Snak

@kom nu,

Tak for det lange og uddybende svar.

Jeg vil afholde mig fra at kommentere yderligere på det, da jeg synes tråden er afsporet i forvejen, men du skal have tak for at have brugt tid på et så grundigt svar.

"Mette Frederiksens løsning på alt dette er mere krig, for som hun jo siger "den eneste vej til fred er krig""

Kom Nu, tror du at en (hvilkensomhelst) anden dansk regering ville sige/gøre noget væsentligt anderledes end den nuværende? Mette & Co følger vel i vid udstrækning en internationalt koordineret og forankret strategi/sigtelinje, vi som ihærdige EU- og NATO-entusiaster forventes at være loyale mod.

Tom Wanks
Nej jeg har meget svært ved at se, hvilket regering der ikke vil forfølge denne vanvittige politik, hvilket vel blot understreger det demokratiske underskud i landet (vi kan nærmest kun vælge mellem krigsliderlige tosser). Jeg er helt med på det er internationalt koordineret og at danske politikere langt hen af vejen blot agere USA´s skødehund. De er dog også populister og begynder en stor nok del af befolkningen at råbe op, kunne man håbe de også korigere deres politik.
Det er heller ikke så meget det at vi støtter Ukraine jeg er imod, det er mere det den bagvedliggende historie, den åbenlyse dobbeltmoral, at Danmark hele tiden skal løbe forrest og at politikkerne hver gang skal proklamere det så tydeligt at samtlige russiske statsborgere får mulighed for at se Danmark som en fjende. Vores politiske retorik er vand på Putins mølle og sætter os også i forreste række i forhold til modsvar fra russisk side.... gå dog lidt stille med dørene

"Nej jeg har meget svært ved at se, hvilket regering der ikke vil forfølge denne vanvittige politik, hvilket vel blot understreger det demokratiske underskud i landet (vi kan nærmest kun vælge mellem krigsliderlige tosser)"

Jeg tror ikke ret mange af vore elitepolitikere er krigsliderlige, men formentligt er de både magt- og statusliderlige ... og som nævnt realpolitisk forpligtet overfor EU/NATO/USA . Lige et par spørgsmål til det såkaldt demokratiske underskud (som jeg antager dækker over bl.a. manglende/reduceret repræsentation af den brede danske befolknings faktiske politiske ønsker/holdninger/værdier):

1: Hvis danskerne idag blev spurgt om de bakker vore militære Ukraine-politikker op eller ej, hvordan tror du da at svarene ville fordele sig?

2: Hvis en Grundlovsændring sikrede at magtens tredeling blev en realitet i Danmark, hvormed f.eks. lovgivende magt ikke samtidig kan være udøvende; tror du da at underskuddet (og magtfuldkommenheden) ville reduceres?

3: Hvis vi i Danmark gjorde mere brug af direkte demokratiske instrumenter som vejledende eller bindende folkeafstemninger; tror du da at underskuddet ville reduceres?

4: Man kunne også inddrage de seneste årtiers reformers distribution af magt opad i forvaltnings-Danmark og Etaten, og/eller privatiseringen af en række statslige aktiviteter som har brede offentlige formål etc. Inddrages kunne naturligvis også vor stedse dybere integration i EU, konsekvenser af NATO-medlemsskabet, udviklingen af en forbrugeristisk kultur, selvrealiseringsdiskursens type-identitære tendenser o.a. Giv gerne dine refleksioner, såvidt du gider/lyster.

Uha Tom... Den er svær

Nu er jeg jo ikke politiker (Det kan være svært at reparere en motor for en der ikke er uddannet mekaniker).

1. Jeg tror stadig der er opbakning her i landet til at støtte Ukraine, men jeg tror også ligesom mange andre steder i Europa at opbakningen er faldende. Jeg kan ikke sætte procenter på, det vil bare være et vildt skud i tågen.

2. Er grundloven ikke allerede skruet sådan sammen? Her handler det vel mere om at følge grundloven (ret mig endelig hvis jeg tager fejl). Grundloven burde jo i øvrigt revideres, hvad laver alt det med kongehuset eksempelvis i grundloven? Det er dog en farlig vej at gå, for vi ved jo at rækker man politikerne en lillefinger stjæler de hele armen.

3. Til dels, men det kommer jo meget an på hvad det er vi inddrages i og at man så også forsøger at følge op på beslutningerne. Det skal selvfølgelig ske inden for de rammer der nu engang er givet - eksempelvis de økonomiske rammer. Vi skal ikke blandes ind i hver eneste beslutning som træffes i folketinget, men når man eksempelvis tager beslutninger som rækker ud over en regeringsperiode, vil det helt sikkert give mening at spørge en gang i mellem.

Man kan så godt have sin tvivle om, hvorvidt det vil gøre nogen forskel, for vi har jo af flere omgange set hvordan vi bliver bombarderet med "politisk bias" når vi har skullet stemme om EU forbeholdende. Det er et problem for alt for mange tror hovedløst på det der udsendes i medierne og undlader derfor også ofte at sætte sig ordentligt ind i tingene.

4. Her giver du flere gode eksempler på nogle områder man måske kunne have hørt befolkningen. Et helt konkret eksempel kunne være DONG energy eller salget af SSI til en ekstremistisk kamelrytter i Saudi Arabien. Det kunne spørges til vores holdninger ved NATO-udvidelser, eller når en "koalition af frivillige" skal i krig på den anden side af kloden. Vi burde også være spurgt ang. Lissabontraktaten, hvor jeg mener Fogh og Per Stig har kuppet Danmark så groft at de af alle burde betragtes som landsforrædere.

