Snak

Jerikov, du er faldet for et idiotisk popudtryk (nej, ikke U2). Empati er indføling. Man kan ikke føre politik på baggrund af empati - det giver ganske enkelt ikke nogen som helst mening - og man kan ikke kritisere nogen for at mangle empati. Man kan derimod diagnosticere empatimangel, men det tror jeg så ikke lige, du besidder kapaciteten til. Med al respekt.

Enig.

Glimrende.

Jeg lagde godt mærke til din POP-reference fra Rotterdam 97.

Så jeg hylder dig.

So you never knew
how low you stood
to make that call

https://www.youtube.com/…fB21HlhQryA

LA har vel bare sagt ja til at lukke kommissionen imod de så har fået skrevet nogle af deres egne ting ind i regeringsgrundlaget. Jeg tror ikke nødvendigvis de har været imod den, men som Anders Samuelsen sagde tidligere så er man jo nødt til at lade partierne få deres egne ting med i regeringsgrundlaget, og det har tilsyneladende været vigtigt for Venstre at få lukket kommisionen.

Jakob Ellemann var iøvrigt ude at sige at danskerne skulle være glade for man nu havde en regering der havde mere respekt for skatteydernes penge. Det kan man jo så tænke lidt over.

Ikke at status quo var superattraktivt, vel?

Nej, men mere attraktivt end alternativet, der hedder sekterisk vold, borgerkrigs ligende tilstande og midderalderlig, mørk islamisme.

Jeg har i flere tråde skrevet indlæg, hvor jeg har uddybet, hvorfor diktatur i lande som Libyen, Irak og delvist Egypten er et nødvendigt onde - og hvor alternativerne ikke er at foretrække.

Jeg gætter på, at færre irakere er blevet slået ihjel under Saddams regime, end efter invasionen i 2003 til nu.

Jeg gætter på, at færre irakere er blevet slået ihjel under Saddams regime, end efter invasionen i 2003 til nu.

Spekulerer lidt på, om du mon indregner de ca. 500.000 dræbte under Irak-Iran krigen fra 1980-1988?

Nu er det heller ikke en præstation i sig selv, at have færre dræbte irakere siden 2003 end i hele saddam-tiden.

I øvrigt var Saddam i 2003 næppe i stand til at indlede en storkrig imod ex Iran.

Irak har vel 3 gange så mange indbyggere i dag som i 1980, hvilket måske skal tages i betragtning ved en sådan historisk-numerisk sammenligning.

Jeg har vist været inde på før, at det ikke er sikkert, at Saddam (og Assads) mindretalsdiktatur var bæredygtigt i det lange løb, grundet bl.a. den demografiske udvikling.

Men når nu intet synes at kunne blive værre i hele regionen, er det selvfølgelig fristende at mene, at alt skulle være gjort anderledes.

Den overordnede pointe var, at post golf-krigen (skulle nok have præciseret tidsintervallet), så har der i Irak været en ønskværdig stabilitet under Saddam - på trods af diktatur og undertrykkelse. Og stabilitet skal her ses i en mellemøstlig målestok.

Det forsvandt jo som dug for solen, da Saddam blev væltet, og der blev efterladt et kæmpe magtvakuum, som der har været skrevet og sagt så meget om, at jeg ikke vil beskrive yderligere.

Desuden skal man bare spørge en kender af Libyen eller en bekendt/kollega/familiemedlem, der har arbejdet i landet, om de ville foretrække Gaddafis diktaturstat eller det kaos, der hersker i dele af landet nu. Et ustabilt Libyen giver jo også problemer i resten af Magreb-området - da det primært er via Libyen, at islamisterne smugler hellige krigere og våben.

Libyen er jo også porten til Europa for flygtninge - og menneskesmuglerne har haft kronede dage post-Gaddafi, som vi også mærker nu.

Var det John Locke, der sagde, at ethvert folk fortjener sine despoter og tyranner?