Snak

Jeg er simpelthen nød til at dele denne historie.

Nedenstående regel for voksenlærlinge er trådt i kraft fra 1/1 2015.

For ufaglærte ledige og ledige med en forældet uddannelse kan arbejdsgiver få tilskud til ordningen efter 2 måneders ledighed, mens tilskuddet betinges af mindst 12 måneders forudgående ledighed for ledige med en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Hvad er pointen i denne regel?

Nu har jeg en veninde som arbejder på 3 år som ekspedient i en butik, for et par måneder siden kom hendes chef og spurgte om hun ikke ville i mesterlære med start fra 1/5 2015 da han var meget glad for hende, det ville min veninde gerne, men det skulle være som voksenlærling da hun er over 25 og ikke kan få hverdagen til at hænge sammen med almindelig elevløn. Dette gik hendes chef med til. Nu er han dog nød til at fyre hende med virkning fra 1/3 2015 for så at ansætte hende som lærling 1/5 fordi ellers kan han ikke få tilskud til det?

Nu kan staten så betale hendes dagpenge i to måneder fremfor at hun arbejdede, tjente penge og betalte skat i samme periode.


Det ville være synd at sige at jeg er overrasket over at sådan noget sker i Danmark.

"...og tallene går faktisk den rigtige vej"

- Jeg ved ikke hvilke tal du refererer til, men jeg går ud fra, du har ret, at tallene er udtryk for brugbare målinger, og at det derfor er meget glædeligt.

"Særligt pigerne har stor fremgang, men man kan også se at drengene har rykket sig uddannelsesmæssigt"

- Det er rigtigt, men de er stadig langt bagud ift. både etnisk danske kvinder og mænd. Ligeledes skal man selvfølgelig have for øje, at religion og kultur rent faktisk betyder noget, hvilket bl.a. giver sig til udtryk ved et uddannelses-/erhvervsfrekvens-forhold, der lader meget tilbage at ønske.

"Pas på med ikke at vurdere alle sociale tiltag som noget hen af at være mislykket"

- Det synes jeg nu heller ikke, jeg har gjort.

"Jeg tror dog du skal passe på med ikke at tilægge det større værdi end det egentlig har, dvs. den særegne religionskultur som du påstår mange af dem dyrker"

- De tal der regnes med, bl.a. ift. tilslutningen til religiøst funderet lovgivning, religioners status osv., fortæller lidt om det. Det er sådan set ikke en påstand, jeg er kommet på.

"Så forskellige er vi heller ikke, og jeg mener du undervurderer den enkelte unge, og måske bør du også anerkende dem som et politisk subjekt som kan kan træde ud af sin religionskultur, som et hvert andet menneske kan"

- Det er såre simpelt ikke korrekt. Det kan man ikke "bare" gøre. Der er de som kan, men det gælder langt fra alle. Jeg tror end ikke vi er tæt ved at kunne tale om en tredjedel af den samlede gruppe (det er til gengæld min vurdering). Min holdning er så i øvrigt (og endnu en gang), at dette ikke er et problem, for jeg vil (også) gerne have mere religion ind i samfundsindretningen. Derimod ønsker jeg, som skrevet, at en mere religiøs/religionskulturel profil bruges som vej ind i det samfund, som inkluderer alle, og ud af de lukkede rum.

"Det er rigtigt, men de er stadig langt bagud ift. både etnisk danske kvinder og mænd. Ligeledes skal man selvfølgelig have for øje, at religion og kultur rent faktisk betyder noget, hvilket bl.a. giver sig til udtryk ved et uddannelses-/erhvervsfrekvens-forhold, der lader meget tilbage at ønske."

Du skal altså også have med indover at sådan nogle ting helt naturligt tager lang tid. Det lyder som et kedeligt argument, men integration tager tid. I 1840erne i USA, havde man også voldsomme problemer med at integrere folk fra blandt andet Irland og Italien (katolikker og jøder). Dem er der jo ingen som snakker om længere være problematiske. Jeg ved godt du vil sige, at det er her anderledes på grund af den kulturelle og religiøse forskel, og det er da også rigtigt, men jeg vil stadig sige, hvor kedeligt det end lyder at sige, at tingene tager lang tid.

