"Så, jeg kan sådan set godt forstå at vores politikere ikke er i en position, hvor de overfor demokratiet — dvs. overfor pøblen — kan indrømme det, som Selsing (og jeg selv ideelt) gerne ville have dem til. Det ville kræve en dualitet, pluralisme og flertydighed, som der ikke er plads til i vores (post-) moderne debat."
Selsings pædagogiske stunt består i at tale om den gode naivitet og det inkompetente lederskab - mens han undlader flere (allerede nævnte) sikkerhedspolitiske og strukturelle bindinger, som også provokerer dansk forsvarspolitiks alarmistiske og aktivistiske karakter.
Op gennem verdenshistorien har den binære konflikttænkning været et redskab for magtfuldkomnes projektive opportunisme/del og hersk praksisser, og i Danmark har det været til stor gavn for konfrontationspolitikkerne overfor Rusland at Hitlerficere Putin på et fiktivt grundlag. Virkeligheden er at vi næppe får et lederskab i Rusland, som, under andre omstændigheder end de nugældende, kan samarbejde bedre med Vesten end Putin og Lavrov etc. - men virkeligheden er også at vore elitepolitikere/magthavere har kørt sig selv og deres politikker så meget op i et russofobisk alt eller intet-hjørne, at de dårligt kan flytte sig ud af det uden selv at ligne principløse tåber. Og den seneste udvikling er at vi tømmer egne reserver i Europa, mens vi snakker om mere NATO-involvering i en krig som vi hævder ikke at være part i, mens vi samtidig offentligt taler om at vi ikke kan tabe den. En krig, hvor Vestens magthavere åbent har talt om Putins fald som en forudsætning for fred - og hvor Vestens magthavere ingen seriøse tegn viser på at man søger en diplomatisk løsning, tværtom italesættes kompromisser mellem Ukraine og Rusland som en præcedensdannende sejr for alverdens autokratiske kræfter.
For russerne betyder den samlede situation at Putin et al ingen fremtid har, hvis Rusland ikke får skabt en situation hvor man hindrer Ukraines medlemsskab af NATO, skaber klar territorial sikkerhed i vest og afslutter krigshandlingerne m.m. indenfor de kommende år. Putin et al kan ikke overleve et militært nederlag i Ukraine, specielt hvis man lægger ICC arrestordren m.m. ind i kabalen.
Det er i bl.a. ovenstående kontekst, man skal forstå Putins seneste henvisninger til at Rusland er en nuklear supermagt og i en eksistentiel krig med NATO vil anvende de nødvendige midler. Det ville, alt taget i betragtning, have været mærkeligt, hvis han
ikke gjorde opmærksom på dette.