Snak

Ja, på alle måder en win-win situation.

Lad mig rette til;

"I stedet for at udøve religionskritik, burde man slå sig selv ihjel"
- en psykopat Steve Highway-61

LOL.

Det er vist ikke mig der er psykopaten i dette anliggende.

Jeg kan også godt leve med folk, der ikke vil kriminalisere afbrændingerne men jeg synes stadig de umodent er med til at støtte at der yppes kiv og gives hjælp til ballademagere bare fordi de hader muslimer så meget at de er helt ligeglade med hvad de udsættes for.

Det er lidt et paradoks, men hvis der ikke havde været så mange voldsmænd, så ville jeg måske ikke have været imod at give dem vetoret.

Det er vist ikke mig der er psykopaten i dette anliggende.

Jeg kan også godt leve med folk, der ikke vil kriminalisere afbrændingerne men jeg synes stadig de umodent er med til at støtte at der yppes kiv og gives hjælp til ballademagere bare fordi de hader muslimer så meget at de er helt ligeglade med hvad de udsættes for.

Jo, når du drager de her former for konklusioner imod al evidens, hvor ballademagerne i ligningen hurtigt bliver til Rushdie, Paty, Bazafrkan et al, så er det unægteligt.

... hjælp til ballademagere skrev jeg.

Ja de ender jo med at hjælpe de ballademagere. Det er du vel ikke uenig i?

Al "censur", lov og jura handler i sidste ende om, hvad rammerne for vores sociale omgangsform er. Den gode tone skal selvfølgelig ikke ødelægges af retten til at være uenige.

Men som Hausgaard siger, enighed er det farligste ...

(Og hvis nogen skal have Ridderkorset ifølge Hausgaard, så er det dem, der gider ødelægge den gode stemning ... fordi det farligste, igen, er den gode stemning ... men man kan godt være uenige på en god måde, og der skal man skilne imellem hvad der er 95% af islamkritikken på den gode måde og 5% på den dårlige måde ...).

Nu vil jeg ikke skrive et kilometer langt indlæg, men her kan man så spørge sig selv, om Muhammedtegningerne falder under den gode tone eller ej, hvor Anders Fogh jo stod fast, efter lidt famlen, dog, på vores ytringsfrihed.)

Idealet er dem, der "gider ødelægge den gode stemning" (enigheden), men gør det på en god måde.

(Og jeg læser ikke alt herinde eller svarer på alt, hvad der kommer af kommentarer på det, jeg skriver, så måske rammer jeg helt forbi i debatterne, men så skal jeg på lønningslisten først, hvis jeg skal bruge mere tid på det herinde ... 😉)

De "intellektuelle", som har forsvaret folks ret til disse koranafbrændinger igen og igen, har jo begrundet det i folks ret til at være "dumme". Tjo-joh, til en vis grænse, til en vis grænse ........

Det er bare sjovt de synes det er så vigtigt at hjælpe de fjolser. Man kan jo forsvare loven med så mange synspunkter, f.eks. at det ikke er en ytring. Men nej, det er faktisk danskheden når den er dummest, som da vi mente at have ret til at kalde en eller anden latterlig ost for feta.

Hvis man kaster sig ind i det forsvar er man måske selv i virkeligheden ikke klogere end dem der brænder koranen af.

Jeg vælger dog at tro at en stor del af lovens modstandere kun er det, fordi de ikke stemmer på SVM og derfor blindt følger partilinjen, som kun er lagt fordi man ikke er med i regeringen og skal skabe kant.

Danke for svar, Steve.

Når vores elskede "intellektuel" Brinkmann igen og igen tordner mod loven, som en anden Voltaire (det var dog vist ikke Voltaires eget citat), så kommer han selv til at fremstå som én, der hylder "den dårlige tone" (som det modsatte af almindelig pli og ordentlighed).

Dvs., man kommer til at gå et ærinde for noget, som egentligt virker ret usselt.

På den anden side så ved vi allesammen godt at nogle gange må man sætte hårdt mod hårdt og kalde en spade for en spade, såret følelser hos modtageren af kommunikationen eller ej. "God tone" eller ej. Nogle gange må man tale mere direkte og hårdere, specielt i en presset situation, for at få budskabet (ordenligt) igennem til modtageren.