"Det synes jeg nu heller ikke, jeg har gjort."

Min pointe er bare, at der findes ret mange forskellige tiltag, nok flere end du måske tror/ved, jævnført dem jeg nævnte i seneste indlæg. Jeg kan også nævne erhvervsguiderne i Kbh som hjælper unge med en mentor gennem et længere forløb, helt gratis med råd og vejledning til job og uddannelse. Kender selv flere solstråle historier.

"De tal der regnes med, bl.a. ift. tilslutningen til religiøst funderet lovgivning, religioners status osv., fortæller lidt om det. Det er sådan set ikke en påstand, jeg er kommet på."

Ja, det kommer jo an på hvor meget man mener mange er. Men har du nogle tal? Kender f.eks. godt den fra cepos nogle år tilbage, hvor jeg mener det var omkring 10-11 procent som gik ind for tilslutning til sharia lovgivning. Jeg synes da ikke det er nogen lillebitte minoritet, men det viser da ikke ligefrem et stort potentiale for sharia støtte herhjemme. Men lær mig gerne, jeg er oprigtig nysgerrig.


"- Det er såre simpelt ikke korrekt. Det kan man ikke "bare" gøre. Der er de som kan, men det gælder langt fra alle. Jeg tror end ikke vi er tæt ved at kunne tale om en tredjedel af den samlede gruppe (det er til gengæld min vurdering)."

Ja, det er din vurdering. Det er en universel menneskelig egenskab at kunne træde ud af sin kultur, det betyder ikke alle gør det, da der er nogle omstændigheder der gør det mere muligt for nogen end hos andre, men selv under samme konservagive forhold, gør nogle det jo stadig. Det klart ghettoerne ikke gør det nemmere, ej heller de muslimske friskoler, men et vestligt liberalt demokrati gør det selvsagt mere muligt at vælge andre retninger, fordi der er mange flere valg. Det store problem er, at vi skal være bedre til at guide folk og forstå deres oprigtige præferencer(ikke kun indvandrere) for at vi kan hjælpe dem med at vælge de "rigtige" valg. Desuden ser du også et miks af etniciteter i f.eks. mange debatter på de sociale medier, her er en port til refleksion, (selv)kritik, debat, inspiration osv. som alle kan være med til at udfordre ens religionskultur. Og nej, det er ikke kun lukket fora som muslimer debatterer i. Desuden kommer der flere og flere muslimske personligheder i det offentlige rum. Yayha Hassan, Khader, tarek Hussein, Khaterah Parwani og seneste i programmet muslimske stemmer i lørdags, var der flere semi-kendte muslimske mediepersonligheder. De er sjovt nok på hver vis rimelig forskellige (jævnfør min pointe tidligere), men de er alle en del af den offentlige debat, hvor de med stor styrke bruger demokratiske midler til at komme frem.


"Min holdning er så i øvrigt (og endnu en gang), at dette ikke er et problem, for jeg vil (også) gerne have mere religion ind i samfundsindretningen. Derimod ønsker jeg, som skrevet, at en mere religiøs/religionskulturel profil bruges som vej ind i det samfund, som inkluderer alle, og ud af de lukkede rum."

NO SHIT!!...det hele skal jo også passe ind i dit store fremtidsscenarie (blinke blinke).

"Jeg ved godt du vil sige, at det er her anderledes på grund af den kulturelle og religiøse forskel, og det er da også rigtigt, men jeg vil stadig sige, hvor kedeligt det end lyder at sige, at tingene tager lang tid"

- Begge dele er rigtige; forudsætningerne er anderledes, og/men under alle omstændigheder, tager det tid.

"Kender f.eks. godt den fra cepos nogle år tilbage, hvor jeg mener det var omkring 10-11 procent som gik ind for tilslutning til sharia lovgivning"

- Ja, det er ca. det tal, der regnes med i Danmark, af dem som er fast overbeviste om indskrivningen af sharia i dansk lovgivning. Knap hver fjerde menes enten at gå ind for eller overvejer - formentlig delvis implementering (som jeg også mener, er gangbart) - af sharia i dansk lovgivning. I andre vestlige lande har undersøgelser vist, at tallene (dér) er lidt til noget højere. Samtidig er det godt hver andens holdning, at religionen skal have særstatus - bl.a. ikke må udsættes for kritik. Så jeg mener ikke man kan tale om en minoritet af troende menneskers ønske om, at religionens rolle får en større betydning i samfundet. Det er meget tæt på at være 50/50, afhængig af hvad man måler på.

