Snak

@Matias. Det tror jeg, du kan have ret i. Derfor er der også elementer af den "østjyske metode" over for radikaliserede unge(ikke bio-ballademagere, selvfølgelig, men for princippets skyld) der virker interessant. Her benytter man sig blandet andet af religiøse mentorer til at få de unge på bedre tanker og netop ikke klassisk social- og reformpædagogisk tilgang. Der har været konkrete eksempler på, at det virker.

Har du links til det borger?

Ja, jeg læste en artikel i Berlingske for et par måneder siden. Jeg ser lige, om jeg kan finde den frem.

Jeg skulle behandles gennem klassisk, socialpædagogisk tilgang - det skal unge, opvokset i en religionskultur ikke.

Så de steder i verden, hvor man har en religioskultur, der er der vilkelig fredfyldt og unge mennesker vokser op med en respekt for andre mennesker? Der er ikke vanvittige mængder af fanatisme, terror og vold?

"Eller er der ikke nogle problemer med indvandrerdrenge eller kan man ikke påtale dem uden at "hov vi skal lige huske at andre også kan lave problemer"? "

Er der ikke problemer i din verden der er for generelle og små til at man kan udnytte dem og proppe prædikatet indvandreproblem på?
Jeg kan forstå på dig at du mener at larm i biografen er et indvandreproblem, og i så fald er det jo fint nok. men hvad hvis det ikke var et indvandrerproblem, men blot et drengeproblem, kunne du i såfald heller ikke se det mystiske i måden hun har udformet sit "skrig" på?

Ja, jeg læste en artikel i Berlingske for et par måneder siden. Jeg ser lige, om jeg kan finde den frem.

Jeg mindes også at have læst en artikel om det.
http://www.b.dk/national…dikaliseret

Hvis og hvis Bishop. Sverige siger jeg bare.

http://www.b.dk/national…dikaliseret

Radikalisering og dårlig opførsel i det offentlige rum er naturligvis ikke det samme, men i forhold til tilgangen af problemerne, kan der med udgangspunkt i den samme kulturelle(religiøse) baggrund hos de unge, godt være elementer, der er værd at lade sig inspirere af.

Nu var det jo dig selv der søgte en forklaring på hvorfor at folk finder kommentaren for kontroversiel. Og i så fald kan det jo være ganske fordelagtig at prøve at anskue den fra flere vinkler. Og hvis nu du kunne svare ja eller nej til mit sidste spørgsmål, så tror jeg vi kunne komme en del nærmere et svar på dit oprindelige spørgsmål.

"Jeg skulle behandles gennem klassisk, socialpædagogisk tilgang - det skal unge, opvokset i en religionskultur ikke."

Nu har jeg selv arbejdet med indvandrere, så jeg vil faktisk gerne høre hvordan du så mener man skal gøre det? I øvrigt er det vel et noget ensidigt postulat. Måske man skulle erkende er der også hersker en vis diversitet mellem muslimske indvandrere, og ikke alle har brug for samme metoder til at blive integreret/"komme på rette spor". Her snakker jeg i øvrigt ikke om radikalisering som jeg er enige i, ikke har specielt meget med socioøkonomiske forhold at gøre.