Jeg bliver så rasende når jeg hører debatten om at begrænse gødningen af de danske marker. Landbruget modtager milliarder kroner i støtte fra EU, de må være de suverænt dyreste arbejdspladser i Danmark. De sviner vores miljø til, men vil ikke betale regningen for det! Der burde gøres meget mere, alt dansk landbrug burde være økologisk, og så skal der slet ikke produceres så mange svin om året. 30 millioner svin bliver der produceret på de danske svinefabrikker. Det er skandaløst.
Tiden er helt generelt løbet fra den måde, som landbrug drives på i dag. At der kommer sprøjteforbud er ikke noget, som man har fundet på natten over. Det har været læææææænge undervejs, og Landbrug og Fødevarer har valgt ikke at gøre noget som helst, men i stedet gå på barrikaderne, som om de faktisk har gode kort på hånden, og noget der minder om folkelig opbakning. De har umiddelbart bare lagt alle deres æg i den kurv, der hed at man fik en blå regering. Men det er en helt absurd måde, man er gået til det her på. At man så krydrer det med tilsvininger og trusler af forskere, og forsøger at betvivle forskningen, fordi den siger noget man ikke kan lide, og latterligt pseuedo argumenter om, at "så får ingen noget at spise" er voldsomt usympatisk og faktisk rimelig ynkeligt. Jeg har selv arbejdet i staten, og haft flere dialoger med diverse interesseorganisationer / lobbister. De plejer at være bedre til at læse skriften på væggen, og i stedet forsøge at præge den udvikling, de godt kan se kommer uanset. Det har Landbrug og Fødevarer så ikke valgt. Og det er er simpelthen for latterligt.
Helt generelt - massevis af virksomheder omstiller sig hvert eneste år, fordi man laver regler og reguleringer om. Og det vel og mærke brancher med markant mindre statsstøtte. Det skal landbruget naturligvis også. Og her taler jeg ikke om den enkelte landmand, for der er mange der gør en fin indsats, og langsomt men sikkert omstiller og innoverer. Jeg taler særligt om Landbrug og Fødevarer, og deres indstilling til deres egen branche. De gør absolut intet godt for deres medlemmer, for de har tydeligvis ikke forstået, hvilke kort de reelt har på hånden.
Det
eneste argument landbruget har er ift. den grønne trepart, som jo ellers var lavet til b.la. at finde løsninger på vandforurening. For generelt fungerer den helt håbløst langsomt. Og det har landbruget trods alt ikke hele ansvaret for. Der er flere eksempler på horribelt langsom policy- og lovudvikling, og sågar eksempler på kommuner, hvor man ikke kan tage udvalgte, følsomme områder ud af produktion fordi staten ikke har fundet pengene til, at kompensere ejerne, selvom det klart ligger i aftalen. Det er sgu simpelthen også for sløvt af lovgiverne. Og det forstår jeg godt, hvis den enkelte landmand synes er unfair, at man får hele ansvaret for.
Måske man skulle blive bedre til at fortælle de historier, hvor staten spænder ben for den udvikling, man selv kræver af landbruget, i stedet for at opfinde historier om, at vi alle sammen dør af slut, hvis ikke de må hælde nitrat direkte i fjordene.
Edit. Det blev sgu alt for langt et skriv. Men som en der i sin tid er opvokset i en landbrugskommune, er det sgu et emne der lægger mig meget på sinde :))