Man kunne i øvrigt stille langt mere "farlige" spørgsmål, men det har man af uvisse årsager undladt, hvilket jeg synes er ærgerligt, da det hurtigere kunne have ført til en accept af, at måtte motivere/stimulere gennem en mere religionskulturel profil. Ligeledes kunne man have vægtet holdningerne - hvor meget kraft har f.eks. religiøses ord for bestemte miljøer, kontra mere moderates? Eller hvor meget vægt har religiøses ord kontra moderates, når antallet af mennesker der enten er opvokset i eller har tilsluttet sig religionskultur, vokser?

"... men selv under samme konservagive forhold, gør nogle det jo stadig"

- Ja, nogen. Det var også det, jeg skrev.

"De er sjovt nok på hver vis rimelig forskellige (jævnfør min pointe tidligere), men de er alle en del af den offentlige debat, hvor de med stor styrke bruger demokratiske midler til at komme frem"

- Jeg har ikke modsagt din påstand om, at folk er forskellige. Tværtimod har jeg erklæret mig helt enig. Selve religionskulturerne inden for islam, er også vidt forskellige. Men din pointe er mig lidt diffus, da den ikke siger noget om, hvad udfaldet af det "at komme frem", skulle være. Er det på egoistisk/personligt plan? Er det at fremme en sag, et folk eller noget tredje? Egypterne brugte også demokratiske midler for "at komme frem", men ikke frem til at understøtte demokrati i vestlig forstand.

"...det hele skal jo også passe ind i dit store fremtidsscenarie"

- Det er nu ikke hverken større eller mindre end dit, vil jeg tro. Jeg føler mig blot overbevist om, at et (heldigvis kraftigt) procentuelt, stigende antal mennesker, der bekender sig til religionskulturer, vil få succes med at ændre samfundsindretningen. Kulturer vil altid være i kamp med hinanden - ikke nødvendigvis voldelig kamp (heldigvis), primært på værdier. Nogen tror så på, at integrationen i et eller andet omfang a la den, der har været gennem de sidste 40-50 år i Europa, pludselig vil få indvandrere og efterkommere til at fravælge religionskulturelle værdier. Jeg tror ikke på det. Og der er da heller ikke ret meget, der tyder på det. Og det er jo, for mig, det glædelige. Det jeg opfatter som indikationen på, at religionskultur i længden er det stærkeste alternativ (hvilket selvfølgelig kun kan realiseres, såfremt andelen af troende mennesker i befolkningen, er stadigt stigende).

"- Ja, det er ca. det tal, der regnes med i Danmark, af dem som er fast overbeviste om indskrivningen af sharia i dansk lovgivning. Knap hver fjerde menes enten at gå ind for eller overvejer - formentlig delvis implementering (som jeg også mener, er gangbart) - af sharia i dansk lovgivning. I andre vestlige lande har undersøgelser vist, at tallene (dér) er lidt til noget højere. Samtidig er det godt hver andens holdning, at religionen skal have særstatus - bl.a. ikke må udsættes for kritik. Så jeg mener ikke man kan tale om en minoritet af troende menneskers ønske om, at religionens rolle får en større betydning i samfundet. Det er meget tæt på at være 50/50, afhængig af hvad man måler på."

