Snak

@Kaffe

Du kalder det skatteunddragelse, men jeg går ud fra at du blot mener skattetænkning? Jeg tvivler på at den deciderede skatteunddragelse drejer sig om så store beløb.

@Hærfuglen:

Fortæl mig lige hvad fagbevægelsen har gjort for de lavtlønnede de sidste 30 år? Hvad har de gjort for rengøringsmedarbejderen og den butiksansatte? Ikke meget.

Det er nok den tyndeste argumentation jeg nogensinde har set for en forudindtaget holdning.

ConCort

Ok, det aendrer jo saa paa tingene.

At de har gjort det én gang betyder så ikke, at de ikke kan gøre det igen. Tværtimod, så tror jeg godt at man kan forvente, at det er den vej en SR-regering, hvis de mener at det "bedre skal kunne betale sig at arbejde". Som en anden bruger nævner er det dog meget dyrt at ændre beskæftigelsesfradraget, da det jo, heldigvis, er noget som rammer rigtig mange mennesker.

Personligt mener jeg dog det er den rigtige vej at gå. Et kig ud i virkeligheden og man vil se, at dem som er på kontanthjælp IKKE har mange penge. Det indtryk kan man næsten få når man hører de borgerlige snakke. Men vi har vel alle, nu eller i vores opvækst, oplevet folk på kontanthjælp. De vælter sig altså ikke i penge.

Hærfuglen, det er sgu lidt tungt at diskutere med dig.

Spørgsmålet om minimumsløn er jo defacto urørligt, når hverken arbejdsmarkedets parter eller et stort politisk flertal vil arbejde i den retning. Det kan du vel forhåbentlig godt se?

Mht. hvad fagbevægelsen har gjort for lavtlønnede grupper, så har de bl.a. sikret overenskomster med mindstelønninger, (var det ikke det, du efterlyste?), overtidsbetaling, genetillæg, regler for arbejdstider, regler for fysisk og psykisk arbejdsmiljø, ferie- og fridage, etc. etc.

Forhammeren:

"Problemet er bare at det koster kassen at lette skatten i bunden og du får ikke ret meget mere arbejdsudbud for pengene.

Der er en effekt men den er ikke så stor og du får meget mere vækst for pengene hvis du sænker selskabsskatten og/eller topskatten.

Enten skal vi bruge pengene på mere velfærd eller bruge dem på at lette topskat og selskabsskatten. Venstres vej er den værst tænkeligt."

Jeg taler ikke om en skattelettelse, men en negativ skat (hvilket er dyrere, men hvor arbejdseffekten ogsaa er meget stoerre). Nu har jeg saa ladet mig fortaelle af Toon at de tal Recognize kom med er foraeldede, saa det betyder ikke det store, men jeg er skeptisk overfor hvorvidt du har ret i det du siger. En negativ skat der smoothes gennem indkomstniveauet loeser incitament problemet og goer det meget mere attraktivt at arbejde. At erstatte kontanthjaelp med en lavere negativ skat kan ikke vaere dyrt.

ConCort.

Jeg ser din pointe. Men jeg er ikke enig i, at vi, når først vi ikke længere behøver at diskutere dette, bevæger os videre til markant vigtigere diskussioner. Dels er de stroe partier stort set enige om ALT, og dels har regeringen relativt begrænset albuerum pga. EU og den globale kapitalisme, hvorfor petitesser fortsat vil blive blæst ud af proportion.
Men jeg tager hatten af for din konstruktive måde at tænke på.

Og lad os for min skyld gerne fjerne, hvad jeg fortsat vil hævde er et lille problem.

Jeg forholder mig i øvrigt skeptisk til, at det skal være målet, at alle arbejder fuld tid. Men det er en lidt anden snak.

Du kalder det skatteunddragelse, men jeg går ud fra at du blot mener skattetænkning? Jeg tvivler på at den deciderede skatteunddragelse drejer sig om så store beløb.

Jo, du har ret. Jeg var ikke opmærksom på, at ordet har en så smal definition.

@Faberge

Men alle de ting du nævner er sejre som fagforeningerne fik for længe siden ( derfor jeg nævnte de 30 år ). De sidste mange overenskomster har blot medført reallønsnedgang, eller i bedste fald status quo.

Problemet er bare at det koster kassen at lette skatten i bunden og du får ikke ret meget mere arbejdsudbud for pengene.

Der er en effekt men den er ikke så stor og du får meget mere vækst for pengene hvis du sænker selskabsskatten og/eller topskatten.

Enten skal vi bruge pengene på mere velfærd eller bruge dem på at lette topskat og selskabsskatten. Venstres vej er den værst tænkeligt.

Så kunne det vel heller ikke blive mere modsat. Personskatten, som er den clausp sigter til, regulerer primært individets arbejdsudbud, hvor du befinder dig på efterspørgselssiden med selskabsskatten.

Elasticiteten er desuden påviseligt større i mindre indtægtsgrupper, hvorfor det oplagt er mere effektiv at skatte disse lettere. Således vil effekten af en topskattelettelse ikke være større end en lettelse i bunden, er fritid det betydende parameter, som det er i snakken om det kan betale sig at arbejde. Det nævnte jeg også for et par uger siden.

Vækstparadigmet med tilhørende mål, er desuden ikke videre relevant netop for denne debat.

"Jeg er ikke enig i, at vi, når først vi ikke længere behøver at diskutere dette, bevæger os videre til markant vigtigere diskussioner."

Det har du nok ret i, men det var ikke helt mit argument. Mit argument var snarere at forskellen paa kontanthjaelp og at arbejde skal eksistere bl.a. for at stoette kontanthjaelpen saa det ikke goeres til effektivt symbolpolitik. At man saa goer andre ting til symbolpolitik aendrer ikke paa at man nu har fjernet skaering i sociale ydelser fra bordet af realistike kampagneloefter.