Angående overarbejdet, så er det vist mest udbredt blandt den ældre generation af lærere, der ser sit snit til at presse flere timer ind, da forberedelsestiden, som du nævner, ikke udnyttes optimalt.
De lønninger du referer til er, mig bekendt, ikke standardlønninger for erhvervskolelærere. Så skal der godt nok slæbes en masse overarbejde ind, skulle det være tilfældet. Det virker som lønninger på ledelsesniveau, du redegøre for.
Endelig er der på mange erhvervsskoler store problemer med stoffer, vold, trusler og stor accept af fravær på, nogle steder mere end 50%.
Stoffer, alkohol etc. hænger sammen med elevgruppen, og der mangler virkelig rollemodeller eleverne imellem.
En så høj fraværsprocent bør selvfølgelig resultere i udmeldelse øjeblikkeligt.
Beklager, men den sektor er - med nogle enkelte undtagelser - noget gedigent lort.
Problemerne er mere nuancered end som så. De dalende elevniveau er den primære årsag, for der er mange elever, der først skal til at lære det mest basale læsning og matematik i erhvervsskolen, så derfor betaler erhvervsskolen også den højeste pris for folkeskolens mangler i den henseende.
Skal eleverne rykkes ud i hobetal, men hvor fanden skal man så sende dem hen? Alternativet er produktionsskolen eller ingenting. Der er jo ikke ufaglærte jobs til de unge.
At fjerne SU´en tvivler jeg på virker som en motivation for netop den målgruppe, men er helt enig i at SU-rytteriet er et enormt problem. Det samme er den den evige hoppen fra uddannelse til uddannelse uden nogensinde at færdiggøre noget.
Et andet problem er undervisernes faglighed. Især den ældre generation af undervisere har en sparsomt pædagogisk indsigt, og ser erhvervsskolen som ækvivalent til en arbejdsplads, og behandler de unge i den henseende. Det skaber et enormt gab imellem faglærere og elever, for erhvervsskolen er stadig en undervisningsinstitution, hvor uddannelse og læring er det centrale.
I stedet ender det i frustration elever og undervisere imellem, hvilket så resultere i manglende læring, øget fravær og så kører møllen.
Et tredje problem er manglende praktikpladser kontra kravet om gennemførelsesprocent. Hvorvidt det er dresserede chimpanser, der består eksamen skal jeg ikke udtale mig om, men så er vi tilbage ved taxameterproblematikken.
De manglende praktikpladser betyder jo konstruktioner som forlængede skoleforløb, skolepraktik etc., som er velmenende førsøg på holde eleverne til ilden, men som igen skaber nogle uhensigtsmæssige og langstrakte skoleforløb, der ofte ender i endnu mere frustration.
I hele det store uddannelsespuslespil, så er erhvervsskolen efterhånden ved at udvikle sig til den brik, der ikke rigtig passer ind nogle steder. Man kan i hvert fald tale om en institution, der konstant søger at redefinere sig selv i forhold til sin målgruppe. Faren er, som du vel i bund og grund er inde på, at erhvervsskolen ender som en regulær social skraldespand.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.