Nu er der mig bekendt ikke vildt mange statistikker på det som Cepos har spurgt om herhjemme. Om det virkelig er et retvisende billede af situationen er vel lidt svært at sige. Men lige så med alle andre statistikker, er der selvfølgelig flere ting man skal tage med forbehold. Når en 1/4 har overvejet delvis implementering af sharia i dansk lovgivning, så er der alt mulig grund til at være kritisk. Jeg har også engang overvejet at stemme på DF eller de radikale. I dag kan jeg overhovedet ikke forestille mig at stemme på nogen af dem, så overvejelser skal man måske ikke lægge alt for meget i. Men 10 procent vil gerne have sharia, mens 1/4 måske går ind for, eller har overvejet at der skal være sharia i lovgivningen, mens så 50 procent mener begrænsning af ytringsfriheden. Disse tal giver jo selv et broget billede, og viser vel netop den diversitet jeg snakker om, når vi ovenikøbet slet ikke har snakket om de resterende som ikke går ind for disse ting. Angående de andre lande, og dit påstået fremtidsscenarie er der her nogle tal som er værd at hæfte sig ved, fra sociolog Phil Zuckerman;

"A century ago in Canada, only 2% of the population claimed to have no religion, whereas today nearly 30% of Canadians claim as much, and approximately one in five does not believe in God. A century ago in Australia, less than 1% of the population claimed no religious identity, but today approximately 20% of Australians claim as much. A century ago in Holland, about 10% of the population claimed to be religiously unaffiliated; today more than 40% does. In contemporary Great Britain, nearly half the people claim no religious identity at all; the same is true in Sweden.

Furthermore, 61% of Czechs, 49% of Estonians, 45% of Slovenians, 34% of Bulgarians, and 31% of Norwegians do not believe in God. And 33% of the French, 27% of Belgians, and 25% of Germans do not believe in God or any other sort of universal spiritual life force."

At udviklingen kun går den vej du snakker om, er vel i hvert fald et tvivlsomt udsagn. Jeg ved selvfølgelig ikke om du kun mener den muslimske befolkning og deres religiøsitet, men det gør det vel ikke nemmere for dem, så frem det er tilfældet, hvis andre bliver langt mere sekulære som er Zuckermans tese dvs. selvfølgelig kan de godt blive mere religøse, men det taler i så fald mere for et privat foretagende, som jo er det det sekulære samfund netop gerne vil have. På den måde bliver der mindre plads til særstatus i forhold til forskellige religioner og kultur, hvilket jeg kun ser som fuldt ud rimeligt.

Selv i den arabiske verden går det frem af:

"Secularism is growing in virtually all nations for which we have data; even the Muslim world, which contains the most-religious societies on earth, has a growing share of secular people (many of whom, unfortunately, must keep their secularity well hidden because of the danger of prison or death for being open about their lack of faith)."

Du kan også lige få fra USA af:

"The proportion of Americans walking away from religion has continued to grow, from 8% in 1990 to somewhere between 20% and 30% today. Secularity is markedly stronger among young Americans: 32% of those under 30 are religiously unaffiliated. And somewhere between one-third and one-half of all those who respond “none” when asked what their religion is are atheist or agnostic in orientation—so the rise of irreligion means a simultaneous rise of atheism and agnosticism."

"Men din pointe er mig lidt diffus, da den ikke siger noget om, hvad udfaldet af det "at komme frem", skulle være. Er det på egoistisk/personligt plan? Er det at fremme en sag, et folk eller noget tredje? Egypterne brugte også demokratiske midler for "at komme frem", men ikke frem til at understøtte demokrati i vestlig forstand."

Pointen er at de nævnte navne alle er personer som er kommet frem via demokratiske idealer, hvor de ved brug af ytringsfrihed, debat, "vestlig" uddannelse har arbejdet sig op i gennem, og nu har en profil i det danske samfund. Alle i større eller mindre grad er flittige debatører, som konstant bruger demokratiske midler til at udvikle sig personligt, men også fungere som et forbillede for mange andre muslimer. De får en masse anerkendelse for det de har noget. Mig bekendt er der ingen af de nævnte som går ind for sharia lovgivning, og ingen af dem har en politisk-religiøs profil som dikterer at de ikke vægter demokratiet højt. Det betyder ikke at religion ikke kan betyde noget for dem, det gør det uden tvivl for Tarek Hussein f.eks., men han taler jo slet ikke noget om at ville afskaffe fundamentale demokratiske principper.

