Hvis Venstres kampagne er usympatisk, er det vel fordi deres politik er usympatisk, altså en nedskæringspolitik, og jeg er ikke sikker på, at det er småligt at ville skære ned på overførselsindkomster, eksempelvis via et kontanthjælpsloft.
Du kan ikke se det smålige i at ville skære ned på kontanthjælpen fordi måske tusind familier i landet får en halv million totalt når alle services lægges på, hvilket så fører til et rådighedsbeløb på måske et par tusind om måneden til at dække to voksne og tre børn?
Dertil kommer så det evindelige tosse-argument med, at de jo bare kan tage et arbejde, hvis de ikke kan brødføde deres børn, fuldstændigt uagtet at der nødvendigvis må være nogen i samfundet, som står uden for arbejdsmarkedet.
Men det der virkelig irriterer mig, er når man ikke vil stå ved sit motiv for nedskæringen. Det gavner ikke nævneværdigt for beskæftigelsen, det er ikke synderligt mange penge staten faktisk sparer, og de penge som staten ofrer til de fattige bliver jo alligevel cirkuleret videre i systemet. Altså har jeg svært ved at se nogen nævneværdig nytteeffekt af yderligere nedskæringer. Hvad er motivationen så?
Nej, der er ikke så meget at vinde på at tage et lortearbejde med lortevilkår og lorteløn, men det skyldes jo også, at arbejdsgiverne meget naturligt sætter underliggeren på niveau med bunden af de sociale ydelser. Sætter vi de sociale ydelser længere ned så vil arbejdsgiverne rimeligvis følge med nedaf, og så kan vi fortsætte med at høre Saxo-klovnerne kværne løs om, hvordan der ikke er nok at vinde ved at tage et arbejde.