Snak

Hvis bare vi får samlet ungerne om morgenen, til et par sider af højskolesangbogen, så skal det hele nok gå. Alle vil blive 38% mere "danske", mindst, og det hele skal nok blive godt. Det er lige det der skal til i skolesystemet.

Jeg foreslår at man på alle skoletrin skal vise hele Matador serien og Huset på Christianshavn, så ungerne ikke glemmer hvor de kommer fra.

Kultur. Nu.

Er det noget du misforstår med vilje?

Nej, hvis man viser Matador, bliver de jo bare radikale, og så er vi lige vidt.

@ Jussi

Nej. Men det var en kommentar.

Alle kender DEN EVIGE JØDE, men han plager heldigvis nogle andre end os i øjeblikket. Til gengæld, plages vi af DEN EVIGE MUSLIM.

http://youtu.be/I2iou_XTXBw

@Matias


Noget, jeg aldrig fik spurgt dig om, da vi snakkede om emnet tidligere var hvad prognosen for opfyldelsen af dit ønske er? Hvor mange år skal vi vente?
For hvis man kigger på følgende data, så er der ikke rigtig noget at frygte, eller glæde sig til, de næste par generationer. Selv med muslimernes angiveligt store reproduktion.

http://www.theguardian.c…ection-2030

@Jussi

Hvis morgensang er kultur, ja så kan jeg godt se, at du mener Danmark er gennemsyret af kultur.

Hvad forstår du ved kulturbegrebet, amor?

Hvordan kommer manglende kultur, hvis det er det, du mener, til udtryk i Danmark?

Black Spider.

"... det jeg savner er nogen som helst vilje til at forholde dig, om ikke kritisk, så i det mindste rationelt til Islam, om ikke andet så bare for diskussionens skyld"

- Det vil jeg sådan set gerne, eller nærmere bestemt, abrahamitiske religioner i almindelighed. Det bliver ikke et oplæg fra min side, men er der emner der dukker op, vil jeg gerne deltage i snakken herom.

"Hvordan kommer det til at foregå? Hvordan bliver overgangsprocessen? Hvilke ofre er der? Og hvilke samfundskonsekvenser kunne man forestille sig?"

- Jeg ved ikke, hvordan det kommer til at foregå. Jeg har blot forholdt mig til, hvordan processen er foregået andre steder, men det kan man selvfølgelig ikke overføre til Europa. Europæerne opfatter jeg generelt som en samling bange folkefærd. Bange for at elske sig selv, og i den anledning turde udtrykke, hvorfor de (kulturerne) er bedre end så mange andre, hvorfor de skal bevares, og hvorfor andre kulturer på en masse punkter må kapitulere når de integreres ind i de europæiske modtagerlandes kulturer. Og bange for den fysiske konfrontation. Bange for gruppens styrke, for viljens styrke. Og derfor tror jeg ikke, at det hverken vil komme til større, fysiske konfrontationer eller større ideologiske konfrontationer. For det første må det helst ikke gøre ondt, for det andet skulle det nødig hedde sig, at man er fordomsfuld eller racistisk. Det bange er derfor en af årsagerne til, at jeg har skiftet position. For på den anden side står en række religionskulturer, der trods alle deres forhindringer, er mere attraktive at forblive tro til, end at skifte til de europæiske værdiidealer.

Ofre? Der vil blive masser af ofre. Ikke nødvendigvis i form af menneskeliv - forhåbentlig ikke (men vi kender jo alle menneskets natur og historie) - snarere i form af ting man ikke længere kan komme i nærheden af, friheder og rettigheder, der rulles tilbage osv. Så vil der, især i denne tid, være dem, der finder at det fri- og rettighedsomklamrede individ, er den lykkeligste af alle. Det mener jeg ikke, og derfor ser jeg det som et samlet gode, at menesket begrænses til at leve et mere simpelt liv.

"Er Islam faktisk en optimal ideologi? Maksimerer den menneskers evner? Maksimerer den samfundet? Og hvis svaret på de sidste par spørgsmål er enten "nej" eller "jamen, Islam er jo Guds vilje!", bliver det så ikke problematisk at løbe med halv vind?"

