan vi ikke det mindste. Vi og verden er bare en film, der kører for vores øjne og ører og sind (bevidsthed).
Så, hvad er pointen med alt det her? Jo, det er at universet er ikke simpelt, og det er mennesker heller ikke. Mange gange er vi og deraf vores meninger og holdninger ganske komplekse, og vi er allesammen 100% fanget og fastlåst i dem, i det øjeblik vi hver især hele tiden befinder os i, lige så sikkert som at Solen står op og ned over Jorden hver dag (i X antal "milliarder" af år).
Og på trods af at vi gerne vil lave tegneseriefigurer og parisiske karikaturer ud af hinanden, så er virkeligheden mange gange meget mere kompleks og meget mere urokkelig (dvs., virkeligheden/universet er — igen — 100% "logisk"/styret af naturlige årsager).
Og nu skal jeg nok lade være med at blande Nietzsche, Den Evige Genkomst og Overmennesket ind i det, her, men nu fik I så lige endnu et "tosset" indlæg fra min side — jeg indrømmer at jeg er en "galning", men der er også "risiko" for det geniale.
