Snak

Når den ene fløj har siddet ved magten i en del år og trukket landet i deres retning, bliver det for meget for nogle, og det veksler over til den anden side. Det ses i alle demokratiske lande, der ligner det danske.

1953-1968 rød
1968-1971 midt
1971-1973 rød
1973-1975 midt
1975-1982 rød
1982-1993 blå
1993-2001 rød
2001-2011 blå
2011-2015 rød
2015-2019 blå
2019-2022 rød
2022-2026 midt

Man skulle egentlig tro, at en midterregering burde kunne skabe den balance, som vekslingen mellem rød og blå opnår ved slingrekurs. Det gjorde den seneste her vel egentlig også, men der var blot nogle uheldige tiltag undervejs, som visse danskere ikke brød sig om, og de fleste vælgere ønsker rene linjer.

Mon vi er havnet der, hvor der bliver valg hvert andet år ligesom i halvfjerdserne? … eller kan de 12 partier virkelig samarbejde? … der sidder trods alt ikke nogen Glistrup, der konsekvent stemte NEJ til alt. DF stemmer, trods deres ytringer, for mange asylsager, og EL er ikke længere modstandere af EU.

Polly Ester:

Der mangler en midt regering i 1978-79, hvor S og V sad i regering.

TUW, tak for et fornuftigt svar iht. hvem/hvad der er problemet; for mig at se har vi flere problemer og uhensigtsmæssige dynamikker. Som nævnt bl.a. at flere og flere danskere ikke føler sig repræsenterede af politikerne, vi har fortsat en nedadgående stemmeprocent (som dog relativt set fortsat er høj), og vi har en parlamentarisk konsensus om en til stadighed mere indskrænket ideologisk akse, som beskrevet i debatten. Jeg begriber ganske enkelt ikke at du, som jeg tror kerer dig om folkelig inddragelse/medbestemmelse?, taler for at en indskrænket top skal træffe de vitale beslutninger, specielt når vi har empiri for at dén slags kan svække den folkelige deltagelse. Mener du at vort repræsentative demokrati er at ligne med en bestyrelse i en privat virksomhed? Jeg ser en stat som havende et langt bredere ansvar, langt højere kompleksitet og opgaver/forpligtelser, der rækker vidt - herunder at understøtte et stærkt og bæredygtigt demokrati.

Der mangler en midt regering i 1978-79, hvor S og V sad i regering.

@Sten_H
Du har ret. Jeg mente, SV-regeringen var med Hartling som statsminister, så det giver denne ændring:

1973-1975 blå
1975-1978 rød
1978-1979 midt - den holdt i 14. måneder
1979-1982 rød

Mener du at vort repræsentative demokrati er at ligne med en bestyrelse i en privat virksomhed? Jeg ser en stat som havende et langt bredere ansvar, langt højere kompleksitet og opgaver/forpligtelser, der rækker vidt - herunder at understøtte et stærkt og bæredygtigt demokrati.

Nej slet ikke, men jeg er ikke sikker på at jeg køber præmissen om at en spærregrænse på fire procent, ikke ti procent, vil føre til at folk vil engagere sig mindre demokratisk, og stemme mindre. Altså der er jo hele tiden et trade off mellem direkte demokrati på den ene side og et effektivt/funktionelt demokrati på den anden side. Der er for mig at se tre problemer ved at have så mange politiske partier pga. to procents spærregrænsen.

1. Det gør det sværere i det daglige arbejde for politikerne at forhandle, og få ført konkrete politiske forslag om til love og regler.

2. Det er altså svært for BP med fire mandater og Alternativet med fem mandater at være godt nok inde i samtlige politikområder. Politik er kompliceret, og det gør ikke noget godt at de menige politikere ikke er klædt godt nok på til at være sat ind i nogle af politikområderne.

3. Min påstand er at de mange partier også er med til at forvirre vælgerne, især førstegangsvælgere. Det er klart at med så mange partier, hvor flere ligner hinanden, hvor skal de så sætte deres kryds? DF, DD og Moderaterne, Radikale samt til en mindre grad Alternativet og Enhedslisten. Jeg forstår sgu godt at det kan virke forvirrende og uoverskueligt for mange.

TUW, jeg prøver ikke på at sælge dig nogetsomhelst, men påpeger at vi har en lav spærregrænse, fordi den bl.a. bidrager til bred repræsentation af danskerne og fordi den fungerer som en ´ventil´ der bl.a. bidrager til at folk rent faktisk gider at stemme.

"1. Det gør det sværere i det daglige arbejde for politikerne at forhandle, og få ført konkrete politiske forslag om til love og regler."

Det skal jo være vanskeligt for vore parlamentarikere, givet at danskerne trods alt har divergerende synspunkter som gerne skulle danne klangbund for lovgiveres dispositioner. Hurtige lovgivningsprocesser giver ofte sjusk, hvilket du ville vide hvis du orienterede dig lidt nærmere i hvad f.eks. magtudredningen 2.0 og mange andre undersøgelser blotlægger.

"2. Det er altså svært for BP med fire mandater og Alternativet med fem mandater at være godt nok inde i samtlige politikområder. Politik er kompliceret, og det gør ikke noget godt at de menige politikere ikke er klædt godt nok på til at være sat ind i nogle af politikområderne."

Så du mener altså at de store partier øver kvalificerede politikker, fordi de angiveligt magter at sætte sig kvalificeret ind i politiske områder? De små har ingen valide og relevante opfattelser eller synspunkter?

