Jeg så lige dette, temmelig konstruerede eksempel tror jeg, på faceook af en fyr der tidligere er nævnt flere gange herinde:
"Tænk lige over det her.
Jeg er i disse dage i Vejle og siden tidlig morgen har jeg været igang med havearbejde og andet vedligeholdelse på mine forældres hus. Mens jeg ligger på knæ og fjerner ukrudt kommer to unge knægte på 7 år hen til mig. Jeg kender deres fædre rigtig godt og de er venner af familien. De kommer over og hilser, hvorpå den ene siger; "Er det ikke dig fra TV?" Jeg nikker og siger ja. Det kan jeg trods alt ikke løbe fra. Derfra ændrede samtalen radikalt karakter. Den anden knægt udbryder så; "Er det rigtigt, at vi bliver smidt ud af Danmark?". Jeg spørger så, hvorfor i alverden han tror det. Og så fortæller han, at han har fuldt med i TV, hvor de alle sammen snakker dårligt om muslimer.
Jeg begynder på en lang forklaring og forsikre ham om, at han ikke kan blive smidt ud og jeg forsøger på alle mulige måder at berolige de to knægte. Efter endt samtale siger de farvel og fortsætter ned af vejen.
Et par minutter efter stopper jeg op og spørger mig selv, hvad i alverden det var der lige skete og hvorfor svarede jeg som om, at det var det mest normale spørgsmål i verden de stillede. For Guds skyld. De er 7 år gamle og render rundt med en latent frygt for, at de bliver smidt ud af Danmark. Det sker alt sammen på en dag, hvor Danmark har fået en udlændinge- og integrationsminister, som må give DF våde drømme.
Jeg har aldrig været fortaler for, at "tonen" skulle være årsagsforklaring på alle problemer men ligeledes finder jeg det beskæmmende, at man fuldstændig ignorer den. For når 7-årige drenge bliver så påvirket af at følge med i måden, som man snakker om dem, så har vi et alvorligt problem. De kommer fra middelklassehjem, hvor begge deres forælder arbejder, taler dansk og betaler deres skat og alligevel føler de sig så fremmedgjort i det land, hvor de er født og føler sig mest hjemme. Lige siden de gik har jeg været fuld af bedrøvelse. Når du er 7 år gammel skal din største bekymring være, hvornår du kan spille bold og komme ud i blokkene og ikke om du bliver smidt ud af dit land. 7 år gamle."
Han er en kæmpe dej ham der, med sine eksempler som sjovt nok altid passer i hans kram. De 7 årige genkender ham lige fra Clement eller Deadline. Sig mig går det ikke i seng i ordentlig tid?
Jeg synes dette svar var passende:
"Gæt om det er røde eller blå vælgere, der lakonisk har reduceret valgresultatet til "nå, nu lukker vi snart grænserne / nu ryger alle med brun hud ud af landet om lidt". Og spørg så dig selv hvor knægtene har samlet det absurde budskab op."
Stop nu med alt det drama. Sgu ulideligt at følge på facebook pt.
I øvrigt er mange af de røde vælgere jeg har på facebook virkelig dårlige sælgere. Hvis man har et budskab man gerne vil sælge, så skal man sgu da gøre det FØR beslutningsprocessen er taget. Lige nu myldrer det frem med folk der har den ene og den anden dommedagsprofeti, nu hvor valget ER tabt.
"Tænk lige over det her.
Jeg er i disse dage i Vejle og siden tidlig morgen har jeg været igang med havearbejde og andet vedligeholdelse på mine forældres hus. Mens jeg ligger på knæ og fjerner ukrudt kommer to unge knægte på 7 år hen til mig. Jeg kender deres fædre rigtig godt og de er venner af familien. De kommer over og hilser, hvorpå den ene siger; "Er det ikke dig fra TV?" Jeg nikker og siger ja. Det kan jeg trods alt ikke løbe fra. Derfra ændrede samtalen radikalt karakter. Den anden knægt udbryder så; "Er det rigtigt, at vi bliver smidt ud af Danmark?". Jeg spørger så, hvorfor i alverden han tror det. Og så fortæller han, at han har fuldt med i TV, hvor de alle sammen snakker dårligt om muslimer.
Jeg begynder på en lang forklaring og forsikre ham om, at han ikke kan blive smidt ud og jeg forsøger på alle mulige måder at berolige de to knægte. Efter endt samtale siger de farvel og fortsætter ned af vejen.
Et par minutter efter stopper jeg op og spørger mig selv, hvad i alverden det var der lige skete og hvorfor svarede jeg som om, at det var det mest normale spørgsmål i verden de stillede. For Guds skyld. De er 7 år gamle og render rundt med en latent frygt for, at de bliver smidt ud af Danmark. Det sker alt sammen på en dag, hvor Danmark har fået en udlændinge- og integrationsminister, som må give DF våde drømme.
Jeg har aldrig været fortaler for, at "tonen" skulle være årsagsforklaring på alle problemer men ligeledes finder jeg det beskæmmende, at man fuldstændig ignorer den. For når 7-årige drenge bliver så påvirket af at følge med i måden, som man snakker om dem, så har vi et alvorligt problem. De kommer fra middelklassehjem, hvor begge deres forælder arbejder, taler dansk og betaler deres skat og alligevel føler de sig så fremmedgjort i det land, hvor de er født og føler sig mest hjemme. Lige siden de gik har jeg været fuld af bedrøvelse. Når du er 7 år gammel skal din største bekymring være, hvornår du kan spille bold og komme ud i blokkene og ikke om du bliver smidt ud af dit land. 7 år gamle."
Han er en kæmpe dej ham der, med sine eksempler som sjovt nok altid passer i hans kram. De 7 årige genkender ham lige fra Clement eller Deadline. Sig mig går det ikke i seng i ordentlig tid?
Jeg synes dette svar var passende:
"Gæt om det er røde eller blå vælgere, der lakonisk har reduceret valgresultatet til "nå, nu lukker vi snart grænserne / nu ryger alle med brun hud ud af landet om lidt". Og spørg så dig selv hvor knægtene har samlet det absurde budskab op."
Stop nu med alt det drama. Sgu ulideligt at følge på facebook pt.
I øvrigt er mange af de røde vælgere jeg har på facebook virkelig dårlige sælgere. Hvis man har et budskab man gerne vil sælge, så skal man sgu da gøre det FØR beslutningsprocessen er taget. Lige nu myldrer det frem med folk der har den ene og den anden dommedagsprofeti, nu hvor valget ER tabt.
Dette er en signatur.