- Jeg aner det ikke, jeg er kun et menneske. Jeg ved i øvrigt heller ikke hvad der ligger i, at mennesket og samfundet maksimeres. Er det et spørgsmål om vækst? Er det et spørgsmål om, at udvikling står over det sunde? Er det et spørgsmål om befolkningsstørrelse? Hvad dækker det over?

"Og specielt på de her områder plejer du at være ekstremt optimistisk i dine antagelser, og hvis du endelig accepterer de lidt hårdere scenarier, så er det typisk kun med et træk på skulderen"

- Da jeg jo hverken er eller ønsker at være en folkelig leder, krigsherre eller andet af den slags følg-mig-personer, er det derfor heller ikke op til mig, at definere fremtiden, herunder hvilke scenarier, der kan udspille sig. Og derfor er det svært at have andet end et skuldertræk til overs for for hysteriske vi-bliver-alle-brændt-på-bålet-skrig og skrål, som i bund og grund tager udgangspunkt i, at der kommer en voldelig revolution fra den ene dag til den anden. Jeg må være ærlig og tilstå, at jeg ikke aner hvordan jeg skal respondere på den slags. Jeg tror som sagt på, at de europæiske folk lader sig omvende ganske frivilligt. Det er igen snakken om det bange - ikke så meget for andre, men for at stå på mål for egne værdier, egne kulturer. Dem der ikke lader sig omvende, finder nok andre territorier at bosætte sig.

Jeg har mødt utallige, der slet, slet ikke kan forestille sig, at en befolkningsudskiftning vil ske - til det er der blot at sige, at etnisk ikke-vestlige efter 2. verdenskrig udgjorde mindre end 0,5% af den samlede, vesteuropæiske befolkning, mens den nu udgør, vil jeg antage, 12-15% (måske flere, jeg ved det ikke). Det er jo svært at opgøre, da flere stater har ulovliggjort at måle på efterkommere. Og netop efterkommere er vigtige, ift. at kigge på værdiintegrationen - hvis man ikke har virkeligheden at forholde sig til, kan man gennem de efterhånden en del undersøgelser der er foretaget på området, erfare, at loyaliteten ikke i større (på visse områder faktisk mindre) omfang end hos indvandrergenerationerne, ligger hos modtagerlandenes kulturer, men derimod de medbragte. Og da det er således, at religionskulturer med det afsæt, bliver stærkere jo bedre de er repræsenteret (herunder mindre tolerante over for andre kulturer), synes jeg det er tydeligt, hvilken vej det går, med den politik der føres ift. EUs både ydre og indre grænser. Som sagt har jeg selv været meget bekymret for den udvikling - for det er de højreorienterede, borgerlige der får ret i deres forudsigelser, mens de naive kulturradikale og venstreorienterede, ikke får det - indtil jeg fandt ud af, at denne udvikling ville fremme de værdier, jeg selv har, og netop på bekostning af det kulturradikale og det venstreorienterede. Og det ser jeg af gode grunde som en gigantisk gevinst, noget jeg glædes meget over.

"Er der virkelig ingen som helst forskel mellem klassisk dansk konservatisme og islamisk konservatisme?"

- Jo da. Men det er i mine øjne et langt bedre alternativ, end hvor vi ellers ville være på vej hen. Og frem for alt deles grundværdierne i konservative samfund.

"Det der med at smide århundreders kulturarv ud for at prøve noget helt nyt er jo i øvrigt nok ikke helt det, jeg ville forvente, at en stærkt konservativ person havde et ønske om"