"3. Min påstand er at de mange partier også er med til at forvirre vælgerne, især førstegangsvælgere. Det er klart at med så mange partier, hvor flere ligner hinanden, hvor skal de så sætte deres kryds? DF, DD og Moderaterne, Radikale samt til en mindre grad Alternativet og Enhedslisten. Jeg forstår sgu godt at det kan virke forvirrende og uoverskueligt for mange."

Aha, mon vi så ikke skulle se lidt på hvordan man stimulerer interessen og kompetencerne i den danske befolkning, fremfor at fylde den med selvrealiseringssludder, gambling, banaliteter og tynd reality-underholdning? Politik er meget mere end de sølle partier, vi ser - som i øvrigt ofte er meningsfabrikker og magtindustrier, der bruger betydelige ressourcer på at massere danskerne med overfladiske ræsonnementer. Politik er højest kompliceret, det er et grundvilkår, som ikke kan fixes med færre partier/høj spærregrænse. For at forstå og præge politik kræver det faktisk at man bruger tid på at fordybe sig, beklager. Der er ingen nemme løsninger, og et stærkt demokrati kræver et betydeligt folkeligt engagement.

Et spørgsmål; synes du at dit forslag om en hævet spærregrænse skulle til folkeafstemning? Eller kunne det blot vedtages, som f.eks. ministerpensioner o.a., i en snæver Christiansborg-kreds?

I 2026 fik Politiken omsider indset det, mange af os har vidst i 30 år.


https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10777946/F%C3%B8rstegenerationsudl%C3%A6ndinge-%C3%B8del%C3%A6gger-integrationen-for-deres-b%C3%B8rn

"Mange børn af førstegenerationsindvandrere vokser op i identitetsforvirring, fordi deres forældre fastholder gamle normer og forestillinger om deres hjemland, skriver Lana Nagat Amin, der selv er andengenerationsindvandrer."


Misforstå mig ikke, for det er da dejligt, at Lana fortæller det, vi alle har vidst, men det kommer jo 30 år for sent.

Havde Politiken, de andre røde og radikale lyttet til os, der konstant påpegede dette kæmpe samfundsproblem, så havde Danmark måske set anderledes ud i dag. Ja, og vi ville i øvrigt have partier, der koncentrede sig om andre vitale problemer for Danmark, Europa og resten af verden. I stedet har vi nu det ene parti efter det andet, der bliver valgt ind fordi de siger noget, mange af os har påtalt igen og igen og igen.

Det skal jo være vanskeligt for vore parlamentarikere, givet at danskerne trods alt har divergerende synspunkter som gerne skulle danne klangbund for lovgiveres dispositioner. Hurtige lovgivningsprocesser giver ofte sjusk, hvilket du ville vide hvis du orienterede dig lidt nærmere i hvad f.eks. magtudredningen 2.0 og mange andre undersøgelser blotlægger.

Igen er der grader af det her. Jeg foreslår jo ikke to parti system. Jeg foreslår udelukkende at spærregrænsen går fra 2-4 procent. Det ville efter dette valg have betydet at der var ti partier i stedet for 12. Ti partier som efter min mening repræsenterer mange forskellige holdninger, og som også ville komme med værdifulde inputs til lovgivningsarbejdet. Derudover er der jo også høringssvar mv. Lovsjusk er selvfølgelig et problem, men jeg mener ikke at det har noget med spærregrænsen at gøre.

Jeg mener at det gør en forskel for de enkelte partier om de råder over 4-5 mandater eller 7-9 mandater. Vi er begge enige om at politik er kompliceret, så er det jo en fordel at have flere mandater, så man kan sætte sig ordentligt ind i alle politikområder. Det er ikke det samme som at sige at små partier ikke kan have relevante og valide synspunkter, men de vil være bedre inde i stoffet med flere mandater. Bare se på BP som nu er nede på tre mandater, det vil unægteligt gå ud over deres evne til at sætte sig ordentligt ind i alle politikområder.

Jeg er ikke uenig i at politik er kompliceret, men færre partier som til gengæld mener noget forskelligt vil gøre det lettere for især førstegangsvælgere at sætte deres kryds.

Hvis vi laver så vigtig en lovændring som at hæve spærregrænsen synes jeg at det er oplagt med en folkeafstemning.

"Hvis vi laver så vigtig en lovændring som at hæve spærregrænsen synes jeg at det er oplagt med en folkeafstemning."

Det synes jeg lyder rimeligt, kunne du også se en øget brug af enten vejledende eller bindende folkeafstemninger som en kompensation for øget topstyring (såvel den allerede opnåede som dén, dit forslag vil indebære)?

Har du i øvrigt overvejet hvordan vilkårene for at vælge løsgængere til tinget burde være i medfør af en 4% spærregrænse?

Jeg vender måske tilbage til diskussionen af kvalitet/effektivitet i parlamentarisk arbejde, når jeg får tid.

Slår mig lige, at min tidligere folkeskolelærer havde den ide, at ministerposterne skulle fordeles på samme måde som mandaterne.

Ministerposterne skulle fordeles ifølge Sainte-Laguës metoden. Som det største parti måtte Socialdemokratiet først vælge en post, statsministeriet givetvis og sætte en person på.

21,8 % divideret med 3 = 7,2666. Det ville have betydet, at SF, Venstre, LA, DF, Moderaterne og Konservative kunne vælge hver en post, inden Socialdemokraterne igen kunne komme til fadet.

Ud over, at det hurtigt ville have skabt en regering, er det næppe nogen god ide.