Snak

Tak, begge, men jeg synes bare jeres svar illustrerer hvor omsonst diskussionen er.

Anders definerer danskhed negativt, hvad det ikke er. Det dur jo ikke rigtigt. Men det er jo også det nemmeste. At finde et træk - stort eller lille - ved det enkelte menneske som gør at vedkommende ikke er dansk.

Jussi erstatter ordet med et nyt, og lige så intetsigende ord, kultur, for kriterierne mangler stadigvæk. Du giver et eksempel, men hvilke kriterier er der, er de udtømmende, hvem skal opstille dem og hvem skal vurdere om de er opfyldt. Og din afsluttende ironiske kommentar til RMS viser jo hvor umuligt det er.

Og kan det flytte sig med tiden? Tjo, det tror jeg vist lige det kan.

RMS har ret så langt at dansk lovgivning er baseret på at statsborgerskabet følger blodets ret, jus sanguinis.

Problemet er alene retten til at tildele andre statsborgerskab efter konkret vurdering, naturalisation.

Hvis man parkerer sit danskheds-begreb i indfødsretsudvalget, får man et kriterium der med næste Alf Ross´sk præcision hedder at danskhed er hvad til det enhver tid siddende udvalg vælger at belønne med dansk statsborgerskab. Det løser stadig ikke problemet med det dobbelte statsborgerskab eller folk der søger og får statsborgerskabet af økonomiske eller opholdsmæssige eller andre bekvemmelighedsgrunde.

Pibe: Nu er det jo kun et krav at den ene forælder er dansk, så ikke eugenik. Derudover er det i øvrigt lettere at opnå dansk statsborgerskab hvis du er født i Danmark. Så man ser mere på kultur end blod.

Det er korrekt at det er FT der udsteder statsborgerskaber. Det bør dog ikke være pbga. et demokratisk sindelag, men nogle objektive kriterier. Det er jo heller ikke forbudt at være nazist i Danmark, det er bare dumt.

Beg to differ, TUW. Jus sanguinis er hovedreglen. Naturalisation undtagelsen og det er kun her det der spøjse FT kommer ind.

EDIT: Pibe kom mig i forkøbet kan jeg nu se. Beklager.

Pibe: Nu er det jo kun et krav at den ene forælder er dansk, så ikke eugenik. Derudover er det i øvrigt lettere at opnå dansk statsborgerskab hvis du er født i Danmark. Så man ser mere på kultur end blod.

Så ser man da mere på blod, når opfyldelsen af det kriterium alene er tilstrækkeligt, mens et barn af udlændinge kan fødes og vokse op i DK uden nødvendigvis at kvalificere sig.

I Italien kan du jo i øvrigt få statsborgerskab som olde- eller tipoldebarn af italienere (Thiago Motta et al).

I Israel gælder Loven om tilbagevending (med adgang til statsborgerskab osv) for alle jøder, og kun dem. Ansøgeres credentials demonstreres om nødvendigt med DNA-test.

Palæstinensere er selvsagt ikke omfattet af loven, men hvis man forestillede sig en tilsvarende lov for for dem, ville den jo omfatte (efterkommere af) palæstinensere og ikke Greta Thunberg.

Mht det med mælken er der vel ingen, som vil gøre laktosetolerance til et kriterium. Der er forskel på grupper, som stikker dybere end hudfarve (selv om hudfarve i sig selv er en stærk identitetsmarkør, Black Power og alt det der), og det danske samfund havde givetvis været et andet, hvis vores forfædre ikke havde kunnet tåle mælk eller alkohol og bedre havde kunnet tåle sol eller whatever, men det er en noget langhåret diskussion, måske ikke så relevant.

Steve

Jussi erstatter ordet med et nyt, og lige så intetsigende ord, kultur, for kriterierne mangler stadigvæk. Du giver et eksempel, men hvilke kriterier er der, er de udtømmende, hvem skal opstille dem og hvem skal vurdere om de er opfyldt. Og din afsluttende ironiske kommentar til RMS viser jo hvor umuligt det er.

Jeg erstatter ordet med et nyt? Hvordan kan du dog på nogen måde mene, at ‘kultur’ er decideret intetsigende? Kultur er jo fællesskab. Det vil jeg da mene om noget er ‘dansk’.

Det er jo så at sige opdyrket natur. Dét, vi er rundet af - Grundtvig, Kingo, Brorson, Schütz, Dowland, Bach, Pedersøn - faktisk alt det, der absolut igenigenigen INTET har fyldt i valgkampen, men som hver evig eneste gang sammenholder og rykker os sammen.

Og jeg skal da beklage min sidste, nærmest pinkske ironi, men det er sgu da grotesk at sidde på landsdækkende TV og lukke den slags ud.

Det er bare sværere end som så at isolere ophav fra kultur.

Fx Grundtvig:

Præst og adel, borger, bonde,
kunstner, skipper, skolemand
kalder alt udansk det onde,
værger danskens fædreland,
og mens hver har sysler sine,
alle dog hinanden ligne,
har til fælles byrd og blod,
modersmål og løvemod!

Eller Johs V:

Alvorlig taler ved alfarvej
med grønsvær tækket de gamles grave:
Henfarne slægter - forglem dem ej!
i arv de gav dig en ædel gave.
Henfarne slægter
i landets marv
sig ej fornægter.
Bevar din arv!

Jatak - jeg kender udmærket teksterne.

Men tak for at løfte niveauet.

Jeg vil dog mene, at at der er luft, plads og gennemstrømning nok til at fortolke det så enfoldigt og ensidigt, som du åbenbart gør.

Men det er jo din agenda, og fred være med Eder.

Jeg synes sjovt nok, det netop er dig, der forsimpler.

Hvorfor hedder det overhovedet modersmål? Fædreland?

Og hvad tror du Johs V og Grundtvig selv mente? Eller er det også *helt* ligegyldigt, for vi er "kommet videre" som kultur (til noget du synes bedre om)?

Ikke at du er ene om det. I sidste ende er folk vel bange for Holocaust.

I en bredere kontekst kunne vi jo også inkludere Schiller, ing?

O Freunde, nicht diese Töne!
Sondern laßt uns angenehmere
anstimmen und freudenvollere!

Freude, schöner Götterfunken,
Tochter aus Elysium,
Wir betreten feuertrunken,
Himmlische, dein Heiligtum!
Deine Zauber binden wieder,
Was die Mode streng geteilt;
Alle Menschen werden Brüder,
Wo dein sanfter Flügel weilt.

Bortset fra at Beethoven var en døv idiot kender jeg faktisk ikke bevæggrunden for Schillers tekst. Men den klinger godt nok ikke umiddelbart ikke-inkluderende for mig.

Jeg synes sjovt nok, det netop er dig, der forsimpler. Hvorfor hedder det overhovedet modersmål? Fædreland?

Ikke at du er ene om det. I sidste ende er folk vel bange for Holocaust.

Hvorfor det hedder modersmål og fædreland? Ens mor og far kan jo være fra forskellige lande. Undskyld, forstår simpelthen ikke hvad du mener.

Og ja, selvfølgelig er folk da bange for Holocaust. Er der da nogle, der ligefrem glæder sig over en mulig genkomst?