Helt korrekt, at de unges forbilleder ofte er af mere end tvivlsom karaktér. Og forældrene til de unge narrehatte i Prag, har hovedansvaret, for ikke at have opdraget og holdt øje med deres unger. De unge gør som regel blot, hvad de får lov til. Og det er, som regel rigtig meget. Både derhjemme og i skolerne.
Apropos, så holdt en stor, anerkendt danskejet virksomhed i sommers personalefest for de ansatte i et kæmpetelt, placeret på et grønt område tæt ved centrum, i den by, jeg bor i.
Da festen stoppede, søgte mange af de ansatte videre ned mod byens beværtninger. Det foregik, for mange af dem, i en voldsomt dinglende tilstand, hvor trafiklys, bløde og hårde medtrafikanter og færdselsreglerne i øvrigt blev ignoreret. I deres gang mod byens centrum pissede eller brækkede mange sig uhæmmet i almindelige menneskers hække, haver og op ad parcelhussmure. Og de mest opstemte holdt sig heller ikke tilbage for at krydse ind over eller trampe igennem haver, hvor de fandt de nødvendigt.
Den lokale presse jublede selvfølgelig med over festen, og den gode stemning.
Så jo - "de voksne" opfører sig ofte ikke væsentlig bedre. Det undskylder dog ikke den totalt uacceptable opførsel i Prag, på gymnasieture eller lign.
Og at en slap presse og politikere med egne unger, de ikke kan styre, prøver at give alle andre skulden, er lattervækkende, men forventeligt.