Snak

@Mercenary

Det er næppe de med lav indkomst, som indkasserer bøder i erhvervslivet, så det er næppe her man skal se på relativt retfærdighed. Den slags kan i øvrigt fint reguleres, bare ved at ændre straframmer. Det handler jo i stort omfang om, at en given forseelse, i al almindelighed, takseres for lavt.

Det må være de bøder der rammer bredt, der må være humlen, når man snakker relativ lighed/fairness. Justerer man dem i forhold til indtægt, får man sikkert mere lighedsfølelse, som scorer på den ene fløj. Den præventive effekt tror jeg dog ikke nødvendigvis højnes, ved at man gør det mere overkommelig for de flere med lavere og middel indkomst, at begå en given forseelse, mens de færre med højere indkomst, skal betale mere. Det ligner lidt dårlig matematik, især når man tager den administrative omkostning med. Nogen, ikke mig selvfølgelig, ville endda driste sig til, at sige, at det ligner en fjollet, fordyrende og ineffektiv måde, at høste lidt goodwill på, for nogle partier, der har haft det lidt hårdt med kernevælgerne.

Næ, jeg gider ikke diskutere, hvis du ikke vil tage et standpunkt. Diskussion for diskussionen skyld er for græske bøsser som Sokrates.

Hold da helt ferie, Zack de la Rocha 2.0.

Jeg tror at jeg synes det er okay med lidt differentiering, så. Lidt.

Nå, jeg må hellere gå til frokost.

Men jeg logger på senere endnu mere ond i sulet ;-)

Der er vist mange af de rige svin der synes at det er alletiders at gå på jagt.
Hvis nu bøden for ikke at have jagttegn er så lille ( aner ikke om den er det i virkelighedens verden ) at man blæser højt og flot på det når man skal være sammen med kammersjukkerne hvad er der så galt i at differentiere bøden efter indkomst ?

Hvad er problemet med bare at hæve bødetaksten, hvis det er et hyppigt problem? Giver det mening, at sætte prisen ned for de med lavere indkomst, så de i bedre omfang kan dyrke krybskytteri som hobby, mens de med højere skal tænke lidt ekstra over om det er det værd? Umiddelbart tror jeg ikke det har den ønskede effekt, hvis denne er at minimere antallet som et hele.

Det ville sikkert være fint, hvis de %1 af indkomsten var videre sigende, frem for rådighedsbeløbet. Således stemmer jeg for, at eksempelvis par uden børn også skal straffes hårdere, da de typisk har et større rådighedsbeløb. Der skal jo være lighed, hele tiden.

Det her er én af mine ankepunkter. Det nemmeste vil umiddelbart være at tage en procentdel af bruttoindkomsten. Bruttoindkomsten siger bare ikke altid noget om, hvor velhavende folk egentligt er ift. rådighedsbeløb.

Der er vist mange af de rige svin der synes at det er alletiders at gå på jagt.
Hvis nu bøden for ikke at have jagttegn er så lille ( aner ikke om den er det i virkelighedens verden ) at man blæser højt og flot på det når man skal være sammen med kammersjukkerne hvad er der så galt i at differentiere bøden efter indkomst ?

Igen, målet må være en præventiv effekt. Hvis formålet er at straffe folk, der jager uden jagttegn, så sæt bøden op for det.

Jeg er dog spændt på at se Karina Lorentzens reaktion, når Inger Støjberg senere foreslår, at man også forskelsbehandler østeuropæere, som fisker uden fisketegn i forhold til danskere der gør det samme. Målet er vel det samme, altså, en præventiv effekt.

"Omvendt skal bøder vel gøre nas for at have en effekt"

- Jeg aner ikke om der findes en kalkule, der kan måle effekt og beløbsrimelighed for bøder og straf generelt, men det kunne da være interessant, om der gjorde. For det er jo klart, at kostede det en årsløn at gå over for rødt, så holdt folk nok hurtigt op med det. Men det er der selvfølgelig ikke rimelighed i. For at argumentet (straf skal kunne mærkes, før den har en virkning) holder, må det i øvrigt også skulle overføres til andre typer af straf. Fængselsstraf f.eks., længere straffe, reducerede muligheder for indsatte osv. Hvis man adskiller virkninger for straf, ville det ligne, at der primært er et statsligt, økonomisk incitament for forslaget. Det ville i givet fald være i god tråd med allokeringen af ressourcer i politiet, hvor store trafikrazziaer uden større effekter ud over økonomiske, går forud for borgeres faktisk retssikkerhed i forbindelse med eksempelvis indbrud (hvor f.eks. alt under en 100.000-kroners forbrydelse ikke efterforskes i Kbh.).

Helt generelt mener jeg, at man ikke bør differentiere i strafudmåling. Der bør være faktisk lighed for loven, ikke relativ eller procentuel lighed for loven.

@Bosse

Det er næppe de med lav indkomst, som indkasserer bøder i erhvervslivet, så det er næppe her man skal se på relativt retfærdighed. Den slags kan i øvrigt fint reguleres, bare ved at ændre straframmer. Det handler jo i stort omfang om at en given forseelse i al almindelighed takseres for lavt.

Det kan du have ret i. Eksemplet var mere for at illustrere ligegyldigheden af en plovmand for manden i Dollargrinet, a la Kemosabe.

Hvis man hæver bødestraffen så det kan mærkes for de rige svin kommer det jo til at gå meget hårdt ud over den assistent som har fået lusket sig med i klubben.

Hvorfor skal den lavtlønnede straffes for at regler ikke overholdes af navnlig velstående ?

Det kan du have ret i. Eksemplet var mere for at illustrere ligegyldigheden af en plovmand for manden i Dollargrinet, a la Kemosabe.

Det gik jeg også ud fra. Jeg ville egentlig også bare præcisere, inden jeg begav mig ud i smøren, som jeg nu med sårede følelser, ser at du ignorerede.

Well, så længe der kastes perler for svin, kan de vel ikke klage over, ikke at have til bøderne. *Snøft!*

Sheriffen, tjek denne:

http://www.ftf.dk/aktuel…esteringer/

Overskud på 134 mia i 2013. Det er jo et beløb der gerne skulle gå i 0.