Nuvel, lad mig bekende kulør, Steve.
Jeg synes, Grønland er noget helt unikt i verden. Jeg synes, man skal værne om det. Det betyder ikke, at der ikke er samfundsproblemer, som fortjener at blive løst. Forbedringer at lave. Det er der i høj grad. Men jeg er bange for, at Grønland bliver smadret til ukendelighed ved en amerikansk overtagelse, hvordan den end måtte se ud.
Så kan man sige: "Hvad rager det mig? Grønland er jo bare en underskudsforretning alligevel. Lad os da blive fri for det." Det er der nogen, der gør, også herinde. Men jeg synes, det er mangel på respekt for de folk, der bor der. Folk tænker for meget i kasser. Der bor ikke kun inuitter i Grønland. Der er altså en pæn del danskere, som kalder Grønland hjem. For ikke at tale om alle de familier, der er vævet sammen af 300 år med begge dele. Det er nok tydeligst i Nuuk, men den er trods alt også en vigtig del af landet.
Jeg kan godt forstå, nogle inuitter drømmer om selvstændighed. Det kunne da også være fint i den ideelle verden. Island gør det jo, ikke? Selvom de godt nok lige krakkede en overgang, men overordnet er levestandarden jo høj, så hvorfor ikke?
Jeg synes, svaret er tydeligt for tiden. Grønland kan ikke få lov at være selvstændigt. Ikke fordi Danmark er en ond kolonimagt, der ikke vil tillade det, men på grund af stormagternes spil samt en infrastruktur og økonomi, der ikke hænger sammen uden støtte udefra. Grønland er enormt og ufremkommeligt i forhold til f.eks. Island. Der er ikke nogen realistisk løsning, der hedder et samlet, uafhængigt Grønland i en fremtid, jeg kan se i vores levetid. Virkeligheden agerer stopklods.
Jeg tror, Grønland er fantastisk heldigt med at være en del af rigsfællesskabet. Den danske kultur er ikke en mastodont, der kvæler alt andet, som den amerikanske, russiske eller kinesiske gør.
Jeg synes, det er rædselsfuldt at se Quisling-typer som Høegh-Dam, Fencker, Boassen og Broberg indsmigre sig hos amerikanerne. Jeg kan jo ikke lade være med at tænke, at de udelukkende gør det for egen vindings skyld - på bekostning af deres folk. Jeg kan ikke se, hvad et amerikansk Grønland skulle gøre godt for den almindelige grønlænder.
Jeg minder dog mig selv om, at Naleraq sidder uden for indflydelse. Jens-Frederik Nielsen virker rigtig fornuftig og samlende.
Nu nævnte du også et par andre debatter i verden, så lad mig lige tage dem ultrakort, selvom det ikke rigtig har noget med tråden at gøre:
Kurderne kan jeg godt have sympati for. Men igen er vi ude i, at et selvstændigt, samlet Kurdistan ikke ser realistisk ud. På mange måder minder de mig om 1800-tallets Polen, som de ligger der, underlagt Iran, Tyrkiet, Irak og Syrien (og måske en lille bid af Armenien).
Catalonien har jeg ikke nogen holdning til.
Midtjylland!