Det er en håbløs diskussion.
Grønland er ramt af Brexit-sygen. De vil uafhængighed uanset hvad det koster dem, og det er ikke længere et spørgsmål om kedelige fakta. Det er et spørgsmål om romantiske drømme om at stå på egne ben kontra den kedelige tanke om at gemme sig under en dansk paraply. Udfaldet er allerede afgjort.
Men når de så er uafhængige, så kommer de til at finde ud af, at verden er et ubehageligt sted fyldt med skumle typer, der ikke behandler dem en pind bedre end DK har gjort. Tværtimod.
Den eneste indflydelse, Grønland vil kunne få, er ved at pantsætte deres undergrund, og det reducerer grønlænderne til ikke at være andet end en lavt befolket minekoloni.
Der er pt et par lallende tumper derovre, der ævler stort og flot om hvordan man kan samarbejde med USA. Bevares, det kan man da. Vilkårene er, at USA får lov til at gøre 100% hvad de har lyst til, hvor end de har lyst til det, med lige så meget forurening som de har lyst til, og i bytte får grønlænderne "sikkerhed" og "demokrati" i det omfang, som amerikanerne på dagen har lyst til at give dem.
Og selvfølgelig skal alle amerikanske virksomheder have fuld adgang til alt. Sundhedsvæsnet skal ændres så det passer til amerikanske vilkår. Reguleringer på kemikalier, på tilsætningsstoffer, på forurening, på arbejdsmiljø, på markedsføring skal alt sammen væk.
Og det grønlandske selvstyre skal acceptere, at de ikke har lov til at gøre indsigelser mod noget af det her.
Og der er egentlig heller ikke nogen "forhandling om vilkår". Disse er vilkårene som tilbydes, take it or leave it. Men hvis man ikke accepterer, så er det en fjendtlig erklæring imod USA.