"- Det er nu ikke hverken større eller mindre end dit, vil jeg tro. Jeg føler mig blot overbevist om, at et (heldigvis kraftigt) procentuelt, stigende antal mennesker, der bekender sig til religionskulturer, vil få succes med at ændre samfundsindretningen."

Jeg ved nu ikke hvor skråsikker jeg er i forhold til hvad jeg tror der vil ske. Jeg vil nok sige det er nemmere at sige hvordan det ikke bliver, i forhold til hvordan det bliver. Hvilke teoretikere læner du dig op af som viser det klare billede af, at vi er på vej derhen hvor du mener vi er på vej hen?

"Kulturer vil altid være i kamp med hinanden - ikke nødvendigvis voldelig kamp (heldigvis), primært på værdier. Nogen tror så på, at integrationen i et eller andet omfang a la den, der har været gennem de sidste 40-50 år i Europa, pludselig vil få indvandrere og efterkommere til at fravælge religionskulturelle værdier. Jeg tror ikke på det."

Du har fået kultur på hjernen, matias. Mennesket er altså ikke determineret fuldstændigt af deres kultur, hvilket du jo også selv siger, når du mener at måske op imod en 1/3 i følge dig selv, vælger andre veje og træder ud af den. Du glemmer de universelle ting i mennesket, som refleksion og evnen til bevidst at træde ud af den selvsamme kultur, særligt hvis man vokser op i et samfund, hvor man rent faktisk hylder individuelle valg.

Du skal altså også have med indover at sådan nogle ting helt naturligt tager lang tid. Det lyder som et kedeligt argument, men integration tager tid. I 1840erne i USA, havde man også voldsomme problemer med at integrere folk fra blandt andet Irland og Italien (katolikker og jøder). Dem er der jo ingen som snakker om længere være problematiske. Jeg ved godt du vil sige, at det er her anderledes på grund af den kulturelle og religiøse forskel, og det er da også rigtigt, men jeg vil stadig sige, hvor kedeligt det end lyder at sige, at tingene tager lang tid.

Hvorfor nævner du ikke de polske roehakkere og hollænderne på amager, nu du er i gang.

"Nu er der mig bekendt ikke vildt mange statistikker på det som Cepos har spurgt om herhjemme"

- Det er jo desværre et betændt område at undersøge. Og især, hvis man skulle grave lidt dybere. Jeg tror det hænger sammen med, at man frygter et resultat, som vil udstille situationen så kritisk, at den undersøgende part eller dem der må forholde sig til det, vil fremstilles stigmatiserende/fremmedfrygtende/racistiske/andet tåbeligt. Det sagt findes der en del undersøgelser, hvoraf de fleste "overrasker" med tal a la dem fra nævnte udgivelse. Flere tyske undersøgelser tegner f.eks. samme eller mere udtalt billede af forskellene.

"Når en 1/4 har overvejet delvis implementering af sharia i dansk lovgivning, så er der alt mulig grund til at være kritisk"

- Det mener jeg ikke, men det er jeg selvfølgelig klar over, kommer an på øjnene der ser.

"Jeg ved selvfølgelig ikke om du kun mener den muslimske befolkning og deres religiøsitet, men det gør det vel ikke nemmere for dem, så frem det er tilfældet, hvis andre bliver langt mere sekulære"

- Det er især - om ikke udelukkende - de islamiske religionskulturer, som har den styrke, jeg skriver om. Det ses også ved, at efterkommere i vestlige lande, ikke ift. deres forældres generation, forkaster religionskulturerne, men tværtimod identificerer sig mere med dem. Den tendens ses fra Sverige til Danmark, som ganske vist ikke er geografiske modpoler, men integrations- og, på udlændingespørgsmålet, værdimæssige modpoler. De sekulære omgivelser er derfor ikke en religionsmæssig hæmsko, hvilket befolkningsforandringen i Vest- og Sydeuropa, de sidste 40-50 år, da også ret tydeligt indikerer.

"På den måde bliver der mindre plads til særstatus i forhold til forskellige religioner og kultur"

- I teorien måske, men i praksis er det jo lykkeligvis det omvendte, der er sket i Europa. Eksempelvis er delvis implementering af sharia allerede effektueret i områder af bl.a. London og Birmingham. Yderligere er der et hav af hensyn til religionskulturelle forhold, der fungerer allerede nu, selv visse steder i Danmark - f.eks. kønsdifferentieret svømmeundervisning, religionsacceptable madordninger osv.