- Det er et meget dårligt argument al den stund, at det er den process, der blev påbegyndt for flere generationer siden. Af os selv. Det traditionelle, det nationale er jo noget øv, som kun den navlebeskuende, racistiske og slimede sekt af kældermennesker bekender sig til. Det har ingen værdi for andre. Åbenbart. Og da må jeg erkende, at importeret konservatisme og religionskultur er langt mere interessant. For mig om ikke andre. Jeg har sagt det tidligere; man kan ikke som sådan fjerne konservatisme. Så er det blot hvilken konservativ identitet, man ønsker skal være repræsenteret i et samfund. Og man har altså valgt at slå den klassiske, evolutionære europæiske konservatisme ihjel, og erstatte den med en mere statisk, autoritær konservatisme. Det er det rene selvmord :) For det vil selvfølgelig fjerne de interesser, som den klassiske konservatisme holdt hånden under, selvom den blev bekæmpet af samme. Personligt tror jeg som sagt på, at en religionskultur som den der vinder indpas, er det bedste der kan ske for Europa. Så jeg glæder mig. Jeg ved at de fleste andre ikke har det sådan, og til det er der blot at sige, at det er den demokratiske udvikling, I selv har været med til at stimulere, der kommer til udtryk :) Derfor ser jeg det som lidt malplaceret at skyde på en som mig, der blot sætter ord på udviklingen, frem for hvad der egentlig har skabt plads til den - men sådan er der så meget, og jeg tager som sagt gerne snakken om hvilke fordele og hvilke perspektiver, der er i forhold til den.

Sheriffen.

"Konservatisme er det værste, der nogensinde kan ske og vil bremse al form for udvikling, innovation m.v.
Vi har aldrig oplevet så meget velstand og sundhed, som vi gør i da"

- Det er noget eklatant sludder. De evolutionære, konservative samfund er netop en af grundpillerne i den teknologiske og medicinske udvikling, der har skabt den velstand og sundhed, vi har i dag.

"Nå du nu vil tilbage til en konservativ stat, hvad betyder det i forhold til lovovertrædelser?
Skal vi bibeholde det eksisterende retssystem, skal loven varetages af særligt udvalgte religiøse personer, og hvordan skal forskellige lovovertrædelser straffes?
Skal der indføres regler mod ægteskabsbrud etc. Hvor langt skal vi gå, før vi har idealstaten?"

- Retssystemet skal naturligvs afspejle det samfund og de værdier, samfundet repræsenterer, som folket ønsker. Og hvis et flertal ønsker et ændret retssystem, så skal der selvfølgelig indrettes derefter. På den led adskiller et samfund omfavnet af en religionskultur sig ikke fra et liberalt demokrati. I hvert fald ikke i processen for at skabe nyt. Herefter vil det ganske givet forholde sig anderledes.

"Er der overhovedet mulighed for personer, der ikke følger religionen og konservatismen i din stat, eller skal vi finde os et andet sted at bosætte sig?"

- Det har jeg svaret på. Jeg tror Inger Støjberg-logikken er meget udtalt blandt de eurpæiske folk, og derfor vil folk der ikke ønsker den slags samfund, formentlig søge andre græsgange.

"Hvor meget skal vi tage til os af allerede eksisterende religiøse samfund, skal vi tage alt til os ukritisk, eller plukker vi frugterne af flere forskellige religioner?"

- Grunden til at jeg ikke forholder mig konkret til det, er fordi jeg ikke er profet. Jeg aner det simpelthen ikke, og den umiddelbart samme vej kan forgrene sig i mange forskellige udtryk. Tariq Ramadan taler for en særlig Euro-islam. Måske er han den, der er tættest på, hvis det bliver islam, som med tiden står stærkest.

"Betyder religion islam, eller betyder det, at folk blot skal være mere troende, uagtet hvilken entitet, man måtte tilbede?"

- Det synes jeg er et godt spørgsmål. Det er klart, at bogens folk i almindelighed står stærkere end ikke-troende. Den sidste gruppe vil der nok ikke være den store plads til, forestiller jeg mig.

"Må vi stadig have aviser, der latterliggør religion, må vi spise ikke halalslagtet kød, må vi kræve, at mænd fuldstændig bestemmer over kvinden, må vi spille hasardspil, må vi drikke alkohol, må vi ryge, må vi være her, må vi få børn udenfor ægteskabet, må vi høre popmusik, må vi skrive på bold.dk, at vi er uenige med dig, staten og dens ageren?"

