@ Bosse
Jeg har lidt vanskeligt ved at følge dine ræsonnementer og det meste virke som noget "from the top of my head"-agtig nonsens.
Det var så også "from the top of my head. Det var tidligt på arbejdsdagen og jeg ventede på, at min chef fik lyst til at komme i gang med et møde. Jeg kunne sagtens have skrevet meget mere og meget dybere, men tiden var ikke rigtigt til det.
I udgangspunktet er det dog til enhver tid bedre for staten, at subsidiere en deltidsstilling, end have folk 100% på overførsler.
Jeg påstår ikke, at det er en fordel at have folk 100% på overførsler. Jeg påstår bare, at mange meget gerne vil overvurdere ulempen og se på de 350 mia som spildte penge, der går til en kæmpestor gruppe af nasse-svin.
Vi har til stadighed positiv arbejdsindvandring og omend kompetencesættet oplagt ikke nødvedigvis er til at fylde alle stillinger fra potten med ledige, er der naturligvis et potentiale at udvinde, hvor en del af det går på parring og en anden på incitament.
Selvfølgelig er der "et potentiale" som kan udvindes ved at ansætte danskere og konvertere uproduktive folk på fuld overførsel til svagt produktive folk på delvis forsørgelse. Det siger sig selv, om end man burde overveje, om det faktisk er det, der er på den politiske dagsorden, eller om det i stedet er den noget simplificerede udgave, hvor de dovne nassere bare skal have noget kæp, så de selv finder ud af at hive fingeren ud?
Og hvor stort er det potentiale i øvrigt? Hvor mange ressourcer skal i givet fald anvendes på at finde lige præcis de ledige, der faktisk kan sendes over i de tilgengængelige stillinger, og få dem hjulpet igang, så de faktisk fungerer lige så godt, som de meget mere autoritetstro udlændinge, som arbejdsgiverne egentlig foretrækker at ansætte?
Kontanthjælpsmodtagere som en art multiplikator-facilitatorere, er omtrent det løjerligste argument jeg har set.
Det her er så også den mest håbløse måde at læse "ikke en helt så dårlig forretning som nogen vil gøre det" på. Og jo, selvfølgelig er jeg klar over, at forbruget må antages at være det samme, hvis de her folk faktisk kunne blive ansat til at lave et eller andet og derved tjene de samme penge fra et arbejde, men er det en realistisk ambition? Tror du, at førtidspensionister og gamle narkovrag på kontanthjælp bare lige kan komme ud og arbejde? Hvor mange tror du rent faktisk vælger at fede den af på kontanthjælp, hvis de har et alternativ?
Det er vel til stadighed mindstelønnen, som udgør underliggeren. Vi har et ganske velfungerende arbejdsmarked, med ret solide fagforeninger og jeg vil gerne se dokumentation for, at reallønnen blandt de laveste lønmodtagere er så kraftiget korreleret med kontanthjælpen.
Nu er det jo ikke obligatorisk at indgå overenskomst og vores mindsteløn er jo netop ikke lovbestemt, så hvad er mindstelønnen rent faktisk i praksis, når vi kigger nede i bunden af arbejdsmarkedet?
I praksis er lønnen for et arbejde noget, som de to parter i forhandlingen bliver enige om. Hvis du står som arbejdsløs på kontanthjælp, hvad er dine alternativer så? Du kan acceptere de vilkår, en arbejdsgiver dikterer, eller du kan fortsætte på kontanthjælp. Hvis du begynder at snakke om overenskomst, fagforening, og lignende, så trækker arbejdsgiveren på skulderen og ansætter en anden, der ikke er lige så krævende, alt imens du bliver svinet til fra højre og venstre for at være et nassende bløddyr.
at søge at holde et antal på kontanthjælp, for at subsidiere mindstelønnen
Det er vist heller ikke det, jeg på noget tidspunkt har givet udtryk for. Jeg er ikke fan af at "holde" nogen på kontanthjælp. Omvendt er jeg heller ikke fan af den ide, at en bred gruppe skal presses til eller ud over bristepunktet, så nogle få fristes til at tage arbejde på endnu dårligere vilkår, mens en anden gruppe fuldstændigt taber tråden. Historisk mindes jeg heller ikke, at den tilgang har ført til bedre samfund.
Det virker som noget udokumenteret synsning, at konkludere at en forudsætning for et sunde arbejdsforhold, er at staten holder arbejdsgiverne til ilden med et højt niveau på kontanthjælpen.
Det er vist heller ikke konklusionen. Igen, du læser det jeg skriver som en EL´er læser en matematikbog. Jeg agiterer ikke for borgerløn eller massive stigninger af kontanthjælpen. Jeg er på ingen måde den socialistiske type, der gerne vil have total lighed og massiv omfordeling af indkomsten.
Jeg må i øvrigt lige påpege, at hvis du antager, at markedet kan lave arbejdsvilkår lavere end niveauet for kontanthjælp, så har du vist selv lidt af et forklaringsproblem. Og hvis du i stedet mener, at kontanthjælpen ikke skal begrænse arbejdsmarkedet, så lægger det jo op til, at arbejdsmarkedet ikke kan ramme et så lavt niveau, at vi ikke finder det acceptabelt, hvilket i mine øjne er en håbløs ide.
Det er ganske rigtigt nogle år siden jeg deltog på det danske arbejdsmarked, men jeg har ikke indtryk af at forholdene skulle være så horrible.
Spørgsmålet er så bare ikke, hvordan forholdene "er", lige nu og her, men hvordan de kommer til at blive, hvis vi følger den kurs, som de mest blå meget gerne vil ind på. DA kom jo fx med et udspil, som LA vist havde det fint med. Kontanthjælp på niveau med SU, blandt andet.