Snak

Sir C: fordi vi ikke har råd til at blive ved med at betale i dyre domme til alt og alle - der er for mange som yder for lidt.

De fleste af dem, der yder for lidt er for gamle til at arbejde. Og der må ikke komme udlændinge til landet, der kan erstatte dem på arbejdsmarkedet. Så det er en svær kurve at knække

Iøvrigt:
http://ekstrabladet.dk/n…4062920.ece

Her er Karinas budget i sin tid - vi snakker efter skat denne gang:
Indtægt 15728 kr

Så beregner vi dit eksempel med 22000 kr i løn:
22000 i løn, personligt fradrag 43400 årlig = 3620 månedlig
22000 - 8 % AM = 20240
Fradrag 3620 => skattepligtig = (20240-3620) = 16620
Skat = 40 % (lavt sat) = 6650

Udbetalt = 20240 - 6650 = 13592 kr

Boligsikring forsvinder, reglerne om børnepenge er mere indviklede, men der skal stadig minimum 2000 kr til før det bare er på niveau.

I det store regnskab, så fylder kontanthjælpsmodtagere meget lidt i kroner og øre. Men grunden til, at de fylder så meget i medierne, tror jeg skyldes, at det er et af de meget få områder, hvor S og V adskilles, når det kommer til deres økonomiske politik. Og så er den også bare nem at servere i stuerne hos den almene vælger.

Smaskir, men hvor mange drejer det sig om?

Er der nogen, der har en ikke-dum, rationel forklaring på, at det her skal fylde så sindssygt meget?

De største forskelle mellem blokkene vil være i den beskæftigelsespolitik, der rækker ud over beskæftigelsesområdet, og som handler om at skære i sociale ydelser og lave ændringer i skattepolitikken, vurderer professor Asbjørn Sonne Nørgaard fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

»Venstre taler om en jobreform, og hvis man vil gøre det mere attraktivt at arbejde frem for at modtage sociale ydelser, så er det ikke nok kun at ændre skatten på arbejde, så er man formentlig også nødt til at sænke ydelsesniveauet. Der er kun de to håndtag at skrue på, hvis man vil gøre forskellen større mellem at være inde og ude på arbejdsmarkedet,« siger han.

Det ene store ben i beskæftigelsespolitikken er den aktive arbejdsmarkedspolitik. Her er aktiveringsreformen, hvor man fokuserer aktiveringen på de dårligst uddannede, vedtaget med et bredt flertal, og derfor ikke noget, der tegner til at ændre sig her. Det andet ben er den passive beskæftigelsespolitik, der bl.a. handler om dagpenge, og hvor de mest markante skillelinjer går ned gennem de to forskellige blokke. De radikale er ofte mere enige med de borgerlige, og Dansk Folkeparti er mere enige med Socialdemokraterne.

»Her kunne man måske tænke sig en borgfred, når dagpengekommissionen har barslet med noget efter et valg. Men det har jo ikke kunnet lade sig gøre at lave noget på dagpengene indtil videre, og hvis Liberal Alliance og Konservative gør spørgsmålet til genstand for regeringsgrundlaget, så vil det også være noget, som en kommende blå regering kan slå sig på, lige som den forrige har gjort det. Et socialdemokrati i opposition vil være meget hårdere i retorikken på det her, end når de er i regering, hvor de agerer meget mere økonomisk ansvarlige. Det viser historien,« siger Asbjørn Sonne Nørgaard, og tilføjer:

»Hvis altså ikke væksten og stigningen i beskæftigelsen helt har nået at afmontere dagpengeproblemet inden da.«

Kilde: http://www.information.dk/534569

@ Sir_C
Jeg synes egentlig heller ikke det skal handle om kontanthjælpsmodtagere, og om der lige er 1000 eller 5000 kr i forskel om måneden på kontanthjælp vs lavtlønsjob, jeg farer bare i flint når folk argumenterer for noget der er så nemt regne ud.

Men økonomien er vigtig, og vel den vigtigste ting. Kapitalismen faktisk har sejret sig selv ihjel. Det er i dag muligt at sidde på sin flade røv, se reality og ikke udrette en pind og pludselig tjene en masse penge fordi boligen tilfældigvis ligger i et populært område. Det sætter kuller i folk der ikke er i nærheden at den lags indtægter - så forventer de at skulle have større hus, bil og udenlandsrejser, uagtet at de reelt set ikke har råd til det forbrug når man ser på deres indtægt.
Jeg synes alle sten skal vendes - herunder både om vi har et strukturelt problem der gør det pø om pø for en række mennesker (måske 1800 borgere?) om de er bedre at blive hjemme. Samtidig synes jeg bestemt ministerpension er et andet sjovt signal, begge dele er småting i den store sammenhæng, men måske vi kan finde andre 10 småting og pludselig har vi en milliardbesparelse som kunne bruges på sygehuse, ældre, uddannelse eller nogle af de andre velfærdsting vi alle gerne vil have.

Jeg er dog slet ikke enig med LA, V eller C om sparekniven i det offentlige - men som sagt bliver jeg fortørnet over den anden fløjs argumenter imod.

"Besynderligt at blande tingene sammen på den måde Matias"

- Nej, det er det netop ikke. Du frygter store grupper af dumme mennesker. Du mener at religiøse er dumme. Der bliver flere - mange flere - religiøse. Alligevel finder du, at politik, der stimulerer den udvikling, ikke er værd at beskæftige sig med.

"... så ser det jo rent faktisk ud som om at det slet ikke går din vej"

- Selvfølgelig gør det da det. Vi bliver flere og flere her på kloden, selv Danmark vokser. Og iflg. Danmarks statistik er de fleste nye borgere, indrejst eller indfødt, født ind i en religionskultur, der ikke finder dit og Vestens alternativ attraktivt.

"Ifølge Danmarks statistik og deres befolkningsfremskrivninger, så vil der i 2050 være ca. 10% indvandrere og ca. 6% efterkommere"

- Hvornår "må" man defineres som efterkommer, ved du det?

"Så det bliver næppe i vores tid at du får dit kalifat her i landet"

- Det har jeg heller aldrig påstået, men når man i modsætning til dig, ikke lever i en verden udelukkende af i dag og i morgen, rækker det med perspektivet.

Din idiotkandidat må nødvendigvis en idiot, hvis det er hans fremtidsvisioner. Hvordan tror du, han agiterer for dem? På troværdig vis? Kan du ikke også lige forestille dig en trekant med fire hjørner, nu du er ved det?

Så nej, vi har stadigvæk en elendig statsminister. Jeg bemærker i øvrigt lige for god ordens skyld, at selv om min enighed i den førte politik ikke er den eneste faktor i min optik, så er det selvfølgelig stadigvæk en faktor, at den førte politik ikke er fuldstændigt vanvittig. Er det virkelig nødvendigt at den slags skal nævnes eksplicit?

Eksemplet satte naturligvis tingene på spidsen, men det virker stadig helt sort for mig, at den førte politik ikke skulle være det absolut primære, frem for mere personlige forhold. Men det er op til dig selvfølgelig, det er jo charmen ved demokratiet.

Det undrer mig i endnu mindre grad, at du er træt af politikkerne, hvis du går op i andre ting end.. politikken.