@ UB
beklager samfundes-abc´en - men sir c forsøger jo at gøre danmark til en by i rusland qua hans korstog mod danske medier.
Du lægger vist mere i hans brok, end du strengt taget behøver. Kritikken af EB, som i øvrigt er min foretrukne overskrifts-indikator, er i mine øjne begrundet. De er en samling slatne svin uden antydningen af selvrespekt eller nedre grænse for elendig journalistik. De er click chasers. De er, i det store og hele, samfundens bærme. Med det sagt er deres netavis dog stadigvæk dels nogenlunde nem at skimme igennem og dels nogenlunde opdateret.
til dit spørgsmål: medierne ved af erfaring (evidens siden 2008), at løkke er yderst lemfældig med andres penge. det har de så løbende folk til at kunne dokumentere - uanset partifarve. jeg finder det helt okay at politikere ved, at de har et begrænset råderum til at rage til sig. den viden er i sig selv præventiv. men har så af uforklarlige årsager ikke virker på løkke.
Problemet er jo så bare, at ud over nogle fadbamser i sin tid, så har han netop ikke "raget til sig". Partiet har smidt nogle frynsegoder efter ham, hvilket bestemt ikke er unormalt, og han har været lidt sløset med dokumentationen, hvilket er gældende for rimeligt mange folk med "bedre ting" at bruge tiden på.
Personligt har jeg heller ikke en skid interesse for, om jeg nu har fået alting skrevet rigtigt ned, så jeg kan egentlig godt sympatisere med Løkke, selv om det selvfølgelig stadigvæk er ret åndssvagt, at han ikke har hyret en revisor til at holde styr på detaljerne, så han undgår fodfejl, som sensationshungrende journalister kan kaste sig over. Han fik jo netop en advarsel dengang i 2008.
Og lad mig lige gentage, bare så der ikke er tvivl. Løkke har ikke raget for 150.000 kroner tøj til sig. Partiet har investeret i en professionel garderobe, akkurat som fx TV2 og DR gør for deres medarbejdere, og Løkke har så vidt vides betalt for langt hovedparten af det tøj, han efterfølgende har holdt fast i som privat beklædning. Tilsvarende med den overdrevne fødseldagsgave. Det er jo for pokker ikke Løkke selv, der bestemmer, hvad Løkke skal have i fødsesdagsgave.
Så er der GGGI-lortet, men hele den organisation er jo alligevel pilrådden, så hvorfor er vi fokuserede på nogle skide flyture? Ja, det så grimt ud. Ikke "det var grimt", men det så grimt ud, og det er jo langt det vigtigste for politikere i dag. "Jamen pengene skulle være gået til miljøet!!", siger nogle nok. Personligt er jeg tvivlende. "Miljø" var måske etiketten på kagedåsen, men der er jo rent faktisk ikke nogen, som giver fem potter pis for miljøet. I bedste fald ville lidt småpenge blive brugt på symbolprojekter mens resten gik til vennetjenester og andre folks frås. At Løkke rejser komfortabelt er, i retrospekt, ikke noget, der egentlig hidser mig op.
Altså har jeg svært ved at se begrundelsen for, at den her sag faktisk er "vigtig". At den er mediehysteriet værd. EB har pisket en stemning frem, og har i den grad været villig mikrofonholder for nogle kupmagere i partiet, i stedet for overhovedet at forsøge at rapportere "virkeligheden", med alle de nuancer, der trods alt er.