De 10% er jo ikke en LA opfindelse. Det kom regeringens egen produktivitetskommission jo selv frem til var opnåeligt. Endda uden serviceforringelser.
Det er simpelthen ikke korrekt. Kommissionen bemærker konsekvent at tallene kommer fra KORA og at de er genstand for usikkerhed fordi det er svært som bare pokker at måle serviceniveauet med nogen grad af præcision og objektivitet. Det du burde have sagt, er at kommissionen kom frem til, at der potentiel kunne spares ~10%
givet at en række antagelser holder stik. Eller på dansk, at det her er meget teoretiske tal, der næppe holder vand i virkeligheden.
I øvrigt et lille citat fra Baggrundsrapport: Produktiviteten i den offentlige sektor, side 17
Der er dog væsentlige udfordringer i at omsætte følgende analyse til virkelig politik. Det skyldes, at det er en vanskelig opgave at opgøre produktivitetsvækst i den offentlige sektor, offentligt forbrug i real værdi (faste priser) og dermed også det offentlige serviceniveau. Derved er det også vanskeligt at bestemme, i hvor høj grad et forløb med løbende lavere udgifter til offentligt forbrug vil slå igennem i et lavere serviceniveau, eller om det vil kunne opvejes af højere produktivitetsvækst i den offentlige sektor. Det offentlige forbrug er mange ting, udover kontanthjælp og omkostninger til ældre og sygehusene.
Selvfølgelig er det det. Men derfor kan du jo stadigvæk ikke bare antage en produktivitetsforbedring og bruge det som en begrundelse for, hvordan man kan håndtere stigende forpligtelser med færre penge uden en serviceforringelse. Faktum er, at vi har stigende problemer med livsstilssygdomme og oven i det en stigende ældrebyrde. Oven i det har vi små årgange på arbejdsmarkedet til at betale for det. Altså mere byrde, færre til at løfte. Og det vil du (og LA) så fikse ved at antage jer ud af det, og så skide hul i, om virkeligheden faktisk vil lege med. Hvis den ikke vil, hvad så?
Er det virkelig din forestilling af en virkelighed hvor vi beskattes som eks. svenskerne?
Nej, men det er min forestilling af hvad der sker, hvis vi accepterer den ideologi fuldt ud, som Samuelsen rimeligt åbenlyst står for. I det nuværende forslag bevares det offentlige sundhedsvæsen selvfølgelig, men du skal ikke påstå, at LA har et problem med private sundhedsforsikringer og delvis brugerbetaling i forbindelse med sundhedsydelser. Hvad mon næste skridt er? Tror du, LA simpelthen stopper op og siger "nu er skatten lav nok", når vi er på niveau med Sverige? Hvad har LA gjort nogensinde, der giver dig den ide?
Du kan ikke udelukkende se på enkelte områder som ældreplejen, sygehusene o.l. og så konkludere at fordi der er områder hvor vi pga. den demografiske udvikling vil opleve stigninger, at så kan vi dermed konkludere at det samme er tilfældet over en bred kam.
Det kan man så netop godt antage. Det er jo ren ceteris paribus. Vi ved at et par af faktorerne er støt stigende og resten af dem fastholder vi i mangel af bedre viden. Alt andet lige så ender det med et større krav til produktion.
Den eneste måde, noget andet kan være tilfældet, er hvis der er andre faktorer, der faktisk falder mere end sygehuse og og ældreplejen, infrastrukturomkostninger, politi, integration, osv. Du kan selvfølgelig vælge at spille jokeren, reduktion i overførsler, sådan som fx DA har foreslået det, men så er vi jo netop for alvor ude i det jeg beskrev tidligere, hvor de svage skal betale de riges skattereduktion.
Det offentlige forbrug dækker over langt mere, også bunker af omkostninger der intet har med kernevelfærd at gøre. Men har man én gang budgetteret med en omkostning, et eller andet sted i systemet, så forsvinder den aldrig nogensinde igen.
Skal vi lige citere produktivitetskommissionen endnu en gang?
Samme rapport som tidligere, side 3
De offentlige udgifter består grundlæggende af 3 størrelser: Kollektivt
offentligt forbrug, individuelt offentligt forbrug og indkomstoverførsler (transfereringer).Med andre ord, du har tre grundelementer, du kan justere på. Kernevelfærden falder under det individuelle offentlige forbrug, hvor det du snakker om lyder som elementer i den kollektive del samt selvfølgelig papirnussere, rapportskrivere, bønnetællere, skrivebordsgeneraler, paragrafryttere, og hvad vi ellers kan forestille os af DJØF´sk uvæsen med "kolde hænder".
Og det lyder jo meget fornuftigt, det du siger, men holder det vand? Kigger vi på de kollektive offentlige udgifter, fx via denne side:
http://www.statbank.dk/s…PLanguage=0 så har de i perioden 2009 til 2013 bevæget sig fra 147 mia til 149 mia i løbende priser. Det individuelle offentlige forbrug har i samme periode bevæget sig fra 334 mia til 355 mia. Indikationen her er således at der dels allerede er en løbende besparelse i de kollektive udgifter og dels at der faktisk er en jævnt stigende udgift på de individuelle udgifter.
Kan vi så ikke bare sparke DJØF-svinene ud? De burde være så nemt, men så vidt jeg husker har det været et tema siden de tidlige Anders Fogh dage, at vi skulle reducere i bureaukratiet og administrationen, og alligevel har hverken han, Lars, eller Helle, trods budgetproblemer af skiftende seriøsitet, evnet at få vendt udviklingen. Hvorfor tror du, at LA kan gøre det uden videre?
Du har dog delvist ret. Der er sikkert meget gammelt lort, der gemmer sig i finansloven, og som man roligt kunne skære væk, men hvad det beløbsmæssigt løber op i, det kan ingen jo vide før de ting faktisk er identificeret. Altså er det ganske optimistisk at forvente, at den slags kan skabe en nævneværdig reduktion i budgettet.
Det er på høje tid til at man for alvor får gjort op med det, i stedet for at man bare bliver vred med at skrue på skatte/afgiftshåndtaget.
Jeg er helt enig. Jeg føler bare ikke, at det faktisk er det, LA gerne vil. I stedet for at have identificeret specifikke ting, der kan skæres ud, så har de valgt nogle tal der lyder godt, og det må kommunerne og de offentligt ansatte så bare gennemføre. Der er med andre ord netop blot tale om at skrue på skatte/afgiftshåndtaget, men bare med modsat fortegn i forhold til EL/SF.
I øvrigt skal det med, at mange af DJØF´erne netop har et job, fordi vi skal have elimineret alt det her spild. Derfor skal udgifterne registreres mere detaljeret og regler og retlingslinjer skal overholdes og overholdelsen skal også registreres, dokumenteres, godkendes, og arkiveres til fremtidig analyse. Og det jeg har hørt, så er der også EU-siden, som faktisk er endnu mere krævende hvad angår dokumentation og papirnusseri end de danske regler.