Snak

Ak ja man skulle have spillet Lotto...

Det er fundamentalt den gamle plan med lidt frisk topping….
Grim men hård virkelighed.
Der er behov for at nogle spoler båndet tilbage.
Til hvad der skete i 1991 da USSR går konkurs og de nye lande rager til sig uden skelen til den aktuelle befolkningssammensætning ( der, ja var forvredet qua import af russere) men det var jo den virkelighed DK måtte æde i 1920 i Sønderjylland, tyskerne med Oder Neisse mfl.
Det er nu også pudsigt at den UKR hukommelse går præcis tilbage til 1954 hvor Khrutschov overgiver Krim til UKR men man intet erindrer om 1945 hvor Sovjet, Ukrainska SSR som "benefactor" flytter grænserne i Østeuropa 300 mod vest.
De ville betyder f.eks. at Brest Litowsk skulle afleveres igen.
Men virkeligheden er ved at overhale planen.
Det sidste af Donetsk vil falde indenfor nogle måneder.
Det her er reelt bare at tale åbent om det onde.
Europe kan eller vil de facto ikke forsvare UKR når det gør ondt.
Dvs skal R ud, er det en million mand til fronten, alle UKR mænd hjemsendes og IKKE mindst viljen til at tage tab.
De fleste Europæiske lande aner INTET om at føre krig mere.
Regn hurtigt med 25 til 33 % tab for uerfarne EHN.
Den vilje er der ikke.
Ved siden af ligger der et latent US ønske om at normalisere forholdet til R.
De kan sagtens forståes idet det er storpolitisk ønskværdigt at vriste R ud af Kinas kvælende dødskys, som tidligere forklaret og diskuteret med Wanks.

Lars Løkke udtaler i dag at han syntes det er helt uacceptabelt at USA forsøger at bringe en fredsproces på bordet uden om Europa (læs Lars Løkke). Han går så langt som at sige "der ikke kan sluttes fred i Ukraine uden om Ukraine, men heller ikke uden om Europa".
Vesten har aldrig været klar til at gå linen ud og bakke fuldt op om Ukraine, hvilket har været åbenlyst fra starten og hovedårsagen til at (tiltagende flere) i længe har sagt at dette er en krig Ukraine ikke kan vinde!
Det vil være synd at påstå Lars og Mette har arbejdet for fred i Europa. De har hele vejen igennem forsøgt at slukke ild med benzin. I stedet for at komme med potentielle løsninger og ændringsforslag til løbende fredsforhandlinger, har de opstillet utopiske krav som Rusland aldrig ville kunne acceptere og de allierede aldrig har været klar til at bakke op med handlinger.
Jo længere krigen trækker ud jo dårligere vil Ukraine (og Danmark) stå efter krigen - Danmarks strategi er pt. at holde gang i krigen. Forhåbentligt ændrer det sig i en nær fremtid, regeringen er trods alt gået fra at Rusland skulle smides ud af alle ukrainske områder inklusiv Krim, til at de (Ukraine) skal have en aftale som er på deres betingelser.

Hvis planen mere eller mindre går igennem … Så havde Sikander Siddique jo ret, dengang for nogle år siden, da Rusland trængte ind, ganske simpelt sagde i radioen, at vi lige så godt kunne forhandle med russerne fra start og afgive territorium. Resultatet vil blive det samme, antal døde vil bare være færre.

"Hvis planen mere eller mindre går igennem … Så havde Sikander Siddique jo ret, dengang for nogle år siden, da Rusland trængte ind, ganske simpelt sagde i radioen, at vi lige så godt kunne forhandle med russerne fra start og afgive territorium. Resultatet vil blive det samme, antal døde vil bare være færre."

Nu går planen formentligt næppe igennem - omend Putin har responderet på den og sagt at den er et okay udgangspunkt for videre fredsdrøftelser, mens responsen fra Zelensky og EU er temmeligt afvisende. Og jvf. bl.a. Siddique´s ret relevante opfordring til forhandlinger tilbage i 2022, ville Ukraine næppe have skullet afgive nær så meget territorium som tilfældet kan blive via en forhandlingsløsning nu (russerne havde i marts/april 2022 kun annekteret Krim og agiterede for autonome løsninger for Donetsk og Luhansk). Så en forhandlingsløsning tidligt i krigen havde både givet Ukraine et bedre territorialt udgangspunkt, langt færre havde været døde/lemlæstet/tabsramte/fordrevet/flygtet/emigreret - og de enorme økonomiske, infrastrukturelle og miljømæssige ødelæggelser som idag præger især det østlige Ukraine, havde slet ikke haft det samme omfang. Man skal nok heller ikke overse at det indbyrdes modsætningsforhold og dén revanchisme, som over 3½ års brutal krigsførelse har afstedkommet, har øget udfordringerne iht. at skabe forsoning og gensidig respekt mellem parterne. Men ellers enig.

