Du bruger ret meget af dit indlæg på at erklære, at det hele bare er af ren interesse og slet ikke personfikseret, alligevel finder du anledning til at afvise alle åbenlysheder - f.eks. at det ikke handler om at fange nogen på det forkerte ben, akkompagneret af friskfyrkommentaren "Det er en underlig retorik, selv fra dig".
Du opdigter en virkelighed, der ikke eksisterer. Jeg er bedøvende ligeglad med personen Matias, og jeg kan ikke bruge det til noget som helst at "fange dig på det forkerte ben", med hvilket jeg antager, at du mener, at jeg skulle finde en eller anden selvmodsigelse eller indrømmelse i et af dine indlæg og så konstant forfølge dig med den.
Og mener du helt seriøst, at det ikke er underlig retorik at argumentere for, at man tror på noget, fordi sådan vil man gerne, at det skal være? Du kan sige nogle mildest talt underlige (og i mine øjne, temmeligt tåbelige) ting, men du plejer at holde dig for god til den slags pladder.
Bevares, det er nok en kende friskfyr-agtigt at smide "selv for dig" ind, men du siger jo gang på gang, dels at diverse IS-tosser er mig åndeligt overlegne og dels at verden vil blive meget bedre, hvis jeg bliver kanøflet. Kan du så virkelig forvente, at der ikke er den mindste smule tone den anden vej?
du er jo helt cool og måtte bare kommentere noget, som du ganske vist allerede havde fået forklaret, men alligevel skulle stilles spørgsmål ved, om det nu også kunne passe.
Jeg bad ikke om nogen forklaring på noget, som du har forklaret, og du har vist heller ikke tilbudt nogen. At du i retrospekt mener, det var en fejl at tilbyde en personlig anekdote forklarer jo ikke hverken fra eller til i forhold til det pudsige i kommentaren.
hvad skulle jeg nogensinde - i ordets egentlige forstand - få ud af den snak?
Aner det ikke. Jeg ved for den sags skyld heller ikke, hvad du nogensinde kan håbe på at få ud af de andre diskusioner, du indgår i her på siden. Jeg ved egentlig heller ikke, hvad jeg får ud af diskussionen. Er det meningen, at man skal vide det på forhånd?
Men hvad angår den kommentar, som åbenbart rammer dig hårdere end jeg havde forventet, så ville det mest fornuftige nok have været at trække på skulderen, smile af det, og komme videre, i stedet for at fremhæve det som værende fuldstændigt urimeligt og stalker-agtigt og et åbenlyst forsøg fra min side på at fange dig ude af balance.
Jeg håber ikke du igen tager på vej over det,
Der var måske en gang, hvor jeg ville have gjort det, for egentlig synes jeg, at det er lidt slattent at melde så hårdt ud, som du ofte gør, og så bare snakke udenom, når folk stiller spørgsmål. Men lige for tiden har jeg svært ved at blive kørt synderligt op over det, folk skriver herinde. For det meste sidder jeg faktisk og små-klukker lidt for mig selv, for i virkeligheden er det jo så ubegribeligt ligegyldigt, hvad de forskellige brugere herinde skriver.
Og hvis det i øvrigt interesserer dig, så er jeg ikke overbevist om det uundgåelige i din dystopiske fremtidsvision, men hvis det sker engang om mange år, så sker det, og så må vi tage den derfra. Om det sker er således ikke det, der egentlig interesserer mig synderligt. Men hvorfor du gerne ser det ske, og hvordan du kan få den situation vinklet positivt, det er til gengæld en intellektuel udfordring af de større.