Meget kort kunne krigen helt have været undgået, desuden står Ukraine nu med et langt dårligere forhandlingsgrundlag end han gjorde i starten af krigen da der var forhandlinger i Tyrkiet hvor man var tæt på at underskrive en aftale.
De eneste vilkår, Putin har været villig til at acceptere, er vilkår som på sigt gør det umuligt for Ukraine at undslå sig russisk dominans. Eftersom jeg ikke har nogen tvivl om, at vi har samme syn på Putin, så burde det ikke være svært at forstå, hvorfor de vilkår ikke er noget, som ukrainerne accepterer uden videre.
Hvis vi havde valget mellem at give vores børn og børnebørn til nazi-Tyskland eller forsøget på at overleve som danskere, hvad ville du så vælge? Er det nuværende Rusland i det store og hele væsentligt bedre end nazi-Tyskland, sådan som det var i trediverne?
Det kan nogle gange være svært at se det, men teoretisk set burde det være sådan at politikerne er til for os og ikke omvendt. Vi er ikke deres skaffedyr, de er ansat af os for os.
Sådan er det i teorien, men det der ikke kommer med i ovenstående, er de barrierer for at blive folkevalgt, som nu engang eksisterer. "Politiker" er efterhånden en profession, og partierne gør selvfølgelig hvad de kan for, at deres udvalgte politikere er så politisk uddannede på den helt rigtige måde.
Det betyder, at processen med at klatre op i det interne hierarki og blive kandidat det rigtige sted og få de rigtige roller dels tillader partierne at filtrere alle fra, der ikke er den rigtige type teflon-personlighed i forhold til partiet, og dels former den de respektive folk til netop at blive sørgelige teflon-typer.
Og det vi så ender med, er at vi i praksis har et ret begrænset udvalg at stemme på, og de er alle sammen oversmarte statskundskabere eller lignende, som konsekvent "spiller spillet", og som altid har en professionel holdning til hvad nu end der ender med at blive lov. Og som altid er villige til at tage æren, men aldrig vil acceptere ansvaret, når noget går galt.
Eller det er i det mindste min vurdering.