Kom Nu og Steve, hvad mener I om risikoen for at russerne vil bruge taktiske nukleare våben på slagmarkerne i Ukraine, hvis situationen begynder at skride for dem (læs NATO-lande indsætter egne styrker, mens angrebene mod bl.a. Krim/Rostov-regionen intensiveres)?
Det er godt nok svært at svare og sætte procenter på. Jeg tror truslen er reel, men at risikoen pt. er meget lille.
Bliver taktiske a-våben brugt, vil det nok være i den vestlige del af Ukraine som ikke umiddelbart står til at blive indlemmet i Rusland. Hvis det kommer dertil, kunne man godt forestille sig det sker i et mindre beboet område som eksempelvis benyttes til troppeopbygning eller som træningslejr.
Hvad skal der til før det kan blive aktuelt?
Jeg vil tro der er en del scenarier der potentielt kan udløse en sådan reaktion, sikkert også nogle vi ikke kan teoretiserer os frem til, her er et par stykker.
Skulle Ukraine få succes på russisk territorie og blive en reel trussel for Moskva eksploderer risikoen nok.
Vestlige tropper i Ukraine vil også øge risikoen, denne risikoforøgelse afhænger nok af hvor mange tropper der er og hvad deres opgaver består af.
Hvis vi presser på for ukrainsk optagelse i NATO på trods af at krigen raser, kunne et modsvar også blive taktiske a-våben for "at afskrække".
Beklager det vage svar.