Snak

@Bosse

Betalingsbalancen siger ikke alene noget om statens budgetter og overskud i disse. Indeholdt i denne, er også private transaktioner, så det er et nationalt og ikke bare offentlig nøgletal.

Ok, det betyder jo også, at det ikke har synderligt meget med overskuddet/underskuddet på de offentlige finanser at gøre, eftersom overskuddet måp formodes til tilskrives den stigende private opsparing.

Bosse

For kaffehenteren gør det ingen forskel om han skal betale 10% af 100000 eller 10000 kr.
Han vil være lige afskrækket fra at begå krybskytteri.
Dummere er han ikke

For de rige svin spiller det derimod en stor rolle om de skal slippe 10000 eller 10% af deres indkomst og deres incitament til at overholde reglerne vil være meget større.
På områder hvor der er tendens til at det er velstående der bare betaler sig fra ikke at overholde reglerne vil sådan et system virke mere afskrækkende.

@Sjæriff

Jeg lavede en, indrømmet, meget sen edit;


På de offentlige finanser har man kørt med underskud, dog ikke skræmmende, i nogle år. 2013 var ikke voldsomt, mens efterlønnen satte sit tydelige præg i 2012, hvor man havde det største underskud i 25-30 år.

Og ja, det er i stort omfang den private sparing som har betydning. Den indvirker naturligt nok også på efterspørgslen af udelandske varer. Den skaber også et dilemma, når EU stiller krav. Offentlige investeringer, som et middel, kræver kapital. Markedet er allerede rimelig dyrt og staten ligger i minus, så det er ikke så interessant for dem. Skattenedsættelser er heller ikke så spændende, underskuddet ind mente. Sparingen går mest på tillid, da folk er nervøse, blandt andet for velfærdsnedskæringer, så intet tilsiger at skattenedsættelser ikke, for en stor del, bare vil ende på opsparingskontoen alligevel.

Staten er ikke videre kreativ, så tandhjulene kommer nok til at køre, til EU brokker sig mere. Politik og økonomi går dårligt hånd i hånd.

Matias

Når jeg nævner at man ikke kan afskrække forbrydelser begået i affekt så var det fordi du skrev


Hvis det kan påvises, at rige (svin) er ligeglade med straffe i deres nuværende form, må man kunne overføre logikken til alle andre segmenter, der statistisk kan påvises at være overrepræsenterede i en given krimstatistik, da dette - skal argumentet holde - er et udtryk for trækken på skuldrene ved nuværende strafferamme.

En differentiering på indkomst skal kun ske når man kan se at helt klart mønster og er sikker på en afskrækkende effekt.

SF forestiller sig vist færdsel og jagt/fiskeri og den slags og ikke straffelovsovertrædelser. Så ville vi være på tynd is.

Forhammeren. Det giver ikke meget mening, eftersom jeg ikke specifikt hentyder til forbrydelser begået i affekt, men forbrydelser generelt. Min pointe er blot, at hvis man begynder at differentiere på strafudmåling ud fra hvilket segment man menes at tilhøre, er man begyndt på en meget farlig og tvivlsom leg, hvor udokumenteret motivgranskning og fordomme spiller en rolle. Det kan jeg ikke forestille mig, kan være i nogens interesse.

@Sjæriff

Videre kan nævnes et fænomen, som jeg for tiden arbejder lidt med, hvilket er de øgede kapitalkrav til bankerne. Disse opnås primært ved sparing. Bankerne fylder pænt i betalingsbalancen og deres øgede krav, læsses også videre over på forbrugeren, til hvem der også stilles øgede krav. Der er således en intuitiv kausal relation, mellem de krav som ECB har været med til at trumfe igennem, og tendensen på betalingsbalancen hos sundere økonomier. Det virker således lidt paradoksalt, at en anden del af EU, så pludselig stiller krav i den anden retning, uden at opfatte noget.

Politik og økonomi ved du.

Matias

Jeg tror vi er enige.

Man skal ikke begynde at differentiere på strafudmåling i straffesager hvor det er umuligt at finde et mønster.
Bla fordi fx vold ofte bliver begået i effekt.

Pointen er bare at det ikke er noget argument for ikke at gøre det på områder hvor man kan se et klart mønster og en differentering kunne tænkes at have en adfærdsregulerende effekt.

Jeg har stadig ikke helt forstået hvordan man mener indtægt nødvendigvis siger noget begavet om hvor mange penge en person reelt har til rådighed?

Hvis jeg tjener 15.000 mere om måneden end Bosse (not likely), men er skilt og bor i et hus med massiv gæld, og skal betale børnepenge til 3-4 unger, så har jeg nødvendig ikke et højere rådighedsbeløb og er et rigt svin, sammenlignet med Bosse hvis han boede i Danmark med en kone og et par unger.

Skal singler så betale halv pris i forhold til gifte og samboende, der jo har 2 indtægter i husstanden? Skal erhvervsdrivende der betaler sig selv lidt i løn, men samtidig har en guldrandet biks, slippe billigt?

Jeg kan ikke se det bliver særlig retfærdigt, hvilket vel er det SF slår på det skal være?

@Bosse

Ok, så giver det mening, og det stemmer også til det data, jeg fandt fra Danmarks Statistik.

Den skaber også et dilemma, når EU stiller krav.

Ja, det er klart, at idioterne fra EU selvfølgeligt skal blande sig, og jeg kan godt se problematikkerne, du beskriver.
Havde overskuddet på betalingsbalancen været et udtryk for bedre offentlig økonomi, så havde offentlige anlægsinvesteringer været mere fornuftige, end det er i dag.

Det er simpelthen til at kaste op over den drejning debatten om lighed har taget i dette land. Tidligere handlede lighed om at alle skulle have de samme muligheder, hvilket vi I stort omfang har i dag i kraft af at alle uanset social arv kan tage en videregående uddannelse. Desuden har vi fået en social mobilitet som ligger i top. Fundamentet for dette hedder på engelsk ´equal opportunity´.

Kort fortalt kan det koges ned til eksempelvis et 100 meter-løb - alle starter fra samme position. Den nuværende folkestemning lægger op til at vi åbenbart alle skal i mål samtidigt. Koste hvad det vil.