"Selv hvis man ser med stor alvor på fremtiden, når det gælder klimaet, så er udlændingespørgsmålet vigtigere end at Danmark opfylder sine Paris-målsætninger osv., for naturkatastrofer og økonomiske kriser kan langt bedre håndteres i et velfungerende og homogent samfund."
Hvis vi kobler udlændingespørgsmålet, eller immigrationsudfordringerne, til spørgsmålet om generel sammenhængskraft, så er det helt relevant at notere sig værdien af sidstnævnte når kriser eller katastrofer skal håndteres/stås igennem.
Men relevant er det bestemt også at notere sig at et lands sammenhængskraft næres af mange former for (relativ) homogenitet, herunder økonomisk, kulturel og social - og at nedprioriteringer af disse faktorer uundgåeligt følger af presset for/kravet om økonomisk vækst (som også står svangert med klima-, miljø- og ressourcekriserne).
Identitetspolitikker har altid eksisteret, og det er i politiske sammenhænge umuligt ikke at kere sig om (selv)identificerede samfundsgrupper, der tilmed ofte udgør vælgergrupper med krav på repræsentation. Vort repræsentative konkurrencedemokrati, hvor især lovgivende og udøvende magt har betydelige adskillelsesproblemer, vil uundgåeligt maksimere mulighederne for at udnytte identitetsspørgsmål, og dermed sætte barrerne for den politiske samtalekultur og de dominerende diskurser. Dette skubber i vid udstrækning bl.a. strukturelle, kulturelle, sociale og økonomiske analyser/sammenhænge i baggrunden, ligesom den ideologisk/filosofiske potens falder voldsomt i vore politiske debatter (som ofte er drevet af kommercielle interesser). Tilbage står dermed den tvivlsomme underholdning, proxydiskussionerne, symptomsnakkene, et åndeligt/intellektuelt armod samt sort/hvide slagsmål om hvem man holder med, mens dialog om vitale fælles interesser bliver en by i Rusland (som vi i øvrigt også gerne vil føre krig mod). Men hey, det ser bedre ud end så mange andre steder.