Men dét, som det jo egentligt drejer sig om, på trods af alle realiteter og realpolitikker, er jo en eller anden følelse, som de fleste (!) af os går rundt med et eller andet sted i "mavsen" (eller hjertet?) — føles det her nu godt, eller er det her nu en god måde at gøre det på?

Fordi, vi mistænker jo altid at en person, det kunne være én som Paludan eller Uwe Max, mangler et eller andet almenmenneskeligt, hvis man bryder "den gode tone"/følelsen i mavsen/de sociale spilleregler for almindelig pli og ordentlig adfærd.


Så igen, én som Tommy Robinson løb jo et forholdsvist "nobelt" eller bredt accepteret ærinde, da han forsøgte at give offentligheden kendskab til de pædofile kredse, som tilsyneladende var udbredt i de muslimske samfund i England.

Men måden, han gjorde det på, ved at bryde med juraen og filme på en måde, der var imod lov og orden og imod tiltaltes/dømtes ret til privatliv, var jo så ikke ok.


Men vi er jo allesammen altid i situationer, hvor vi må kæmpe med de midler, vi har til rådighed. Dvs., vi har kun de våben og de skjolde, som vi har adgang til, og som vi besidder (personligt eller i samfundet).

Derfor, så skal man jo ikke forsvare "dumhed eller utilpassethed (socialt)" mere end hvad der er indenfor lov og orden, dvs., formelt eller uformelt de love og regler, som gør os til civiliserede mennesker (på det stadie i civilisationen, som vi er på), og som vi i bund og grund bygger vores samfund på.


Vi er jo allesammen bygget på en måde, sådan biologisk og menneskeligt, at vi har et ideal for, hvad der er god og dårlig adfærd i alle forskellige henseender. Og det gode er jo mange gange det, som fører til nydelse (i en eller anden forstand, på et eller andet tidspunkt), og det dårligere, det som fører til smerte.


Sådan kan man selvfølgelig ikke gøre det op helt præcist, men den værdi, som vi kæmper for her, som vi bare ofte kalder "ytringsfrihed", er jo den klogeste form for debat og diskurs og alt, hvad der hjælper den på vej. Det er jo ikke bare "ytringsfriheden" generelt, som vi værdsætter. Den er måske ikke så meget værd. Det er jo den kloge, fornuftige, relevante, interessante samtale og diskurs, som vi kæmper så indædt for. Ikke bare værdien af alle ytringer.



Derfor kræver det jo nok en forståelse af og graduering af værdien af forskellige ytringer holdt overfor værdien af vores civilisation, af vores evne til og mulighed for at kommunikere og samtale (altså debattere i det hele taget), og af vores sammenhængskraft og evne til at "løfte i flok" og arbejde sammen om højere mål, fordi det er jo det, som vi føler at disse "alternative" demonstranter og højrefløjsere træder på.


Derfor burde vores "intellektuelle" (som statsministeren jo også nævnte i åbningstalen) komme en graduering af værdierne af forskellige ytringer holdt overfor værdien af vores samtalemuligheder og evne til at forme civilisation, i stedet for blot at sige, "I may disagree with whatever you are saying, but I will defend to death your right to say it".

Målet er jo i sidste ende den mest "intelligente" (eller anden værdi) samtale, ikke bare hvilken som helst samtale med hvilke som helst regler.

(Nu skulle jeg bare lige forsøge at lyde at klog, her en kedelig nat på lukket afdeling, take it or leave it, og husk Einsteins ord, "alt er relativt" (det ved jeg sådan set heller ikke om han selv sagde)).

🙂

Ja de ender jo med at hjælpe de ballademagere. Det er du vel ikke uenig i?

Det er samme logik, der dikterer at kvinder i korte kjoler hjælper med til deres egen voldtægt.

Potentielt er alt jo en ´hjælp´ til ballademagere, så længe sidstnævnte vil det.

Jeg vælger dog at tro at en stor del af lovens modstandere kun er det, fordi de ikke stemmer på SVM og derfor blindt følger partilinjen, som kun er lagt fordi man ikke er med i regeringen og skal skabe kant.

ja, det er klart dem der er imod censur og for religionskritik, og dem der altid har holdt fast i den holdning, der er blinde og tunnelsynede partisoldater, mens regeringen bestående af folk som Mette ´Gud har vigepligt" Frederiksen og Christina "Vi må ikke give ekstremister de facto vetoret over, hvad man må ytre i Danmark" Egelund er de principfaste.