Jeg skrev:
Matias skrev:
Nu er jeg ikke paa venstrefloejen, saa jeg skal ikke kunne vurdere om superegoister og megalomaner er mere hyppige der end paa hoejrefloejen. Der er dog blevet lavet nogle undersoegelser der paaviser at den slags er langt langt mere hyppige paa hoejrefloejen., i hvert fald i USA.
Du kommer hjem til dit hus, for at se at det er blevet besat af nogle venstrefloejsaktivister. De skrider ikke frivilligt, men de siger at i alle kan stemme om hvem der maa blive boende, og du maa endda deltage i afstemningen hvis du oensker. Uheldigvis for dig vaelger flertallet at huset tilhoerer venstrefleojsaktivisterne. Er det nu et forsvar eller et angreb hvis du alligevel forsoeger at bruge vold til at tage dit hus tilbage (f.eks. politivold)?
Jeg har endnu ikke moedt et eneste menneske paa denne planet, der helt oprigtigt mener at noget er moralsk godt, bare fordi flertallet har bestemt det. Flertallet (eller retter de beslutninger der foelger af at mange individuer kaster deres stemme), kan sagtens tage fejl.
"Igen, det er ikke per definition afhaengigt af et demokratisk flertal"
Matias skrev:
- Nej, det er klart. Hvis man er en flok superegoister eller megalomaner, eller begge dele, som mener at vide bedre end alle andre og i øvrigt er bedøvende ligeglade med sammes meninger, da er intet afhængigt af demokrati. Og så er det kun på sin plads, bare at smadre løs.
Nu er jeg ikke paa venstrefloejen, saa jeg skal ikke kunne vurdere om superegoister og megalomaner er mere hyppige der end paa hoejrefloejen. Der er dog blevet lavet nogle undersoegelser der paaviser at den slags er langt langt mere hyppige paa hoejrefloejen., i hvert fald i USA.
- Så skal vi så langt ud i definitionen af vold, at den (også) er ubrugelig. Hvis man angriber voldeligt, for at trumfe sin (nedstemte) idé igennem, er modsættelsen af samme angreb naturligvis ikke at forstå som vold. Man kan ikke relativisere på den måde. Jeg slår dig, og hvis du forsvarer dig fysisk, er vi begge voldelige. Nej, naturligvis ikke. Det voldelige må forstås som en aggression, med mindre man er ude i et absurd forsvar for netop vold.
Du kommer hjem til dit hus, for at se at det er blevet besat af nogle venstrefloejsaktivister. De skrider ikke frivilligt, men de siger at i alle kan stemme om hvem der maa blive boende, og du maa endda deltage i afstemningen hvis du oensker. Uheldigvis for dig vaelger flertallet at huset tilhoerer venstrefleojsaktivisterne. Er det nu et forsvar eller et angreb hvis du alligevel forsoeger at bruge vold til at tage dit hus tilbage (f.eks. politivold)?
Og heri består også koblingen til anarki. Hvis man ad flertallets vej har valgt at indrette sig ikke-anarkistisk, f.eks. med en demokratisk struktur og en opretholdelse af samme gennem forskellige institutioner, så er det ikke voldeligt, at forsvare denne struktur. Præmissen holder derfor ikke.
Jeg har endnu ikke moedt et eneste menneske paa denne planet, der helt oprigtigt mener at noget er moralsk godt, bare fordi flertallet har bestemt det. Flertallet (eller retter de beslutninger der foelger af at mange individuer kaster deres stemme), kan sagtens tage fejl.