"Det er fundamentalt den gamle plan med lidt frisk topping….
Grim men hård virkelighed.
Der er behov for at nogle spoler båndet tilbage.
Til hvad der skete i 1991 da USSR går konkurs og de nye lande rager til sig uden skelen til den aktuelle befolkningssammensætning ( der, ja var forvredet qua import af russere) men det var jo den virkelighed DK måtte æde i 1920 i Sønderjylland, tyskerne med Oder Neisse mfl."

For Ukraines vedkommende nogle ungarer og polakker, lidt sigøjnere og en hel del russere. Og ja, den tilvejebragte realitet kan på kort sigt blive at EU - og dermed NATO´s faktiske operationelle kapacitet på den østlige flanke - fremstår som papirtigeren, fordi amerikanerne næppe har andre valg end politisk, økonomisk og diplomatisk at påvirke den russiske positionering. Man kan ikke entre krigsteateret selv uden at skulle mobilisere voldsomt militært, og europæerne kan tidligst noget om 1-2-3 år ... og så vidt flere meldinger fra begge sider af fronten lider den ukrainske proxy nu under betydelige rekrutteringsudfordringer, deserteringer, tab af taktiske styrkepositioner, udfordringer på dronesiden, mangelfuldt luftværn, finansiel nedtur, politisk uro og korruptionsskandaler tæt på Zelensky. Og krigen er langt fra så populær i Vesten, som den var da ukrainerne syntes i positiv udvikling - ligesom flertallet af ukrainere iflg. diverse undersøgelser ønsker forhandlinger om fred.

EU står desuden med et finansielt problem; man kan ikke umiddelbart finansiere driften af Ukraine de kommende år, og derfor stiger presset for at tage de indefrosne russiske midler (inkl. alle de retlige og investeringspolitiske problemer, som vil være knyttet til en sådan ulovlighed) og give dem til Ukraine, som forskud på en forventet krigsskadeerstatning fra Rusland ved krigens afslutning. Situationen synes relativt desperat.

"Ved siden af ligger der et latent US ønske om at normalisere forholdet til R.
De kan sagtens forståes idet det er storpolitisk ønskværdigt at vriste R ud af Kinas kvælende dødskys, som tidligere forklaret og diskuteret med Wanks."

Ja, som hyppigt diskuteret i også Rusland-trådene var det super problematisk at Biden, Johnson, Macron, Mette og deres politiske åndsfæller tilsyneladende forventede gratis at kunne anbringe russerne i en quagmire, evt. besejre dem militært ved at bruge Ukraine som proxy - uden at det kunne give geopolitisk blowback, jvf. konkurrencesituationen/BRICS og dét forhold at både russerne og kineserne længe har anskuet USA/Vesten som en aggressiv og lunefuld modspiller. Og som forventet står vi nu med en uheldig forbrødring mellem råstofmonsteret og industrigiganten i øst, som Trump-administrationen forståeligt nok vil forsøge at afvikle. Fredsplanen kan, sammen med mulighederne for et fremtidigt samarbejde i bl.a. det arktiske område, som blev drøftet ved topmødet i Alaska, udgøre skridt i denne retning. Og så er vi tilbage ved Steve Highway´s diskurs om et fredspuslespil (der måske i virkeligheden burde kaldes et magtpuslespil) og relevansen af at iagttage dette i tilknytning til udviklingen. Du og jeg har også tidligere vendt perspektiverne for en russisk walkover.

Der går i øvrigt rygter om at mere end én fredsplan-skabelon med amerikansk afsender på skulle være i omløb - men uanset forekommer det usandsynligt at krigshandlingerne ophører i den nære fremtid. Hvordan tror/forventer du at det vil gå på slagmarkerne de kommende mdr., jvf. dine indsigter, kompetencer og forudsætninger, Deportivo?

Jeg giver Lidegaard ret i, at Messerschmidt kører en copy paste-politik fra Trump. Man behøver nærmest ikke argumentere for det.

Hvis vi havde fulgt Lidegaards politik, ville Danmark have lignet Sverige.

Idioten har taget fejl i alt, og alligevel giver han den med påtaget indignation som en mellemting mellem Greta Thunberg og Maude Varnæs.

Så lad os hellere vandre ned ad en fascistisk sti visualiseret i praksis af Trump, som både sætter ytringsfrihed (FCC) og retssikkerhed (det føderale justitsministerium) på spil. Og som jo så i sin vorden kopieres af en opportun Messerschmidt.

De Radikale stemte for Koranloven, er varme tilhængere af racismeparagraffen og knuselsker desuden EU, som arbejder for flere indskrænkninger a la dem, Lidegaards åndsfæller har indført og håndhæver i Storbritannien, Tyskland, Frankrig osv.

Men MM har anlagt en injuriesag og det må betyde at han afskaffer Justitsministeriet og (i modsætning til Trump) får Jimmy Kimmel fyret.

Dit skriv minder meget om fascisten Trumps ytringer. Så du foretrækker de fascismelignende bevægelser kontra et demokratisk Sverige og tilsvarende Danmark inkluderende Lidegaards synspunkter?