- Jeg aner det ikke. Og hvis det er det, der menes med, at jeg ikke vil forholde mig til det, så fair nok. Men jeg mener altså ikke det er rimeligt at afkræve mig svar på, hvordan fremtidige generationer ned i detaljen vælger at indrette samfundet på. Jeg har tidligere skrevet, at man kan kigge til Tyrkiet, hvis man vil se hvilken vej udviklingen kan gå i. Det er ét alternativ, ét bud. Det kan sikkert også gå andre veje. Det jeg føler mig overbevist om, er, at konservatisme i form af religionskultur, vil overtage i (vest-)Europa indenfor relativt få generationer, som en konsekvens af tidligere og nuværende (og sikkert også fremtidige) politikker. Ligeledes føler jeg mig overbevist om, at det er til vores bedste. Og derfor glædes jeg over det.

Det mener jeg ikke, og derfor ser jeg det som et samlet gode, at menesket begrænses til at leve et mere simpelt liv.

Hvordan skal det rent praktisk lade sig gøre? Bortkastelse af erhvervet viden og af erfaringer, samt muligheder for at træffe egne valg, skal simpelthen vige for en mere ufri tilværelse?

Og derfor glædes jeg over det.

Det mantra gentager du, ret ofte endda. Det virker som om, du forsøger at overbevise dig selv.

Den omvæltning, du snakker om, hvem skal den komme fra? Er det de herboende muslimer, som trods alt for flertallets vedkommende, er integrerede i samfundet og lever på dets vilkår, og som nok oplever en klar forbedring i forhold til, hvad de og deres forfædre kom fra?

Eller vil organisationer som Hizb ut Tahrir vokse sig stærkere og få mere indflydelse, og gennem hvilke organer?

Tendensen i Europa er i øjeblikket at de nationale kræfter får større og større tilslutning, og selv i Sverige, som ellers må et forbillede, har et nationalistisk parti haft et stort valg.

Jeg har umådeligt svært ved at få øje på det attraktive i en stat, hvor menneskets skulle leve en mere ufri tilværelse, og den øgede tilstrømning af muslimske grupper har jeg svært ved at se som en indikator for en omvæltning.
Det er vel snarere et udtryk for, at de vil væk fra deres oprindelige islamkontrollerede stater.

I øjeblikket kommer der syriske flygtninge her til Danmark, og disse er netop flygtet fra en gruppe, der ønsker et kalifat med dertil indskrænket frihed.

Hvordan stiller du dig i øvrigt i forhold til IS?

Nu er det vist snart et par år siden, Matias så lyset og overgav sig til den eneste konservatisme, der lader sig føre ud i livet, og det kommer til at ske(!), og I bliver bare ved med at synes, at det er SYGT kontroversielt, selvom han grundlæggende har skrevet det præcist samme, hver gang han er blevet stillet de præcist samme spørgsmål.

"De selvhadende, åndløse, svage, dekadente europæere kommer til at bukke under for bølgerne af dedikerede, overbeviste muslimer, de selv lukker ind, og det bliver SÅ fedt, for mennesker i almindelighed vil blive lykkeligere."

"Jamen, hvad med retsstaten? Og kvinders rettigheder? Og hvad med bøsserne? Og hvad med europæisk åndstradition?"

"Det ved kun Gud!"

"Gud findes slet ikke!"

Osv.

Retorisk er I alle dygtige til at formulere det eksakt samme indhold på et utal af forskellige måder, men det er mig alligevel en gåde, at I gider at blive ved. Det må sgu da tage lang tid at lave alle de lange indlæg.

Og hvorfor er det lige, at ingen lader til at have skåret sig en skive af det, Pibe skrev allerede umiddelbart efter omvendelsen? Det var noget i retning af: har ingen overvejet, at Matias, der hidtil har været konsekvent modstander af alt, hvad der har med islam at gøre og nu pludselig er tilhænger af en demokratisk islamisk revolution, kunne tænkes at have indtaget dette standpunkt for at drille og måske endda, ved hjælp af sine dystre forudsigelser, få flere til i højere grad at tilslutte sig sin oprindelige position?

Jeg fatter jer ikke. Ingen af jer.

Hvem siger, at folk ikke har overvejet "drillescenariet"?

Det er da ret åbenlyst en mulighed. Det er bare ret ubrugeligt at postulere motiver frem for at forhold sig til det skrevne.