"Selv i den arabiske verden går det frem af:

"Secularism is growing in virtually all nations for which we have data; even the Muslim world, which contains the most-religious societies on earth, has a growing share of secular people (many of whom, unfortunately, must keep their secularity well hidden because of the danger of prison or death for being open about their lack of faith"

- Hehe, det er lidt sjovt skrevet. Data skulle altså vise, at selv om man (med god grund?) frygter for sit liv, så vil man gerne erklære over for den spørgende part, at man er sekulær. Ja ok, så siger vi det :)
Nej, tag et kig på de Nordafrikanske stater, på Irak, Iran osv., som for bare 30 år siden, gennem diktatorers hårde hånd, var noget mere sekulære, i hvert fald på overfladen, end de er i dag. Eller Tyrkiet for den sags skyld, som også tager store skridt i på vejen mod, i vestlig forstand, afdemokratisering. Læs også denne, ret omfattende undersøgelse:
http://www.pewforum.org/…ciety-exec/

"Hvilke teoretikere læner du dig op af som viser det klare billede af, at vi er på vej derhen hvor du mener vi er på vej hen?"

Jeg kigger på historien og det rationale, at når man ændrer en befolkningssammensætning radikalt, ændrer samfundet sig også (radikalt).

"Du har fået kultur på hjernen"

- Ja, og det samme har du, kan jeg læse. Og heldigvis for det da. Det er bestemt ikke det værste, at blive bidt af.

Frygah, det er hende gademedarbejderen, som dagligt omgås radikaliserede unge, der fortæller at den skingre tone er medvirkende til radikaliseringen i Danmark. Den skingre tone gør, at der igen og igen sættes fokus på "dem og os", hvilket så betyder at de muslimske unge, der konstant skydes efter fordi der er stemmer i at gøre det, ikke kommer med i "vores" fællesskab. Da vi alle har behov for at tilhøre fællesskaber, så vil disse unge søge andre fællesskaber, hvor de kan høre til. Et skridt mod radikalisering.

Sådan foregår det nok ikke for alle, men gademedarbejderen har alligevel oplevet det i sådan en grad, at hun synes det var værd at nævne. Om det så var tilfældet for Breivik skal jeg ikke kunne sige, det vil, som nævnt, nok ikke være gældende for alle.

Hendes udsagn vedr. tonen kan muligvis også være rettet mod "muslimsk radikalisering". Hvad der skaber højrenationalistisk radikalisering a la Breivik har ganske givet andre årsager.

Hvilke?

SD bliver i den grad dæmoniseret i medierne i Sverige, mens islamkritik er stort set ikke-eksisterende, så det kan da undre, Sverige udklækker jihadister frem for Breiviker.

Bortset fra det vil gadeplansmedarbejderen der nok være enig med mig (og uenig med Bot) i, at radikalisering og bandekriminalitet så at sige har samme årsag, nemlig manglende integration. Men modsat mig vil hun tro, at problemerne løses ved at ændre på tonen i debatten (dvs. undgå debatten).

OK, de mange eksempler [på tossede mennesker der bliver luret in i terrorbevægelser] må du næsten have ved hånden?

http://mawtani.al-shorfa…/feature-01

Hvad mener du vi mere kan gøre ved disse stakler, end det danske, et af verdens mest omfangsrige kortlægnings- og behandlingssystemer allerede gør?

At syge folk er lettere at påvirke til at udføre radikale handlinger, betyder ikke at sygdom er en grund til radikalisering. Hvornår vil du forstå det? Er folk med lav IQ så også en grund til radikalisering?

Jeg har skrevet tidligere at jeg ikke advokerer for hverken den ene eller den anden praktiske foranstaltning her. Den diskussion må du tage med en der har bedre indblik i sagerne, hvis du oprigtigt er interesseret. Mit eneste ærinde er at 1) forstå hvorfor manglende integration skulle være forudsætningen for radikalisering, og 2) forstå om psykiske lidelser kan være forudsætningen for radikalisering. Hvis du ingen interesse har i disse, så står det dig frit at finde en anden diskussionspartner. Det var jo dig der væltede dig in i denne samtale uden at forstå hvad den handlede om.

