Problemet er vel så også, at Elle har været alt for flink. Han lader de nye småpartier profilere sig selv på deres respektive ansigters personlighed, og når Venstre så sammenlignes på den konto, så er Elle jo ikke andet end en meget lille fodnote, der lever og dør på efternavnet.
Det Venstre er nødt til at gøre, er at overveje hver stemmerne skal komme fra. Hvis de skal komme fra venstre side af midten, hvad gør man så reelt for at tage stemmer fra centrum-partierne?
Og hvis alle stemmerne skal komme fra højre side af midten, er der så råd til at være flink ved alle småpartierne? Det er der åbenlyst ikke. Altså burde Venstre, fra et strategisk perspektiv, være klar med flyvende albuer og gratis stemplinger i knæhøjde, lige så snart nogen melder ud, at nu vil de skisme starte et helt nyt parti.
Løkkeraterne og Støjberkraterne burde være blevet savet over konsekvent og fra første minut som useriøse pamper-projekter uden substans, der ikke har andet formål end at give levebrødspolitikere et fripas til at spilde alle andres tid frem for at få et ærligt arbejde.
I stedet valgte man at give plads til de gamle gryntere, og det siger jo sig selv, at hvis man giver plads til flere og flere småpartier, så udhuler det lidt hvor meget af segmentet til højre for midten, man selv kan forvente at få.
Folk som Løkke, Støj, Messer er rimeligt dygtige politikere med afsindigt meget erfaring efterhånden. Vermund er en karakter. Vanopslag er en karakter. Det går ikke at give den slags alt for meget plads. Pt er der vel ingen tilbage i Venstre, der kan matche dem på håndværk eller "personlighed", men det Venstre har, i det mindste potentielt, er et egentligt projekt.
Hvad vil de her småpartier til sammenligning? De vil jo ikke noget med nogen gang i virkeligheden. Det de agiterer for er nonsens og absurditeter, tidens overskrifter, og nogle begrænsede enkeltsager. Grundlæggende er det svært at se andet formål med partierne, end at sikre, at deres respektive forpersoner stadigvæk har et velbetalt offentligt snakke-job, og tyngden i deres forslag er nogenlunde lige så troværdig som en politisk udtalelse fra Pape.
Men den vinkel har Venstre så bare ikke kørt. Den grad af fjendtlighed har Venstre ikke kørt. Ikke endnu, i det mindste. Men det tror jeg, de bliver nødt til. Ellers kan jeg simpelthen ikke se, hvor de kan tage stemmer. Segmentet til højre for midten er jo ikke pludselig blevet meget større.
Det sagt så bliver Venstres projekt jo nok ikke specielt overbevisende, så længe dynamikken i regeringen er som den er. Om det er Trolex eller Ellemann, der råber "vi er borgerlige", det gør næppe nogen forskel, så længe det sker på alle fire mens Mette står bagved i sort latex med en lyseblå strap-on. Der er et eller andet ved det billede, der bare ikke indgyder en følelse af Venstre-dominans.
Og det er jo i grunden et andet problem for Venstre. Lige pt udfordrer de ikke Mette mere end de Radikale eller SF. Kapitulationen over for S er total. Accepten af at være den submissive i forholdet er total. Og hvor de andre borgerlige partier kan snakke Mette imod, så er V konsekvent nødt til at forsvare regeringen og dermed Mette.
Jeg er ikke den skarpeste på dansk politik, men i mine øjne ligner den strategi en blindgyde. Jeg kan simpelthen ikke se den langsigtede (eller den kortsigtede) gevinst for partiet.