Helt grundlæggende vil det være sådan at det er lettere at stille beslutningstagerne til ansvar jo tættere de er på lokalsamfundet. Det er lettere at flytte eller "fyre" en borgmester, end det er at flytte noget som helst i EU.

Hele krigen er jo lidt en ligegyldig diskussion for dansk politik, fordi vi er med så længe USA er med. Vi kan slå på fredstrommen, men vi diskuterer op mod det store amerikanske spøgelse og det er kun endnu mere deprimerende fordi der intet er at diskutere så længe USA vil den krig. Så det bliver en pseudo-diskussion.

Fredsønsket er derimod reelt hos en del af os men det er mere et globalt anliggende.

Steve, hvis diskussioner af krigen og den danske/vestlige politik i så henseende fører til udbredelse af information om bl.a. krigspolitikkernes omkostninger og perspektiver, kan en muligt folkeoplysende virkning (for alle parter) vel ikke helt negligeres. Afhængigt af om dén slags ses som værdifuld, naturligvis.

Men ellers ikke uenig i din generelle pessimisme.

Kom Nu, tak for dit udfoldede svar og eksemplerne.

"Er grundloven ikke allerede skruet sådan sammen?"

Grundlovens §3 om magtens tredeling lyder: "Den lovgivende magt er hos kongen og folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene."

Vi har altså formelt kongehuset inde over både lovgivende og udøvende magt - og som praksis/traditionen foreskriver, udmøntes dette i at majestæten godkender regeringen på baggrund af indstillinger fra vore lovgivere ... som typisk indstiller folk fra egne rækker, dvs. valgte lovgivere. Dermed influerer vore lovgivere væsentligt på regeringsdannelsen - og indgår tillige i regeringen, hvormed samme part både lovgiver og udøver magt. I forlængelse heraf godkender en udøvende magt (justitsministeren) vore Højesteretsdommere.

I øvrigt enig i at lave magtdistancer er afgørende for at et folkeligt involverende demokrati kan udvikles/fungere ... og i at check and balance dynamikkerne er langt mere virksomme ved lave magtdistancer, ligesom beslutningstagere med forpligtende relationer til lokalbefolkninger/regioner typisk også agerer mere empatisk og hensyntagende til befolkningens faktiske levevilkår og behov.

Mht. folkeafstemninger, så er jeg også enig i at vi med fordel kunne have haft ihvertfald vejledende folkeafstemninger om flere af de nævnte beslutninger, og forpligtende ditto hvor suverænitetsafgivelser har været i spil. Og ja, folkeafstemninger har deres udfordringer og begrænsninger, som skal håndteres – men de kan også bidrage til et øget demokratisk engagement i den brede befolkning.

Medierne/pressen (den i sin tid såkaldt fjerde magt) spiller selvfølgelig en væsentlig rolle for den demokratiske deltagelses vilkår, og disse er ikke blot frie fugle - men også konkurrencedrevne, indtægtsafhængige aktører, som gerne profilerer sig via ideologiske/politiske positioneringer/tilgange ... og jævnligt går på kompromis med kvaliteten. Idéen om at der findes såkaldt objektiv journalistik er et betydeligt problem for de offentlige debatter - ligesom de seneste årtiers øgede samarbejde mellem de dominerende presseaktører er. Den, som du nævner, meget skingre og sort/hvide dækning af Ukraine-konflikten ... som siden viste sig på flere punkter at være misinformerende, har givetvis også sammenhæng med pressens stadig mere (ideologisk) uniforme tilstand og dens til tider næsten sadomasochistiske relation til vore magthavere.

Såfremt den danske befolkning blev gjort grundigt bekendt med hvordan krigsudviklingen ser ud i/omkring Ukraine - og hvilken årrække af ustyrbar krigsførelse vore politikker sigter mod, samt de omkostninger og risici, dette vil have for os alle - så er det bestemt ikke umuligt at en folkeafstemningsproces ville kunne udfordre krigspolitikkerne.

Rigtig fint indlæg Wanks, jeg er overvejende enig i det du skriver.
Jo mere jeg tænker over det, des større ansvar syntes jeg faktisk der ligger på medierne. Alt for ofte skabes der et meget ensidigt billede af en sag, hvilket gør at mange ikke får muligheden for selv at tage stilling . Det er trods alt ikke alle som "spilder" deres liv på at faktatjekke de lokale medier og forsøger at se sagerne fra forskellige vinkler. Hvis politikerne kan manipulere eller tryne medierne til kun at stille de spørgsmål man ønsker kan befolkningen i høj grad kontrolleres og styres i bestemte retninger.

Kom Nu, mht. mediernes ageren i de seneste årtier har det fra flere sider hyppigt været påpeget at journalistikken er transformeret til nyhedsproduktion, hvilket har undergravet den undersøgende og uafhængige journalistik. Nyligt afdøde John Pilger har bl.a. skildret fænomenet i dokumentaren ´The war you don´t see´ - og på vore hjemlige breddegrader har bl.a. Uffe Kaels Auring i mange år leveret kompetent kritik af danske mediers nyhedsproduktioner.

For få dage siden udgav Eftertryk en artikel af Auring, som, apropos indeværende debat, går kritisk løs på DR´s dækning af Ukraine-konflikten: https://www.eftertrykket.dk/2024/02/22/danmarks-radio-anders-puck-nielsen-og-jagten-paa-ukrainsk-succes/

Som det fremgår blev artiklen givet DR til kommentering forud for publiceringen, men DR har ikke ønsket at forholde sig konkret til indholdet.