Omvendt. Hvis Breivik kan opfattes som et udtryk for radikalisering, kan alt. Det er ikke uvæsentlig.

Du har heller ikke været i nærheden af at forsøge at demonstrere hvorfor. Det er et tomt udsagn indtil da. Hvis der er en eller anden x-faktor som går igen blandt en relevant del af tosserne, og Breivik, men som i mindre grad er udbredt blant ikke-tosserne, så vil det at opfatte Breivik som udtryk for radikalisering naturligvis ikke gøre at alt dermed kan være en relevant årsag.

Du tager den desuden så langt, at underliggende mentale faktorer er en grund til radikalisering. Det er ikke korrekt. De underliggende faktorer gør udelukkende en given person lettere at påvirke

Kunne du ikke forklare mig hvilken kausalitetsmodel du anvender her (simpel kontrafaktisk model, INUS conditions, Vectorial model?), såfremt "lettere at påvirke" ikke tæller som en medvirkende årsag? Hvis et hus brænder ned er der masser af nødvendige men individuelt utilstrækkelige årsager til dette (mængden af ilt i luften, brandbarheden af materialerne, hvorvidt det regnede den dag, den uisolerende ledning etc). Mange af disse årsager er uinteressante, da de er meget generelle. Men specielle mentale faktorer er ikke uniteressante. Og det er på sin plads at sige - som du selv gør - at de gør personen lettere at påvirke. Sagt på en anden måde - Personen ville ikke være blevet påvirket hvis han var udstyrret med en anden psyke. Og såfremt der endda er en tendens til at mange radikaliserede deler disse psykiske forudsætninger, så er det på sin plads at kalde det en relevant årsag, såfremt de ikke er for generelle. Og ja, hvis lav IQ under et vist niveau er meget tydeligt forbunde med radikalisering, så er det en årsag. Det er ikke en tilstrækkelig årsag, naturligvis. Og det er måske heller ikke en vi kan bruge til så meget i et behandlingsøjemed. Men at påstå det ikke er en årsag, er forkert.

. Breivik, som du insisterer på som eksempel, er påvirket af alt fra Churchill til World of Warcraft, jvf. psykolog-rapporter og det omfangsrige manifest. Dette er således grunde til radikalisering, når du vil have din intuitive definition ned over, uden at være kritisk. Det er grunden til at man typisk fjerner/ignorerer de statistiske afvigere. De fortæller os ikke noget brugbart om det vi vil belyse.

Du har ikke dokumenteret at han er en statistisk afviger endnu. Det er jo det vi diskuterer her. Og det at han er et individ som er påvirket af mange forskellige ting, er ikke specielt relevant. Sådan vil det altid være. Der vil altid være mange variabler i spil. Også for muslimske selvmordsbombere, eller folk fra IRA og RAF. Jeg begynder forresten at spekulere i at din definition af radikalisering indeholder sådan noget som et specielt religiøst tilhørsforhold, hvorfor du dermed vil skyde alle definitioner eller eksempler ned der ikke indeholder denne variabel. Så står du dog stadig tilbage med et forklaringsproblem over den milliard mennesker der ikke bliver radikaliseret, samt dem der tydeligvis er radikaliseret uden dette tilhørsforhold.

Nej, du står til regnskab for det du skriver og det var noget vrøvl.

Men det var det nu ikke. Men du kan hjælpe dig selv her ved at demonstrer at du forstår forskellen på nødvendige of tilstrækkelige betingelser, samt hvordan de indgår i en definition. Det er jo ikke bare vrøvl fordi du ikke forstår det.

Men nej, min far døde da jeg var ganske lille, så du får dem nok ikke mindre dominerende. Som sædvanlig kunne du næsten ikke være mere forkert på den, om du så prøvede. Det er ikke bare lidt imponerende.

Jeg overså at forklaringen kunne være noget så simpelt som manglende opdragelse. Jeg undskylder jeg overfortolkede :)