"Hvad skal man med fjender, når man har allierede som USA?"
Lige præcis risikoen for at amerikanerne ville rutche rundt og efterlade Ukraine/EU på en dum perron blev der advaret kraftigt om i 2022 - og det er altså langt fra første gang, amerikanerne efterlader sine krigsfrænder. Spørg bl.a. kurderne, som adskillige gange har været brugt som proxy under humanistiske påskud. Spørg en hel del mellemamerikanske bevægelser, som på samme vis har været gennem en forbrugsmølle.
Trump-administrationens fredsplan rummer 28 punkter, som for en dels vedkommende er både realistiske og afvejer en del hensyn til begge parter; selv det territoriale snit ligner dét, mangen neutral analytiker har peget på.
Men EU vil ikke spise det. Zelensky-styret vil heller ikke - og man skal ikke forvente at de ultranationalistiske kræfter i Ukraine kan affinde sig med det.
Russerne kunne måske godt tænkes at gå ind på pakken - bortset fra at Putin et al jo har skabt en idiotisk binding med de annekterede regioner; en binding som man i givet fald skal snitte over via forfatningsændringer, da regionerne er indlejret i den reviderede russiske forfatning. Ukraine skal også ændre egen forfatnings erklæring om et kommende NATO-medlemsskab. Og mens ukrainerne skal afgive territorium, skal russerne afgive knap en tredjedel af de vestligt indefrosne midler.
De helt gode nødder i posen er etablering af et koordineret sikkerhedssamarbejde mellem Rusland og NATO, genoptagelse af START I + andre traktatlige anliggender samt reetablering af handelssamarbejdet mellem Vesten og Rusland. Sammenføring af familier, udveksling af krigsfanger m.m. og deling af visse lokale/regionale ressourcer (infrastruktur og energifaciliteter) samt forsoningsfremmende initiativer er også med.
Og så er der det forretningsmæssige; naturligvis skal amerikanerne have snablen ned i genopbygningen og de striber af business-muligheder som de beskrevne initiativer indebærer. Trump skal præsidere over et fredsråd (som ikke afviger meget fra dét, man gerne vil have kørende i Mellemøsten), som bliver aftalens højeste myndighed. Hér vil især russerne nok mene at FN skal agere myndighed - og ret beset kunne forslaget vel også ligne et forsøg på at udvande FN´s rolle som international brobygger i konflikter.
Hvad siger Mette mon? Kalas har allerede været ude at belære amerikanerne om at dén går ikke. Tragikomisk.