Masser af synspunkter fortjener ikke respekt. Masser af mennesker fortjener det ikke. Men systemet er, at befolkningen vælger den lovgivende forsamling, og dermed bliver det selvfølgelig lidt slattent, hvis en majoritet i forsamlingen opgiver alt hvad de står for og pludselig kun vil arbejde for at holde en minoritet i forsamlingen helt uden for indflydelse. Så virker det bare en anelse som om, det pludselig er forsamlingen der vælger forsamlingen, hvilket jo ikke ligefrem matcher min forståelse af, hvad "demokrati" betyder.
Faktisk begynder vi jo at nærme os noget, der mindre ret meget om USA-situationen, hvor det pludselig er et fuldt ud acceptabelt mål at være passiv mens landet drukner i lort fordi man så kan pege fingre af oppositionen, der ikke kunne løse problemet. I Sverige er "bare vi skider på SD" blevet vigtigere end "har vi et problem og hvordan løser vi det?", hvilket jo ikke er så langt fra GOPs "så længe vi skider på Obama er ethvert offer okay".
Og det kan gøre mig ret trist til mode at se den slags. At politikere glemmer alt om deres egentlige arbejde, at finde løsninger på deres lands fremtidige problemer, for i stedet at fokusere på PR, retorik, valgflæsk, billige point, fremtidig parlamentarisk indflydelse, og andre ting som ikke gavner deres land det mindste. Og at folk nærmest jubler over, at politikerne vælger at være levebrødsrøvhuller frem for at gøre deres arbejde.